Jeg prøver at eksistere en smule i dag
Noah har som mange andre ligget og kigget formålsløst op i loftet den sidste måneds tid. For hvem er vi, når vi mister samtlige årsager til at stå op om morgenen? Dette spørgsmål fik Noah til at føle en afmagt over tilværelsen, og det udmundede i et pandemidigt.
Illustration af Deborah Karva
I dag må jeg drømme
Jeg har besluttet mig for at falde i søvn i solskinnet
og ikke se dagens død
Og selvom jeg formålsløst lader dagene passere
som en måge i modvind over ingenmandsland
finder jeg ingen fortrolighed med livet
Og selvom intet får mig til at føle mig velfungerende
vil jeg nøjes med at være til stede
uden at skamme mig over det faktum
at jeg prøver at eksistere en smule i dag
uden at blive skuet på som en flagermus
der er ude på at suge deres kysseprivilegier ud af dem
og erstatte det med en angst
for fattigdom og død
Og midt i denne tragiske forestilling
om menneskets formåen
bygges skepsissens grundsten
måske på ensomhedens kølige korridorer
Omsorg er en skrøbelig ting
Hvad tænker du?