Hvordan skal jeg forholde mig til det klimaaftryk, som kunstig intelligens efterlader?
Louise sætter ord på sine overvejelser omkring kunstig intelligens og det klimaaftryk, det efterlader.
Som nystartet studerende har jeg for første gang stiftet bekendtskab med forskellige AI-løsninger. Bevares, det er ikke første gang, jeg har hørt om fænomenet – men jeg har aldrig før turdet at bruge ChatGPT eller andre af disse tjenester. Det er der flere årsager til.
Dengang anede jeg ikke, hvordan de skulle bruges hensigtsmæssigt, hvad et godt prompt var, og slet ikke hvordan jeg skulle forholde mig til AI’s troværdighed.
Da jeg blev klogere på den klimabelastning, som tjenesterne efterlader, var det der, vægtskålen tippede over, og jeg besluttede mig for at holde mig væk fra det.
Men så blev jeg studerende. Inden der var gået en måned, blev mine medstuderende og jeg undervist i, hvordan vi kan bruge kunstig intelligens i undervisningen og opgaveskrivning. Gennem undervisning indledte jeg altså en relation til ChatGPT.
Dette er en af de relationer, som er sværere at bryde med, når man først har fået færden af de mange smutveje til et nemmere studieliv.
Roden til klimabelastning
AI-opgaver behandles ofte på datacentre, og disse kræver betydelige mængder elektricitet til at holde computerne i gang, og ligeledes kræver det store mængder vand at køle dem ned. Disse mængder af energi efterlader et højt CO2-aftryk, og ifølge Klimamonitor, svarer et AI-prompt, altså den kommando tjenesterne skal udføre, til 40 mobilopladninger.
Det kan føles overvældende og uoverskueligt at forholde sig til tal som disse. Jeg kan til tider føle mig som en lille ål i et stort hav af teknologi og udvikling, som jeg ingen chancer har for at påvirke, hverken i den ene eller den anden retning.
Vi er, som mennesker, blevet mere oplyste omkring de konsekvenser, som vores ageren har for kloden. Det er tankevækkende, at vi lever i en tid, hvor AI efterlader lige så stort et CO2-aftryk som hele verdens flytrafik.
Folketinget har indført flyafgifter, som resultat af flytrafikkens klimabelastning, og for nyligt har Europa-Parlamentet, ligeledes, indført lovgivning, hvad angår AI, hvilket blandt andet har til formål at skabe mere gennemsigtighed, inden for udviklingen af kunstig intelligens.
Klimabevidst AI
Ifølge forsker i AI’s CO2-aftryk på Københavns Universitet, Adjunkt Raghavendra Selvan, begynder det med bevidsthed:
“Der mangler en fælles bevidsthed om problemet”, fortæller han og fortsætter: “det er altid lettere at handle på noget, hvis man er informeret”. Uanset om denne øgede gennemsigtighed vil resultere i lovgivning, vil bevidstheden angiveligt åbne op for flere samtaler om brugen af kunstig intelligens.
Jeg forholder mig til AI hver dag, og det har været betydeligt nemmere for mig at finde en balance og et ståsted efter at have snakket med min omgangskreds om problematikkerne heraf.
Men det er en svær balance. Ikke at bruge ChatGPT og andre tjenester, kan efterlade mig med følelsen af at halte efter. Det kan give mig ondt i maven at tænke på, at andre samvittighedsløst benytter sig af de mange fordele ved disse tjenester, imens jeg hårdnakket nægter. Det har ikke fungeret for mig.
Vi befinder os i en tidsalder, hvor det meste, vi gør, på en eller anden måde, skader klimaet. Når vi tænder for fjernsynet eller computeren for at streame Netflix, gør vi noget dårligt mod kloden.
Laver vi mad i ovnen eller føntørrer vi vores hår, er vi med til at påvirke klimaet i den forkerte retning, og det må vi leve med.
Klimaskammen rammer mig i perioder. Drypvist haler de ængstelige tanker ind på mig, og så overtager de min bevidsthed i nogle dage. Ligeledes forsvinder tankerne som regndråber på en solskinsdag.
Samtaler med mine venner er på en og samme tid med til at fremprovokere klimaskam, og ligeledes bruger jeg disse samtaler som et redskab mod skammen.
Skal man motivere elever til at bruge AI?
Kunstig intelligens er altså noget, som jeg ikke kan komme udenom at bruge – bare en gang imellem. Tjenesterne er i hastig udvikling, og man kan få AI til nærmest alt. Det kan føles ret meningsløst at bruge en time på at forstå en tekst, som ChatGPT kan opsummere på et minut.
Disse smutveje sparer mig altså for en del tid og energi, hvilket, til tider, er taknemmeligt i min hverdag som studerende.
For mit eget vedkommende bruger jeg primært tjenesterne til idegenerering og som et værktøj til at forstå begreber eller fænomener. Jeg har altså selv fået noget ud af den undervisning, som jeg fik i AI, hvilket jeg gør gavn af i dag. At skrive ét fyldestgørende prompt er alt om andet bedre end at skrive fem.
Jeg kunne til gengæld godt have efterspurgt et større fokus på de ulemper, der følger med brugen af kunstig intelligens.
Ved at have fået en undervisers perspektiver på dette, ville jeg og mine medstuderende være gået derfra med en bredere forståelse af, hvad kunstig intelligens er, og hvordan det påvirker vores hverdag på alle mulige måder.
Jeg håber, at de kommende år byder på mere gennemsigtighed og samtale om emnet. Jeg vil fortsætte med, velovervejet, at bruge kunstig intelligens og samtidig orientere mig omkring bagsiden af ”medaljen” ved disse tjenester. Det er atter noget, vi skal lære at leve med – på godt og på ondt.
Hvad tænker du?