Interview med danske MEP’ere: “EU rider sjældent samme dag, som de sadler, men når de får sadlet op, så sker der noget”

Jeg har aftalt med Luna at mødes på Espresso House og forberede vores spørgsmål, inden vi sammen går hen på Brødrene Prices restaurant i Indre By. Vi kommer i alt for god tid, så vi sætter os på en kantsten ved en opgang lidt derfra. Overfor ser vi politikere og journalister gå ind på restauranten i blazers, slips og kjoler. Pludselig føler vi os meget underdressed og bliver ramt af det famøse “imposter-syndrome”. Men der er god grund til, at ungdommen har fået en invitation.

Vi står nemlig over for kolossale udfordringer: Kunstig intelligens, klima, og krig på eget kontinent. Det er os, der skal løse den klimakrise, generationerne før os har skabt. Det er os, der skal samarbejde med de andre medlemslande om at bevare freden og den frie bevægelighed indenfor EU’s grænser. Det er os, der skal forsøge ikke at blive uvenner med dem udenfor Europas grænser. Men hey, vi er stadig ved at slå mave efter et hårdt folketingsvalg herhjemme. Derfor spurgte vi politikerne:

Hvorfor skal vi gå op i, hvad der sker på EU-plan akkurat nu?

Bergur Løkke Rasmussen (V/Renew)

“Noget af det, der gjorde, at jeg stillede op, var fordi jeg gerne ville lave en valgkamp, hvor unge faktisk deltog. Jeg har primært snakket  EU-politik med min mor og mormor. De mener nogle ret fucked ting nogle gange, synes jeg. Jeg synes, det er vigtigt, fordi der er nogle dilemmaer, som vores generation kommer til at stå med – eksempelvis klimakrisen. Det er også et faktum, at det ikke er noget, som Danmark alene kommer til at løse. Det kræver, at EU løser det og gerne endnu mere globalt.”

                                                                     Kira Marie Peter-Hansen (SF/Greens)                                                                                                                                                     

“Da jeg selv var teenager, var jeg ret bange for klimaforandringer. Min far talte om det ved middagsbordet, og jeg kunne ikke falde i søvn, fordi jeg tænkte på det. Jeg ved, der er mange, som har det på samme måde i vores samfund. EU er dér, hvor vi kan gøre noget ved det. Det var derfor jeg selv stillede op til parlamentet, fordi jeg ikke synes, at EU gør nok for klimaet.”

Niels Fuglsang (S/S&D): Europa-Parlamentet

“Når der er store kriser, så bruger man dem til at udvide sine kompetencer. Lige nu er der jo stor debat omkring sikkerheds-og forsvarspolitikken. Vi skal have en større europæisk koordinering omkring, hvorvidt vi skal gå fra entalsafgørelser til flertalsafgørelser.”

Anders Vistisen (DF/ID)

“Beslutningerne bliver truffet langt væk og sker bag lukkede døre. Der er store problemer med åbenheden. Eksempelvis har vi lige har set den her store korruptionsskandale. Der er også behov for at få en whistleblower-ordning. […] Der bliver man nødt til at sørge for, at det ikke ender ligesom i Qatar, hvor man kan bestikke sig til ikke at blive kritiseret, men at det er af hensyn til menneskerettigheder og borgerne.”

Nikolaj Villumsen (EL/Left)

Hvis du skulle vælge ét tiltag, som unge skal være opmærksomme på, hvilket ville du så anbefale?

“Digital Service Act (Red: Lov, der har til formål at regulere det digitale økosystem og beskytte forbrugeren på et data-etisk plan). Yngre generationer er mere online. Vi handler online, både med fysiske genstande og services. De rettigheder, der sikrer dig som forbruger, er jo noget af det, EU har været med til at lave.”  

Bergur Løkke Rasmussen (V/Renew)

“At man begynder at anerkende regnbuefamilier. Det vil gøre en kæmpe forskel for LGBT+-personer i hele Europa. Og hele klimadebatten.“

                                                                     Kira Marie Peter-Hansen (SF/Greens)                                                                                                                                                     

“Spørgsmålet omkring åbenhed […].  På venstrefløjen har vi i mange år presset på for åbenhed og for en bedre regulering. […] EU kan rykke meget på klimaområdet og skattely, men det er sværere som almindeligt menneske at bidrage til beslutninger for EU. Hvis det ovenikøbet er lettere for store virksomheder og for diktaturstater at påvirke de beslutninger, så synes jeg, at der er et grundlæggende demokratisk problem.” 

Nikolaj Villumsen (EL/Left)

“Indenfor de næste tre måneder forhandler jeg på EU’s nye lov om energieffektivitet. Den handler om, hvor meget EU-landene skal sænke energiforbruget de kommende år. Den håber jeg, at vi bliver færdige med i marts. Jeg vil gerne have nogle høje bindende krav til alle EU’s lande til at sænke energiforbruget.”  

Niels Fuglsang (S/S&D) 

Som man kan høre, er der mange fine ambitioner på EU’s vegne. Men det er jo som bekendt ikke nok. 

Nikolaj Villumsen (EL/Left)

I lyset af det, er der stort behov for unges engagement på EU-plan. Men det er svært at engagere sig i noget, der er så abstrakt en størrelse som EU. Dog tyder noget på, at danske unge går mere op i det end nogensinde før. Faktisk var 2022 året, hvor flest danske unge rykkede mod Bruxelles og Strasbourg for at blive praktikanter – fra blot syv praktikanter i 2015 til 15 i 2022.

Vi spurgte MEP’erne, hvad EU-interessen hos ungdommen kan skyldes.

“[…] mange af de store politiske problemer vi har, er nogle, der rækker udover Danmark. Klima er et eksempel, men også det, der sker i Ukraine med krigen. Der bliver vi nødt til at stå sammen. Jeg tror, folk kan mærke, at vi skal stå mere og mere sammen. Derfor tror jeg, at flere unge er mere optagede af EU, end de ældre generationer var.”

Niels Fuglsang (S/S&D) 

Ifølge Kia Marie Peter-Hansen (SF) er der dog stadig institutionelle barriere for danske unge – f.eks. når det kommer til uddannelse: “På nogle uddannelser er du heldig at have et semester, hvor du kan tage til udlandet under praktik, men ellers kan du jo ikke”. 

Til trods for det, har vi stadig større globalt udsyn end vores forældres og ældre generationer havde som unge. Det skyldes ifølge Kira Peter-Hansen (SF)  både at vi rejser mere end vores forældre, samt at vi bliver eksponeret for udenlandsk TV: “F.eks. tror jeg det gjorde meget godt for den nordiske kultur og sprogforståelse, da SKAM kom.”

 Kira Marie Peter-Hansen (SF/Greens)

“Jeg tror, verden er mere åben. Det er nemmere at komme ud i verden. Nogle af de ting, som man skal huske at fortælle hinanden og sig selv, er alle de ting EU har gjort, og som vi skal huske at værne om. F.eks. at man kan rejse rundt i EU uden at skulle vise pas hele tiden. Det her med den frie bevægelighed, både som studerende, når man er på ferie eller hvis man vil arbejde.”

Bergur Løkke Rasmussen (V/Renew)

Niels Fuglsang (S/S&D) 

Dog er der noget i horisonten, som truer den frie verden og EU’s muligheder for samhandel udadtil. Flere af parlamentarikerne nævner i deres taler USA’s nyeste klimainitiativ, “U.S. Inflation Reduction Act (IRA)”, der skal indfri amerikanernes mål om at halvere sine CO2-udledninger inden 2030 med et samlet investeringssum på 368 mia. USD. Tiltaget vil dog blive en sten i skoen for den globale samhandel, idet IRA favoriserer amerikansk fremstillet klimateknologi gennem subsidier og skattefradrag, og på den måde fryser EU ude i kampen mod Rusland og Kina. Mange MEP’er omtaler i løbet af dagen “globalisme 2.0”, som efter Ruslands invasion af Ukraine, USA’s handelskrig med Kina samt en mere protektionistisk kurs fra amerikansk side, synes at være vores nye virkelighed.   

“Jo, Danmark har en rolle i forhold til, hvordan andre lande skal opføre sig, og hvilke rammer vi sætter for dem, men det er især i EU, vi begynder at sætte dagsordener for, hvad vi vil acceptere, og hvad vi ikke vil acceptere. Når EU taler med en samlet stemme, så er det jo den største økonomi i verden. Så hvis vi siger, at man skal stoppe med at bruge “kemikale x”, når man laver legetøj, kommer det til at ske i størstedelen af verden, fordi omverdenen gerne vil handle med EU. 

EU’s økonomiske magt og indflydelse globalt, som Niels Fuglsang (A) fremhæver her, trues netop af tiltag som IRA og giver EU et mindre politisk og økonomisk handlerum.

Selvom EU er hurtige(re) til at handle i krisetider, er der stadig lang vej til et mere gennemsigtigt og demokratisk EU. Kigger vi længere ud i fremtiden bliver det vanskeligt at opretholde den gode stemning udadtil. EU har både et ansvar overfor sig selv og omverdenen, hvis der skal rykkes på de store dagsordener – herunder klima, trivsel, økonomi og sikkerhedspolitik. Det kræver de unges fulde opmærksomhed, og er en af mange grunde til, at du lige så godt kan begynde at interessere dig for EU nu, før vi skal til stemmeurnerne næste år.