Hvor blev kvinderne af? – Refleksioner fra efterårets modeuger
Modeugerne i Paris, Milano og London er veloverstået. Vogue kalder denne sæson for “fashion’s big vibe shift” – men den vibe synes at være støvsuget for kvinder. Ud af 15 nye kreative direktører i kvindemoden var kun to kvinder. To!
Der sker noget i modebranchen, som ingen rigtig taler om. Det er ingen nyhed, at moden længe har været domineret af mænd, men denne sæson føles anderledes. Paris Fashion Week bød på 15 debutanter i spidsen for nogle af verdens mest prestigefyldte modehuse, som Dior, Chanel og Bottega Veneta. Kun to af dem var kvinder. Og det er altså kvindetøj, vi taler om.
Der synes at eksistere en dybt indgroet kønsskævvridning, som i årevis er blevet accepteret, eller bevidst ignoreret i en branche, der ellers lever af at hylde forandring. Men i 2025, skal vi så virkelig fastholde status quo, bare fordi vi har vænnet os til, at det altid har været sådan?
Vogue kalder det en “big vibe shift”. Måske passede de kvindelige designeres vibe bare ikke ind i briefen? Eller også er der noget dybere på spil. Er den overvægt af mandlige debutanter et symptom på et større mønster, en tid, hvor kønsgabet igen vokser, men camoufleret i trends og glamour, så vi næsten ikke bemærker det?
Klik her og Støt SEIN
Historisk set har kvinder og deres rettigheder lidt tilbageslag i økonomisk usikre tider. Måske ser vi den samme mekanisme i modebranchen. I 2011 skrev BBC om kvinder, der “generobrede deres garderober” fra mandlige designere. Dengang lød det som et vendepunkt. I dag, over et årti senere, ser billedet stik modsat ud. Denne sæson var 87 procent af debutanterne mænd.
Kvinder som Phoebe Philo og Clare Waight Keller – der for bare få år siden stod i spidsen for store modehuse – er forsvundet fra toppen. De er blevet erstattet af mænd.
Jeg tror på, at den bedste person skal have jobbet, uanset køn. Men i en branche, hvor forbindelser betyder alt, og hvor verden stadig har en tendens til at have større tiltro til en mand i en lederrolle, hvem vurderer så egentlig, hvem der er “bedst” til at skabe kvindetøj?
Når kun to ud af 15 nye kreative direktører i Paris’ modeuge er kvinder, bliver presset på dem uundgåeligt enormt. Louise Trotter, der debuterede for Bottega Veneta, bar ikke bare sit eget navn den dag, hun bar hele forventningen om kvinders plads i moden.
Faktum er, vi mangler ikke kvinder i mode. Vi mangler kvinder i ledelsen.
Det ironiske er, at mode som kunstform altid har handlet om forandring. Den lever af fornyelse og nyfortolkning. Men når det gælder magt, ser branchen ud til at sidde fast i et forældet tankesæt, hvor det "sikre valg" stadig er en mand med slips og status.
Ifølge B Magazine er der “ingen kvinder i C-suiten” i mange af de største modekoncerner. Selv hos mærker, der bruger millioner på kampagner om kvindelig empowerment. Mænd bliver igen og igen udpeget som de bedste til at designe kvindetøj. Men ville vi nogensinde sige, at kvinder er bedst til at designe tøj til mænd?
Vogue Business skrev i en artikel, at kvindelige designere ofte prioriterer komfort, bevægelse og fortælling. De designer med kvindekroppen i centrum, ikke med blikket på den. Når kvinder designer for kvinder, bliver tøjet mindre et show og mere et udtryk for identitet.
Det betyder ikke, at alle kvindelige designere skaber feministisk mode. Men fraværet af kvindelige perspektiver indsnævrer, hvad kvindemoden kan være. Det reducerer de mange måder, kvindelighed kan udtrykkes på, i både form, materiale og fortælling.
The Guardian skrev også, at “real change in fashion will come only when the power structures themselves change.” Mode har altid været et spejl af sin tid. Og i 2025 føles det udsagn mere sandt end nogensinde. Paris er stadig modens hovedstad. Men indtil kvinderne får en reel plads ved bordet, må man spørge sig selv, hvem er det egentlig, moden klæder på?
Tekst: Ingrid Cecilie Dam Lang
Visuelt: Cirkeline Aggerholm
Redaktør: Laura Rye Bislev
Hvad tænker du?