Jeg prøver at eksistere en smule i dag

27. maj 2020

Noah har som mange andre ligget og kigget formålsløst op i loftet den sidste måneds tid. For hvem er vi, når vi mister samtlige årsager til at stå op om morgenen? Dette spørgsmål fik Noah til at føle en afmagt over tilværelsen, og det udmundede i et pandemidigt.

Illustration af Deborah Karva

I dag må jeg drømme

Jeg har besluttet mig for at falde i søvn i solskinnet

og ikke se dagens død

Og selvom jeg formålsløst lader dagene passere

som en måge i modvind over ingenmandsland

finder jeg ingen fortrolighed med livet

Og selvom intet får mig til at føle mig velfungerende

vil jeg nøjes med at være til stede

uden at skamme mig over det faktum

at jeg prøver at eksistere en smule i dag

uden at blive skuet på som en flagermus

der er ude på at suge deres kysseprivilegier ud af dem

og erstatte det med en angst

for fattigdom og død

Og midt i denne tragiske forestilling

om menneskets formåen

bygges skepsissens grundsten

måske på ensomhedens kølige korridorer

Omsorg er en skrøbelig ting

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Bliv medlem af SEIN