Kære julemand: Jeg ved, at du ikke kommer med en sæk fuld af løsninger

Kære julemand

Kan du huske dengang, jeg hoppende af glæde stod og ventede på dig ved hoveddøren? Fra den 1. havde jeg talt ned og forestillet mig, hvor i min mormors have du kunne lande. December måned føltes som en evighed, og den 24. endnu længere.

Det er længe siden, vi sidst har talt sammen. Måske fordi jeg et sted mellem at miste mine mælketænder og skulle betale forsikring mistede troen på dig?

Da jeg forleden tog mig selv i at gispe over, hvordan halvdelen af december allerede er gået, kom jeg alligevel til at tænke på dig. Bor du stadig på Nordpolen? Jeg hører, at isen smelter, så måske er du ved at pakke ting i flyttekasser?

Min nabo fortalte mig forleden, at han overvejer at sætte sin lejlighed til salg. Man må godt nok ikke holde dyr, men hvis du lover at glemme dengang, jeg ønskede mig et desmerdyr, lover jeg ikke at sige noget.

Som barn var du beviset på, at verden var magisk, hvis jeg bare lod fantasien få frit spil. Den tid kan jeg godt savne. I dag virker det, som om julen handler mere om penge og black friday-tilbud end om glæde og fællesskab. Og hvor placerer man sig i en højtid, der kræver, at man enten leger med eller planlægger og betaler for den?

Julen føles som et kapløb, og jeg er som altid bagud. I afmagt over hvordan gaverne igen i år kom bag på mig, diskuterede jeg med flere venner om, hvorvidt man i en alder af 22 må give sine familiemedlemmer en skulptur i papmaché eller ej.

Valget faldt i stedet på keramik, da vi fandt frem til, at det pålægger folk et markant mindre pladsareal end en næsehornsfigur. Til stor overraskelse for både mig selv og keramikeren lykkedes det mig at få færdiggjort samtlige gaver på kun en enkelt eftermiddag.

Det kan jeg varmt anbefale, hvis du en dag mister overblikket.

Resten af gaverne må jeg klare den 23., mens jeg udveksler så intense blikke med de andre i Magasin, at man skulle tro, vi havde mere tilfælles end vores manglende evne til at disponere vores tid.

For selvom det af og til kan være svært at holde fantasien i live, vil jeg gerne tro på dig lidt endnu. Ikke på den der barnlige måde, hvor jeg tjekker sneen for fodspor eller ser, om du har spist den risengrød, jeg satte ud til dig. Men på en måde, hvor jeg prøver at huske på, hvad det er, du står for.

Og selvom jeg ved, at du ikke kommer med en sæk fuld af løsninger, kan jeg alligevel godt lide tanken om at forsøge at finde glæden tilbage fra det barn, der stod og hoppede i døren.

Glædelig jul
Fra én, der stadig håber lidt

Tekst: Mathilde Liv Sørensen

Redaktør: Johanne Ringøen

Visuelt: Frida Bjerregaard Poulsen