Psykologistuderende tilbyder billigere samtaler – men er det en god ide?

Hvis du er ung og lider af psykiske problemer, men hverken har pengene eller tiden til at vente på en autoriseret psykolog, så kan du nu søge hjælp hos selskabet Avilius. De tilbyder forebyggende samtaler med psykologistuderende for kun 299 kr. i timen.

Dette gælder dog kun unge, der lider af mere “almindelige” psykiske problemer og altså ikke er diagnosticeret med en reel psykisk lidelse. Ventetiden på gratis psykologhjælp for unge ligger i gennemsnit på 14 uger, og derfor er samtaler med psykologistuderende et alternativ, der skal forsøge at lette køen. 

Lyder det ikke bare fantastisk? Ikke hvis man spørger Dansk Psykolog Forening og landsforeningen for psykisk sundhed, SIND. De er bekymrede over tilbuddet, da det ikke er autoriserede psykologer, der står bag. De mener, der er risiko for, at de studerende fejlvurderer, hvilken type hjælp patienten har brug for, eller om vedkommende lider af en diagnose.

Der er ingen tvivl om, at ventetiden på psykologhjælp er alt for lang, og at der er massivt brug for flere hænder i psykiatrien. Omvendt er det problematisk, hvis psykiatrien fejlrådgiver unge. Er samtaler med psykologistuderende den rigtige løsning? Hvad synes du?

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ondt-i-hjertet-eller-angst-psykologistuderende-tilbyder-samtaler-299-kroner-i-timen

Drik til du ikke kan gå og få en præmie!

Hvad der startede som en joke, har pludselig taget en drejning for Café Guldhornene. Barkæden kan findes i København, Aarhus og Aalborg og er ejet af REKOM, der er Skandinaviens største nattelivskoncern. Ifølge Alkoholreklamenævnet går Café Guldhornene langt over stregen. Baren har udloddet præmier til dem, der drikker mest på én aften. Hvis en gæst drikker 10 store fadøl eller 10 Somersby ciders på én dag, kan gæsten få navn og dato på en tavle i baren.

Alkoholreklamenævnet rapporterer, at: “[…] der er tale om aggressiv prismarkedsføring i umiddelbar sammenhæng med opfordringer til omfattende alkoholindtagelse, der sidestilles med opfordring til umådeholdent alkoholforbrug.” Ifølge Nævnet prioriteres salg frem for ønsket om et sundere alkoholforbrug for deres kunder. 

Alkoholreklamenævnets undersøgelse kommer i kølvandet på en analyse lavet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, der har udspurgt unge, om de har følt sig pressede til at drikke. I en artikel om denne forskning, skriver DR, at næsten hver tredje ung drikker mere, end de har lyst til, fordi de føler, at det bliver forventet af dem.

I forsøget på at mindske alkoholforbruget hos unge, har man på Gladsaxe Gymnasium indført alkoholtests til gymnasiefesterne. Initiativet fra september, skabte ringe i vandet i medierne og hos andre gymnasier. Ikke alle var lige glade for initiativet, men det førte til en substansrig debat for unges alkoholindtag.

https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/kom-nu-tag-en-oel-mere-hver-anden-ung-foeler-sig-presset-til-drikke-af-deres 

https://www.instagram.com/stories/highlights/17931406297712282/ 

https://politiken.dk/indland/art8422492/Bargigant-giver-unge-pr%C3%A6mier-for-h%C3%A5rd-druk 

Squid Game trækker folk i gaderne (og klæderne)

Er du én af de 111 millioner Netflix-seere, som de seneste uger har kastet sig over den sydkoreanske storhittende serie Squid Game? I så fald har du som tilskuer overværet et dystopisk og blodigt scenarie a la det, vi kender fra Hunger Games. Et scenarie, som kan synes både urimeligt og helt utænkeligt. Ikke desto mindre udspilles sådanne scener nu også i den virkelige verden, hvor demonstranter sidste onsdag iførte sig Squid Game dragter under demonstrationer i Sydkorea.

Serien handler om en hemmelig konkurrence, hvor 456 sydkoreanere frivilligt melder sig med livet som indsats. Fælles for alle deltagere er, at de forud for spillet har været i store økonomiske problemer. Hovedpersonen Seong Gi-hun skylder mange penge og står, som de 455 andre, i en situation, hvor spillet forekommer at være den eneste udvej. Således kastes spillerne ind i et ubarmhjertigt spil, hvor deltagerne ofrer alt for at vinde den store pengepræmie.

Men selvom serien langt fra afspejler det nuværende Sydkoreanske samfund, kredser den alligevel om tematikker, som flere Sydkoreanere kender fra hverdagen. I hvert fald hvis du spørger en af de ca 16.000 mennesker, som sidste onsdag deltog i en landsdækkende demonstration, hvor mange var iført de ikoniske dragter fra Squid Game. 

Her kan man pege på, at serien afspejler et konkurrencepræget samfund, hvor individet er underlagt den økonomiske vækst. Der kan muligvis drages paralleller til det nuværende sydkoreanske samfund, hvor hårdt arbejde og personlige ofre belønnes frem for velvære på arbejdspladsen. 

Tilmed fremhæves problematikker ift. sikkerhedsnettet i Sydkorea, der både ses i serien samt det virkelige liv. Særligt i øjeblikket er sydkoreanske arbejdere udsatte, da økonomien skranter grundet Covid-19 situationen. Demonstrationerne, som er opstået i kølvandet på Squid-Game, er altså et ønske om bedre arbejds- og livsvilkår.

At sådanne situationer kan opstå ud af en fiktionsserie vidner endvidere om globale streamingtjenesters tiltagende indflydelse på samfundsproblematikker. De karikerede virkemidler, der bruges som filmiske virkemidler, kan i den virkelige verden bruges som symboler til at understrege skarpe pointer. Eksempelvis Squid Game-dragterne, som demonstranterne bærer i Sydkorea i øjeblikket. Squid Game-serien afspejler altså ikke en eksisterende virkelighed, men har muligvis været en gnist, der tændte et bål.

https://www.cbsnews.com/news/south-korea-squid-game-labor-union-protest/

https://news.dk/nyhed/4063869/squid-game-saetter-netflix-rekord-med-111-millioner-seere

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Ønsk dig SEIN i gave