Jeg husker altid min mor om morgenen
Det her er første del af artiklen om savn på tværs af landegrænser. Alle, som deltager i projektet, er medskabere og har selv valgt, hvad de vil bidrage med til deres fortælling. I denne tekst har 26-årige Rayan, der flygtede fra Syrien som 13-årig, bidraget med billeder, tekst og oplæsning til sin historie.
Da vi spørger Rayan, hvem han savner i Syrien, fortæller han om et sted: et hus, en have, frugttræer og dyr. Hans hjem. Rayan er en ud af ti søskende, der i dag efter deres flugt er spredt ud over mange forskellige lande: Jordan, Tyrkiet, Sverige, Saudi Arabien og Danmark. “Min mor bor ikke et sted. Hun rejser rundt til min far, alle mine søskende og mig for at besøge os og passe på os. Det er hendes drøm, at vi er samlet et sted igen, men den drøm er desværre umulig,” fortæller Rayan. Så når vi spørger, hvem Rayan savner i Syrien, er det ikke en person, men et sted, hvor alle i hans familie er samlet.
Rayan læser op
Jeg er født i Homs, مواليد حمص
Syrien den 20. marts 1997 1997.03.20 سوريا
Vi var en af de rige familier, ولدت بين عائلة غنية
vi havde alt – وكان لدينا كل شيء
vi havde كان لدينا
fabrikker, mejerier, معامل واجبان والبان
vi havde كان لدينا
haver og pool, احنا وطواويس ومسبح
bordtennis, وطاولتالينغ يونغ
en basketballbane, وصالة كرة سلة
en have fyldt med lækre frugter, وحديقة مليئة بالفواكه اللذيذة
træer الأشجار
og forskellige slags roser وأنواع الورود المختلفة
og blomster. والزهور
Jeg havde aldrig lyst til at forlade huset. لم أطر ابدن للخروج خارج البيت لانه كل شئ كان متوفر
Jeg husker altid كنت اذكر دائما
min mor om morgenen, في كل صباح كانت أمي
når solen stod op, تذهب عند شروق الشمس
hun gik ud i haven إلى الحديقة
for at fodre dyrene og fuglene, للتطعم الحيوانات
vi havde nemlig også kyllinger. كان لدينا ايضا دجاج
Jeg husker, اذكر
at det var koldt, انه كان الجو بارد
jeg kiggede ud af vinduet, وانا انظر من الشباك
mens min mor fodrede dyrene على امي وهى تطعم الحيونات
og bar æggene i sin hånd, وتحمل بيدها البيض
som hun havde samlet. التي جمعتها.
Når hun vendte tilbage وعندما أراها عادة إلى البيت
løb jeg i seng اركض على التخت
og udgav mig for at sove, واتظاهر باني نائم
fordi hun ville vække os لأنها كانت تعود لكي تصحينا من النوم
for at gå i skole. لكي نذهب إلى المدرسة
Det var smukke dage, كانت ايام جميلة
og nogle gange følte jeg, وأشعر احيانا
at jeg var i en drøm. وكأني في منام
Alt i mit værelse غرفتي أشيائي
mine drømme واحلامي
forsvandt på et øjeblik. كلها اختفت في لحظة
Vi havde alt, كان لدينا كل شيء
men vi manglede frihed – ytringsfrihed. ولكن كان ينقصنا الحرية حرية تعبير
Jeg ønskede altid at sige, كنت اتمنى دائما أن أقول
hvad der var inde i mig كل شئ يدور في داخلي دون أن افكر
uden at tænke på, بدون تفكير
om det var en fejl, اذا كان عيب
eller om det ville føre til, او اذا كان هذا الشئ الذي
at min familie ville blive fængslet. سوف اقوله يأخذ اهلي إلى السجون
Men de bedste dage i mit liv var, ولكن احلا ايام عشتها في حياتي
da min bror og jeg عندما خرجت انا واخي
deltog i demonstrationer i Syrien. في مظاهرات في سوريا
Sang og krævede frihed. وكنا نغني ونطالب في الحرية
Desværre havde friheden en høj pris ولكن مع الأسف كان للحرية ثما غالي
– vores venner ville dø, وهو انه سوف يموتون اصدقانا
vores minder ville forsvinde, وتنمسح ذكرياتنا
vores huse ville blive ødelagt, وتدمر بيوتنا
og vi ville blive tvunget til at flygte. ونتهج
Men jeg vil aldrig fortryde min kamp for frihed. ولن اندم ابدا على طلبي للحرية لانه هى اهم مطلب في حياتي
Du kan tage alt, خز ماتريد
men du kan ikke fratage mig min frihed. ولكن لاتصادر حريتي
Rayan – Rayan er et anonymiseret selvvalgt navn. Det er Rayans historie, ideer og billeder artiklen er bygget op omkring.
Arendse Reeh; interview, tekst og klip.
Medhjælpende hold bag:
Amira Bisgaard,
Ida Reinholtz, Johanne Boye Larsen,
Karen-Marie Bomholt-Riis.
Hvad tænker du?