Hvad kan mødet mellem medicin og litteratur lære dig om empati?

Kultur bliver en vigtigere og vigtigere del af den danske hverdag. Mange oplever den hjælper, både med det vi har tilfælles og det vi har indeni. Det viser tal fra Applaus’ nyeste kulturbarometer, der er udkommet i sommeren 2024.

Kulturbarometeret fortæller blandt andet at 66 procent af borgere oplever psykisk velvære grundet professionelle kulturoplevelser. Når det kommer til fællesskabet oplever flere end 2 ud af 3 borgere også, at kulturelle aktiviteter styrker sammenholdet i de lokale områder.

Kultur kan være med til at styrke både din fællesskabsånd og dit mentale helbred, men det kan også hjælpe dig med at forstå mennesker, der ikke ligner dig. Det gør sig i hvert fald gældende, hvis du spørger de medicinstuderende på SDU.

Klik her og Støt SEIN

Narrativ medicin

Narrativ Medicin er et fag hvor litteratur og medicin mødes, som undervises på SDU’s medicinbachelor. I undervisningen analyserer man tekster, dette kan være digte, noveller eller romanuddrag. Teksterne handler tit om patientforhold og hjælper unge, kommende læger med empati og forståelse. Hvis man spørger klinisk professor på SDU, Morten Sodemann, forklarer han formålet sådan:

“Målet med undervisningen er at udvide de studerendes normalitetsbegreber og gøre dem bedre til at lytte til mennesker, der kommer fra sociale sammenhænge, der ikke ligner dem, lægestuderende typisk kommer fra.”

Nøgleordene er empati og forståelse, og det ser ud til, at det også fungerer.

“Vi har gennem undervisningen set, hvordan de studerende gradvist kommer i bedre kontakt med deres egne livserfaringer, og hvordan de kan styrke og forstyrre den måde de anvender den viden, de har som lægestuderende,” forklarer Morten Sodemann.

Mennesket først

Astrid Næraa Høeg Vendelsøe, læge og ph.d.-studerende, var del af et de første semestre med narrativ medicin på dagsordenen. Dengang var det blot et valgfag, før det blev gjort obligatorisk.

“Det var ikke ligesom, når man havde dansk i gymnasiet, vi analyserede ikke bare for at analysere. Det gik ud på at få en større forståelse for, hvad teksterne egentlig fortæller os om livet som patient,” forklarer Astrid Næraa Høeg Vendelsøe

Narrativ medicin er skabt i samarbejde med Columbia University, hvor blandt andet lægen Rita Charon var med til at grundlægge faget til deres medicinuddannelse. Her bygger de på konceptet om mennesket først. I praksis bliver medicinstuderende ikke blot sendt på skolebænken og de lange, hvide gange på hospitalerne for at forstå sygdommene, der gør mennesker til deres patienter. De bliver også sendt hjem til deres patienter for at forstå menneskerne bag sygdommen.

“Det er for at få et indblik ind i, hvordan det typisk er at være patient, fordi hele idéen er at se patienten som mere end bare en patient,” uddyber Astrid Næraa Høeg Vendelsøe

Læs dig empatisk

Kan man lære noget af det her? Bør man virkelig læse og forstå forskellige tekster for at kunne forstå dem, du snakker med til daglig og skal tage stilling til? Svaret er ja, i hvert fald hvis du spørger Morten Sodemann:

“Narrativ medicin styrker lytte- og indlevelsesevne og det gør de studerende mere bevidste om fordomme og privilegier, der kan forstyrre deres kontakt med mennesker, der har brug for støtte og hjælp. Det er vigtige og almene menneskelige evner, som alle mennesker kan anvende,” afslutter han.

Man skulle ikke tro at litteratur, de bløde værdier og humaniora lignende undervisning kunne være så vigtig for en så videnskabelig uddannelse som medicin. Det viser virkelig, at verden ikke bare er formler og regler, man kan slå op i et leksikon. I en travl hverdag, et hektisk erhverv eller et uoverskueligt liv, er det også utroligt vigtigt at sætte farten ned, bløde op og se sig om.

Tekst: Laust Weinreich
Visuelt: Emma Kreutzfeldt
Redaktør: Laura Rye Bislev