Hvordan løser vi mangfoldighedskrisen på højskolerne?

Er du en pige med en ressourcestærk familie i ryggen fra en af de større byer i Danmark? Så er du overrepræsenteret på højskolerne i dagens Danmark. Grundtvigs oprindelige vision for folkehøjskolen var, at den skulle repræsentere et bredt udsnit af samfundet. Overføres denne tanke til vores liv i dag, skulle eksempelvis halvdelen af eleverne være drenge, over en tiendedel af anden etnisk herkomst og en endnu højere andel af elever fra mindre ressourcestærke hjem. Det er ikke den virkelighed, der møder én på Krogerup Højskole.
”Vi oplever generelt, at pigerne er væsentligt hurtigere til at tilmelde sig end drengene. Tanken, håbet og drømmen er, at vi kan få en nogenlunde mangfoldig elevgruppe. Fremadrettet har vi lavet et partnerskab med Sabaah, som er en organisation, der arbejder med LGBTQ+-unge med minoritetsbaggrund, som vi også kommer til at reservere nogle pladser til. Derudover kommer vi også til at reservere pladser til elevfonden, således at nogle unge, der ellers ikke ville få plads, har mulighed for at komme på højskole. Det er bare for at sige, at køn ikke er det eneste perspektiv på mangfoldighed,” siger forstanderen Rasmus Meyer.

Etisk forsvarligt?
Adspurgt om der har været nogle etiske eller moralske overvejelser i forbindelse med tiltagene, erkender Meyer problemstillingen:
”Jeg synes, at der er noget paradoksalt i, at Julie, som er hurtigt ude, kan risikere at blive snydt for en plads, fordi Anders, der sidder og klør sig selv i røven i Rødovre, tilfældigvis er en mand. Det synes jeg faktisk, er et ægte dilemma. Jeg ved heller ikke, om det er den rigtige vej at gå.”

Coronapoder på højskole
Hver tirsdag og fredag under det nuværende, coronaramte højskoleophold, skal eleverne podes af nogle eksterne podere. Her så forstander Rasmus Meyer en sjælden mulighed for at pitche idéen om højskole til et andet crowd:
”Hver gang de der podere har været her, hvor mange af dem jo har minoritetsbaggrund, har jeg spurgt, om ikke de skulle på højskole. Indtil videre er det kun én af dem, der er gået med til at få en rundvisning. Men ambitionen har jo været den, at vi skulle nå ud til andre og flere, end dem vi når nu. Fordi jeg synes, at det er centralt, hvis man vil være en medborgerskole, der uddanner til demokrati og deltagelse, at man på en eller anden måde afspejler det samfund, vi lever i. Kommer vi til at gøre det én til én nogensinde? Nej, det tror jeg ikke, men jeg synes i hvert fald, at vi skal have den der vision om, at vi skal prøve at sikre en nogenlunde kønslig fordeling. Sidste år stod vi i en situation, hvor 15% af de tilmeldte var drenge.”

Den mangfoldige højskole lurer i horisonten
Rasmus Meyer håber på en mere mangfoldig fremtid for folkehøjskolerne:
”Jeg vil gerne skabe plads til LGBT+-unge og håber, at de, der har minoritetsbaggrund, tænker, at højskole er en mulighed. At dem, der kommer fra mindre bemidlede hjem, kan komme afsted, at dem, som har håndværkerbaggrund, har mulighed for at komme her. Det er bare for at sige, at køn er et perspektiv på det her, som vi har prøvet at kigge på i et års tid, men jeg synes egentlig, at diskussionen er større end bare køn.”