Seksuel frigørelse for mig

Da jeg var teenager, var der ingen voksne omkring mig, der fortalte mig, hvad seksualitet var. Jeg måtte selv gøre mig mine erfaringer, i smug. Selvom jeg er opdraget af feminister, har jeg af en eller anden grund lært at skamme mig over min seksualitet.

Det har jeg gjort helt indtil for nylig, hvor jeg havde en vigtig samtale med mine veninder på en snusket bodega en fredag aften. Pludselig blev der lukket op for en debat, vi aldrig havde haft før. Vi ville forstå, hvorfor vi skammede os så meget over at være seksuelle væsner. Vi ville flirte os igennem tilværelse, eje en vibrator og købe kondomer. Udover det havde vi en gruppechat på Facebook, ‘sexklubben’.
Her deler vi tilbud på vibratorer, links til artikler ved navn “straight people don’t exist”, visuelle afbildninger af køn og ikke mindst de seneste fortællinger om vores seksuelle oplevelser.
I dette fortrolige rum, i form af en Facebook-chat, har vi formået at aftabuisere nogle af de ting, vi før i tiden har skammet os mest over. Men vigtigst af alt bruger vi hinanden til at få svar på de spørgsmål, vi ikke kan få andre steder. Jeg sætter pris på det her fortrolige rum hele tiden, og jeg ville ønske, det var en selvfølge for alle unge mennesker at være åbne om deres seksualitet.
Det er så sejt, at vi i Danmark har seksualundervisning i folkeskolen. Noget, mange andre unge rundt om i verden må være foruden. Desværre efterspørger mange stadig viden og aftabuisering. Den seksualundervisning, der foregår i folkeskolen, er nemlig kun beregnet til heteroseksuelle, raske mennesker, der ikke har “anderledes” lyster og ikke ser “anderledes” ud. Seksualundervisningen dækker kun toppen af isbjerget. Alt det, der er skjult under vandet, er for tabubelagt til at snakke om.
Lige nu kæmper organisationer som Sexualisterne og Sex og Samfund for at informere både unge og forældre om, hvordan de tackler hævnporno, seksuelle overgreb og usikkerhed omkring krop og køn. Samtidig kæmper de også for at informere om prævention, sygdomme, og hvordan man får et velfungerende sexliv.
Jeg tror, at det er i forlængelse af denne seksuelle frigørelse, at nye studier viser, at næsten 1 ud af 10 unge fra generation Z er lige tiltrukket af begge køn. Vi bliver nødt til at stoppe med at skamme os over at være seksuelle mennesker. Og jeg tror, at det er så vigtigt at have et frirum til at udforske sex i alle mulige forskellige afstøbninger.

Jeg tog en snak med Ida Grundfør, som er i SEIN’s filmgruppe i Aarhus og samtidig arbejder som sexualist. Ida er enig i, at vi mangler en form for seksuel frigørelse, og hun mener særligt, at vi gør det bedst ved at forbedre seksualundervisningen og bryde tabuerne.

Hvad betyder det at være sexualist?
“At være sexsualist betyder at man er en ung person mellem 15-19, der underviser andre unge, som går i folkeskole eller på efterskole. Men det at være sexualist betyder også, at man er ung og ærlig.
Vi er alle sammen unge, der formidler til unge. Vi kalder det sjældent de medicinske fagudtryk. Nogle gange bliver det kaldt for en pik, diller, fisse, kusse osv. Ofte spørger vi, hvad de synes, at der er normalt at kalde kønsorganerne. For det er faktisk ofte et problem, at de unge ikke kan forholde sig til navnet, hvis det bliver for lægeagtigt. Meningen med det hele er også, at vi kan have en ærlig snak på tværs af alder, køn og seksualitet. En snak, som de unge ikke kunne have haft med f.eks. en lærer, pædagog eller sundhedsplejerske”.

Hvorfor blev du sexsualist?
“Den seksualundervisning, jeg modtog i folkeskolen, var elendig. Det endte med, at den opbyggede fordomme og skabte tvivl i stedet for at nedbryde og undgå dette.
Da jeg for eksempel sprang ud overfor en pige i min klasse i starten af 8., så blev hun helt mundlam og vidste ikke, hvad hun skulle stille op. Selvom vi var tætte veninder. Jeg er overbevist om, at hun ville have forstået det, hvis bare emnet havde været på dagsordenen, men det var det aldrig. Jeg kan huske, at jeg var en af de første, der fandt ud af, at man som kvinde har tre huller forneden. Ingen af de andre troede på mig, og det her er altså i 8. klasse, hvor langt de fleste piger havde fået deres menstruation. Og den dag i dag møder jeg stadig unge, når jeg underviser, der ikke tør bruge en tampon, for så kan de jo ikke tisse.
Jeg er blevet sexsualist, fordi ingen unge skal være bange for deres egen krop, og fordi jeg er overbevist om, at den bedste måde at bryde tabuer er at snakke om dem”.

Hvad kan I, som den normale seksualundervisning ikke kan?
“Vi kan skabe en lille lukket boble med tryghed og fortrolighed. Vi starter altid ud med at lave en pagt med de unge, der går ud på at, hvis vi skal kunne dele vores egne erfaringer og holdninger, så skal det blive mellem os i rummet, og det samme gælder selvfølgelig det, de siger”.

Oplever du, at I bryder tabuer?
“Ja, det gør vi helt klart. Jeg har ofte oplevet, at unge har sprunget ud overfor deres klasse til sidst i undervisningen, fordi jeg har siddet og snakket så åbent om det. Så har jeg ligesom taget de værste spørgsmål og brudt tabuet”.

Hvorfor har ungdommen brug for jer?
“Ungdommen har brug for at møde folk, der har oplevet tingene på egen krop. De har brug for at møde homoseksuelle, non-binære, heteroseksuelle, cis-kønnet og glade unge mennesker, der har det godt med sig selv. De har brug for at møde andre unge, der har overlevet det helvede, puberteten kan være. De har brug for at møde unge, der ikke er bange for at fortælle om de fejl, de har begået. De har brug for unge, der lytter til dem. De har brug for at få svar på de tusinde af spørgsmål, de har”.

I min omgangskreds er der ikke længere noget underligt i, at man den ene weekend boller med en pige, mens man den næste weekend tungekysser med en dreng. Uanset hvilket køn man har.
Seksuel frigørelse er retten til at danne sine egne erfaringer, have den seksualitet, man har lyst til, og bestemme over sin egen krop og sine egne grænser. Det er seksuel frigørelse for mig.