Nyhedsoverblik – 16. juni
Hver søndag giver SEIN dig et nyhedsoverblik fra den seneste tid. Nyhedsredaktionen har udvalgt 3-5 historier. De kan være fra ind- og udland, store og små, men vi mener, at de er værd at belyse. Vi vil forsøge at belyse aktuelle emner ud fra SEINs tanker og anskueliggørelser.
Det er blevet de unges tur til at få stikket: En ny, sjælden bivirkning kan måske ramme børn og unge
Måske er du allerede blevet vaccineret – måske har du en tid i kalenderen til dit første eller andet stik. Noget nager dog børnelæge og professor Lone Graff Stensballe. Der er nemlig kommet meldinger fra udlandet, der tyder på, at mRNA-vaccinen fra Pfizer, og muligvis også den fra Moderna, i meget sjældne tilfælde kan føre til hjertemuskel- og hjernehindebetændelse.
Blandt de 5 millioner indtil videre vaccinerede med Pfizer-vaccinen i Israel er der fundet 275 tilfælde af betændelse i hjertemusklen. På trods af dette anbefaler myndighederne dog stadigvæk vaccinerne, da sygdomstilfældene først og fremmest ikke med sikkerhed kan korreleres med vaccinerne.
Hvor beskyttet er man efter første stik med mRNA-vaccinen?
Allerede 2 uger efter dit første stik, får du dit vaccine-coronapas i hånden eller på telefonen. Med dette i hånden behøver du ikke længere lade dig teste for at gå på bar eller restaurant. Men hvis det første stik beskytter så godt, hvorfor skal vi så stikkes anden gang?
»Efter den anden vaccinedosis danner vi signifikant stærkere immunrespons end efter den første dosis, og det øger også sandsynligheden for, at der dannes hukommelsesceller, der vil være i stand til at yde langvarig beskyttelse mod SARS-CoV-2,« skriver Gunnveig Grødeland, vaccineforsker ved Universitetet i Oslo, i en mail til videnskab.dk.
Anne Spurkland, immunolog, mener ligeledes, at vi har brug for to vaccinedoser, hvis vi skal mindske risikoen for at sprede smitte så meget som muligt. Men det er ikke sådan, at virussen preller af på dig, selvom du er blevet vaccineret. Det er ikke derfor, at vaccinerede mennesker sjældnere smitter andre, forklarer hun.
https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvor-beskyttet-er-man-efter-foerste-stik-med-mrna-vaccinen
Ukrainsk landsholdstrøje vækker russisk vrede
Ukraines landsholdsforbund præsenterede søndag deres nye landsholdstrøje, der øjeblikkeligt har vakt russisk raseri. På landsholdstrøjen er Ukraine afbilledet med Krim-halvøen som en del af landet. Halvøen tilhørte indtil 2014 Ukraine, men efter en omstridt folkeafstemning og en væbnet konflikt blev den annekteret af Rusland. Rusland anser i dag halvøen som russisk territorium, mens den internationalt fortsat er anerkendt som hørende under Ukraine.
Kortet er dog ikke den eneste detalje, som er faldet russerne for brystet.
I nakken og på ryggen af den nye ukrainske trøje optræder nemlig ordene “Hæder til Ukraine” og “Hæder til heltene”.
Begge udtryk bliver i Ukraine også benyttet som en officiel militærhilsen.
169 piger blev afpresset af 22-årig mand: Politiet kritiseres for deres sene reaktion
I 2019 blev en mand anholdt for afpresning. Han havde i over tre år afpresset og forsøgt at afpresse hele 169 piger med en alder ned til 11 år. Politiet havde dog kendt til mandens identitet allerede i 2018, og der bliver der nu sat spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke blev grebet ind før. Derfor har justitsministeren, Nick Hækkerup, nu bedt om en redegørelse for politiets indsats i sagen.
I maj 2018 fik Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center mobilnummeret på serieafpresseren. Det var dog først 11 måneder senere, at Syd- og Sønderjyllands politi anholder manden. Der kan derfor være tale om et manglede samarbejde fra politiets side. Rigspolitichef Thorkild Fogde fortæller til DR, at sagen tyder på, at politiet skal opkvalificeres: ”Det handler om koordinering og uddannelse. Det er to nøgleord.”
Den manglende koordinering i denne sag har betydet, at en lang række unge piger er blevet udsat for afpresning. I de 11 måneder mellem politiet får kendskab til manden og frem til anholdelsen nåede gerningsmanden at afpresse 134 piger. Det er også i denne periode, at han voldtager en 16-årig pige i en skov i Esbjerg.
Tvangsopfyldning og forældres indkomst bliver nye krav til fordelingen af gymnasieelever
Snart er det ikke længere ventelister og geografisk placering, der skal afgøre valget af gymnasie for storbyernes unge. Et flertal i Folketinget er nemlig blevet enige om nye tiltag til fordelingen af unge på landets gymnasier. De skal hjælpe udkantsgymnasierne med at overleve og samtidig sikre en mere lige fordeling af de unge på gymnasierne i landets største byer.
”Gymnasierne i og omkring de store byer er blevet pivskæve i deres sammensætning – både socialt og i den grad også etnisk”, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til DR.
Én af de nye beslutninger lyder, at alle landets gymnasier skal garanteres mindst 84 elever fordelt på tre klasser per årgang. På den måde vil gymnasier i tyndt befolkede områder sikres både elever og den økonomiske støtte der hører til. Aftalen indebærer også, at eleverne på storbyernes gymnasier bliver fordelt på baggrund af deres forældres indkomst. Der skal således både være elever fra hjem med en høj, middel og lav indkomst fordelt på gymnasierne. Regeringen ønsker nemlig en mere jævn fordeling af unge fra forskellige sociale lag og med forskellige etniciteter.
Hvad tænker du?