Kære ungdom

Fotos af Bjørg Dyg Nielsen

Kære ungdom, du favner mig.

Ser du, jeg har alt for længe stået ved en skillevej. Jeg har stået ubevægelig uden retning, fordi mit indre kompas blev væk i promillen og adrenalinen. 

Kære ungdom, du omfavner mig. 

Når nu alt kommer til alt, så kender jeg ikke noget smukkere end dig i alle dine finesser. Den måde, du breder dig ud og ranker ryggen, gør dig umulig at tage øjnene fra.

Kære ungdom, du forarger mig. 

Selvom du aldrig har været smukkere end nu, så er der også noget over din silhuet, der gør mig så indædt frastødt. Du balancerer i mit indre krydsfelt, hvor jeg ikke kan lade dig gå, for så eksisterer jeg ikke. Men samtidig vil jeg holde dig på afstand, så du forbliver et emne, jeg kan være evigt objektiv omkring. 

Kære ungdom, jeg taler med dig.

Gennem højteknologiske dippedutter kommunikerer vi fortsat med hinanden i en verden, der har været i ellevte time siden marts. Vi ved ikke, hvor vi må befinde os. Og det føles som en uendelig parallelparkering, hvor vi møjsomt forsøger både at undgå påkørslen af bilen foran og bag os. Men vi må også undgå at skade os selv. 

Kære ungdom, jeg bekymrer mig for dig.

Jeg savner dit smil og dine moves på floor. Jeg savner, at du råber højt, og jeg savner at se smilet, når dit ansigt krakelerer. 

Kære ungdom

Du er min største kærlighed og mit værste mareridt. Jeg er holdt op med at opdrage på dig. I stedet vil jeg gerne forstå dig. For du forvirrer mig, og jeg brokker mig over dig til alle dem i min nærhed, men sandheden er jo, kære ungdom, at jeg har brug for dig, ligesom du har brug for mig.