Kønsneutralitet og den medicinske verden: Skal det hedde mor eller barnebærer?

I januar skrev jeg min første eksamen på antropologistudiet. En opgave, der skulle tage udgangspunkt i artikler om køn. Jeg læste artiklen “Effective Communication About Pregnancy, Birth, Lactation, Breastfeeding and Newborn Care: The Importance of Sexed Language” af Karleen D. Gribble og en masse andre forskere. Jeg vidste umiddelbart ikke, hvad jeg gik ind til. Jeg var forholdsvist eksamenspresset, og artiklens titel nærede en vis nysgerrighed. Artiklen problematiserer brugen af brede termer om køn, når det gælder den medicinske verden.  Flere medicinske artikler er nemlig begyndt at fjerne ord som “mor” fra artikler om reproduktion med intentionen om at inkludere personer, der ikke har en kvindelig kønsidentitet, men også har brug for informationen grundet deres biologiske køn.

Da jeg læser det, synes jeg umiddelbart, at det er en god idé for at skabe en verden, der favner alle de kønsidentiteter, der er. Det mener artiklen dog ikke. Forskerne mener tværtimod, at det skaber et unuanceret billede og misforståelser.

Klik her og Støt SEIN

Hvad er køn?

For at forstå problematikken må vi bladre et par sider i ordbogen. Ifølge artiklen defineres køn således:

Hvilke problemer skaber et ikke-kønnet sprog?

Mange organisationer har ændret på sproget for at repræsentere flere køn, hvilket vi kan takke Queer-teoretikere for. Gribble et al. beskriver blandt andet, hvordan en artikel opfordrer til, at man skal støtte forældre i deres beslutning om amningen af deres barn. Men forskerne problematiserer brugen af ordet ”forældre”. Det inkluderer nemlig en eventuel partner, i en mors beslutning om amning. På den måde overser artiklen, at moren og partneren kan have forskellige syn på sagen, siger forskerne. Moderens ret til at vælge selv undermineres hermed.

Gribble et al. henviser til Queer-teori, der forklarer, at ’mor’ i det biologiske køn betyder “en forælder af biologisk kvindekøn”, og i det sociale køn, betyder “en forælder, som identificerer sig som kvinde”.  Og Gribble et al. anbefaler i artiklen at benytte en tydelig differentiering og terminologi, altså om der tales om biologisk eller socialt køn, i stedet for at bruge ikke kønnede termer. 

Artiklen argumenterer nemlig for at de brede termer gør skade: Udover at inkludere folk, der ikke skal inkluderes, argumenterer Gribble et al. også for, at det at fjerne køn fra sprog faktisk ekskluderer mere end det inkluderer. For nogle grupper kan informationen nemlig blive sværere at forstå; folk der ikke har den sundhedsfagliges sprog som modersmål. Det kan også være konservative folk eller religiøse folk, der ikke eksponeres for lige så mange kønsneutrale vendinger, som man eksempelvis gør i LGBT-miljøer. 

Til sidst argumenterer Gribble et al. for at det “desexede” sprog kan dehumanisere patienten. Hvis man for eksempel kalder en gravid for barnebærer, i stedet for gravid kvinde eller andet, som vedkommende identificerer sig som. 

Hvad er løsningen?

De problematikker ønsker forskerne at undgå ved at benytte en tydelig terminologi omkring om det er social eller biologisk køn, der er tale om, i stedet for at fjerne køn fra samtalen. 

LGBTsundhed.dk råder i artiklen “Råd til at tale om kønsidentitet med din patient” sundhedsfaglige til kun at spørge ind til kønsidentitet og historik, når det er klinisk relevant. Derudover anbefaler LGBTsundhed, at man som sundhedsfaglig skal spørge hvilke pronominer patienten ønsker, der bliver brugt, og hvilke ord patienten ønsker der bliver brugt om kønskarakteristiske kropsdele. Altså eksempelvis om patienten ønsker at det hedder bryster eller brystkasse. 

Lad os snakke om det!

Og selv efter at have skrevet eksamen og denne her artikel, er jeg stadig i tvivl om, hvordan vi bedst inkluderer og anerkender alle kønsidentiteter. Men en ting kan jeg da konkludere nu: Det er sindssygt vigtigt, at vi bliver ved med snakke om, hvordan vi bedst favner alle, og at vi både inkluderer repræsentanter for alle kønsidentiteter og repræsentanter for de sundhedsfaglige for at finde de bedst mulige løsninger for alle.