Jeg havde glemt, at der fandtes sommer

jeg havde glemt, at der fandtes sommer. 

jeg havde lyst til at græde, når jeg hørte fuglene. 

jeg gik forbi syrenerne på vejen uden at plukke dem, uden at vende blomsten om og suge honningen ud af de små afplukkede ender. 

jeg ville ikke se dunede ællinger svømme efter deres mødre. 

jeg ville ikke have, der skulle fødes lam.

jeg ville ikke have, rapsen skulle vokse op af jorden og lægge sig om markerne som luftige gule tæpper.

Jeg lå på jorden i forårssolen 

og hørte havet slå mod sandet 

jeg lukkede øjnene for det stærke lys

himlen var blå

den hårde lyng, jeg lå på, var stadig kold

jeg gik indenfor

intet i foråret var smukt

jeg stod i køkkenet og så ud i haven

så på alt det, der plejede at være 

grønne blade

dine hænder om mine; nu kommer foråret mormor

nu bliver det sommer

jeg gav fuglene vand

lagde foder ud 

så en solsort og en due 

en rødkælk spise

jeg lå i sengen og så ud

kunne ikke bære min krop

kunne ikke tale med min stemme

nogen rejste sig 

noget bevægede sig gennem foråret

og satte sig i maj

jeg vågner med lun luft omkring mig,

i nattrøje på terrassen;

ikke at have meget tøj på og stadig være varm

din plante, der stod på altanen, havde overvintret i skuret

der var kommet blomster på.

for mig var det dig.

hvid-grønne blomster.

at sidde sammen i maj.