Jeg ku, Haiku

14. marts 2022

Gamle æggeskalsfarvede vægge. En eftermiddag i folkeskolen og en mere eller mindre uengageret dansklærer. Et halvhjertet forsøg på at skrive sit eget haikudigt. Jeg forestiller mig, det er sådan nogle tanker, du min læser får, når du ser, at denne tekst handler om haiku. Jeg har i hvert fald et ret tørt minde om at skulle lave mit eget haiku i folkeskolen. Om dine erfaringer minder om mine eller ej, vil jeg alligevel forsøge at slå et slag for den oversete digtform.

For hvordan endte jeg med alligevel at skrive mindst 50 af slagsen? Og hvor store kontraster er der mellem mine egne millennial-versioner og de gamle japanske haiku?

Skifter kimono
vender ryggen til
blomsternes duft*

Fukuda Chiyo-ni (f.1703) 

Ligesom alle mine roomies flyttede jeg hjem under corona-foråret 2020. Hjem til min mors lille lejlighed og en nedlukket hverdag. Min mor bor smukt og familieselskabet var bedre end ren alenetid. Men jeg sad tilbage med en ubestemmelig og rastløs følelse, som nedlukningen smittede med. Måske kan du relatere. Det var en følelse af hele tiden at være lidt utilfreds – lige meget hvor godt det end gik i Wordfeud (som jeg stadig spiller) eller med at doom-scrolle. Midt i det hele udskrev Politiken en konkurrence. Den gik ud på at læsere kunne sende haiku-digte ind, der handlede om livet under nedlukningen. De skulle alle opfylde kravet til 5-7-5-formen. Dvs. fem stavelser i første linje, så syv og fem igen til sidst. Jeg blev helt besat og havde pludseligt brygget på det en hel time og digtet mange haiku-udkast.

Det endte med seks forskellige digte, som jeg selv syntes var helt geniale og selvfølgelig sendte ind til Politiken. Men ingen af dem kom med, og da jeg senere kiggede efter, var der heller ingen af dem, der opfyldte kravet til den stramme form. Jeg havde talt stavelserne forkert i næsten dem alle sammen. Her er et par af dem (PS det var i påsken):

Gæk, gæk, gæk. Mit navn,
det står på behørig afstand.
Glædelig påske.

Partikler til fest:
Lukket samfund, så vask, vask.
Socialt klask, klask.

Partikler til fest:
Lukket samfund, så vask, vask.
Socialt klask, klask.

Alligevel blev det blev startskuddet til, at jeg skrev haiku-digte på note-app på ugentlig basis. En klassisk jeg-skal-vise-dem-effekt tog over. Den strenge 5-7-5-form blev et frirum for mig, der kan have svært ved ellers at tage min egen skrift seriøst og hurtigt bliver træt af mine tekster. Den blev et poetisk tetris-spil, der skulle løses bedst muligt. Og hvis digtet blev dårligt, kunne jeg altid rose mig selv for i det mindste at have opfyldt formen. 

Jeg burde have vundet”
vrisser sumobryderen
i sin seng

– Yosa Buson (f.1716)

første sne –
heldigvis er jeg her
I min hytte

– Bashō (f.1644)

"Digtene blev et poetisk tetris-spil, der skulle løses bedst muligt."

På denstoredanske.dk står der: ”ordet haiku er japansk, “hai” betyder spøgefuld’ og ku betyder “vers”. Et andet kendetegn ved haiku er de tre linjer, digtet bygges op om. Der er haiku-lignende digtformer, som går helt tilbage til 700-tallets Japan, varierende fra tre til fem linjer. Måske er det også, derfor haiku-ordet bruges i flæng om generelt kortfattede digte. Der er en tråd fra 1600-tallets zen-buddhisme og formålet med at skrive haiku. Haiku-digtene kunne bl.a. opstille en gåde eller fortælle noget, som ikke umiddelbart giver mening. Men det var og er netop en del af praksissen. I læsningen og “fordøjelsen” af et haiku skal man give sig selv tid til at fundere over ordene. Tænke over de mulige “løsninger” eller omstændighederne i digtet i en form for meditation. 

En af de første og mest berømte haiku-poeter hedder Bashō, der levede 1644-1694. I hans og mange andres haiku er naturen er et evigt omdrejningspunkt i digtene. Spørgsmålet om, hvordan vi mennesker befinder sig i netop naturen, er allestedsnærværende. Det er generelt et tema i gamle japanske haiku-digte. Både at naturen fremstår smuk og ren, samtidig med hvordan man som menneske fx bliver irriteret over naturen, eller spørge hvilke steder en kat kan finde på at besørge.

"I læsningen og “fordøjelsen” af et haiku skal man give sig selv tid til at fundere over ordene."

en vildkat
skider – i min
vinterhave

– Masaoka Shiki (f.1867)

Mine fædre
betragtede også disse bjerge
vinterhi

– Kobayashi Issa (f.1763)

De fleste forfattere her er mænd. Men kvinden Chiyo-ni har skrevet denne teksts første haiku. De levede alle i en anden verdensdel i en hverken globaliseret eller industrialiseret verden. De skriver og tænker om ting, som jeg, en ung kvinde i 2021, kan nikke genkendende til. Smile af på samme måde, som når jeg ser et meme. Jeg er tit på røven over det. Det er en kontrast til alle de sindssyge ting, internettet kan vise os. Jeg kan næsten ikke blive chokeret længere over ting, jeg ser ting på min mobil. Men når jeg kan spejle mig i noget, nogen har skrevet for mange år siden, føler jeg en lidt større forbundethed til verden. En verden og hverdag, der ellers frastøder med gule bjælker, rigsretsager og udskamning til højre og venstre. Måske er haiku og litteratur generelt et mere neutralt grundlag for at mødes og spejle. En lille forbindelse og fokus på noget af det gode, mennesker har bragt videre gennem tiden. Efter min lange intro, kan du, min læser, jo overveje, hvad digtene i denne tekst gør for dig. Måske vil du scrolle op og genlæse de gamle. Eller videre ned på siden. For til sidst kommer mine bud på haiku anno 2021. God fornøjelse!

Nye mennesker
Møder jeg og tænker kun
Mig mig mig mig mig

Bacon og kanel
Ung røg på tunet scooter
Løb stærkt drik billigt

En idé er fin
En følelse i kroppen
Mere vanskelig

Efterlader spor
Lyserødt vand i kummen
I et kvindekor

Spise og drikke
og se TV er det som
Jeg laver idag

Spise og drikke
og se TV er det som
Jeg laver idag

*De japanske værker er fra bogen Japanske Rids, der indeholder 365 japanske haikudigte, udvalgt og oversat af Niels Kjær. Hans oversættelse har fokus på digtets indhold og budskab og ikke med stavelses-ordenen 5-7-5. Jeg har ikke de præcise datoer på digtene – derfor årstal på fødselsår

Send endelig en kommentar, hvis du har noget på hjerte eller vil dele et haiku med os på redaktionen. Det vil vi elske!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Psst!
Læs mere her