Kommentar: Afskaffelse af det sjette SU-år vil kun øge presset blandt unge
SVM-regeringens forligsbelagte SU-reform indskrænker en i forvejen stram økonomi for studerende og øger presset yderligere for at vælge den “rigtige” uddannelse i første omgang.
I denne kommentar rejser og uddyber Kathrine sine bekymringer ved regeringens forslag om at afskaffe det sjette SU-år.
Visuelt af Astrid Ida Cornett
Siden SVM-regeringens indtræden i december 2022 har der været gang i trekløveren, der både er blevet beskyldt for løftebrud, magtfuldkommen adfærd og ikke mindst har afskaffet den 338 år gamle helligdag, store bededag. Nu vil regeringen afskaffe det sjette SU-år på videregående uddannelser.
Regeringen har i regeringsgrundlaget fra sidste år skrevet, at den ønsker at fjerne det sjette SU-år. Det betyder, at uddannelsesstøtten kun tildeles til normeret studietid. Studerende vil altså kunne modtage SU nok til at gennemføre en kandidatuddannelse på normeret tid (5 år) i stedet for at kunne modtage uddannelsesstøtte i 6 år.
I SU-klip svarer det til at gå fra 70 klip til 58 klip. Aftalen er dog forligsbelagt, da man ikke kunne finde tilstrækkelig politisk opbakning i den eksisterende forligskreds på SU-området.
Når aftalen er forligsbelagt, betyder det, at hvis regeringen vil lave en ny aftale om SU, så skal de finde et nyt flertal. Det har de ikke været i stand til i denne omgang, og derfor kan regeringen først indføre ændringerne til næste folketingsvalg, som senest kan afholdes i efteråret 2026.
Færre SU-klip giver et større pres
Der er ingen tvivl om, at det nye forslag lægger et yderligere pres på de unge studerende, der enten er i gang med en uddannelse eller skal til at vælge en. Personligt lægger det også allerede et pres hos en sabbatårsstuderende som mig. For nu bliver det pludselig vigtigt for mig at skulle vælge den rigtige uddannelse i første omgang.
For har jeg råd til at ombestemme mig og foretage et studieskift?. Er det “klogere” at skrotte sabbatår nummer to eller tre for derfor at påbegynde et studie inden forslaget eventuelt træder i kraft? Det sætter i hvert fald et stort, presserende virvar af tanker og overvejelser i gang.
Dette pres påpeger SF’s Sofie Lippert også, der argumenterer for, at de studerende vil føle usikkerhed om deres studievalg. Derimod argumenterer Christina Egelund (M), på trods af stor kritik af SU-reformen, for mere pres hos unge studerende.
Hun forklarer, at “skulle man blive ramt i den sidste ende, og der ikke er flere SU-klip tilbage til den uddannelse, man vil have, så åbner vi for bedre muligheder for at låne sig frem til at gøre det færdigt”.
Kilde: su.dk
Nu bliver det pludselig vigtigt for mig at skulle vælge den rigtige uddannelse i første omgang.
En konto i minus
Et lån er i min optik endnu en økonomisk byrde for de unge studerende, da der ligger et pres i at skulle tilbagebetale det i fremtiden. En studrendes økonomi er i forvejen stram på SU, og nu bliver den økonomiske kilerem endnu strammere.
For det er svært at få det hele til at løbe rundt med bolig, mad og diverse, samtidig med at man nu får frataget et års SU på sin uddannelse.
Ovenstående er et eksempel på en udeboende studerendes forbrug. Den studerende har ikke et studiejob. Det er tydeligt, hvordan økonomi allerede er et pres for unge studerende. Især for dem, der ikke har tid eller mulighed for studiejob ved siden af. SU’en er altså sindssyg vigtig for at økonomien kan køre rundt, når der er dyr husleje og diverse udgifter.
Ovenstående forbrug er blot et eksempel på en udeboende studerende. De fleste steder er huslejen endnu dyrere og kan være helt op til 6000 kroner. De fleste studier er også fuldtidsstudier, hvor forventningen for uddannelsesinstitutionerne er, at man bruger 37 timer om ugen på studiet.
På den tid skal man både nå at læse op til flere 100 siders pensum, være til forelæsninger og holdtimer samt lave opgaver og afleveringer. Hvis man går på universitet har man fleksibiliteten som gave, men mange studier kræver tilstedeværelse 8-16 som på gymnasiet.
Så kære SVM-regering: Fortæl mig lige, hvornår jeg skulle have tid til at have et job ved siden af, som ikke kun skal give lidt ekstra til øl, men rent faktisk kan dække alle mine udgifter?
Lad mig, med forståelse for hvor privilegeret det er i det hele taget at modtage SU, alligevel understrege: SU er ikke cafépenge. Det er penge, som er nødvendige for at få tilværelsen som studerende til at løbe rundt.
Så kære SVM-regering: Fortæl mig lige hvornår, at jeg skulle have tid til at have et job ved siden af, som ikke kun skal give lidt ekstra til øl, men rent faktisk kan dække alle mine udgifter?
En omvendt Robin Hood
Men min personlige holdning til side. Det er nemlig ikke alle, som er modstandere af forslaget om at afskaffe det sjette SU-år. For Rasmus Stoklund er det en af de bedre løsninger, og SU-lånet, som man opfordrer studerende til at tage, bliver en form for hjælp til selvhjælp.
Ifølge den socialdemokratiske uddannelsesordfører er det nemlig primært unge med velstillet baggrund, der får høj løn i fremtiden, som gør brug af det sjette SU-år. Han kalder det for en “omvendt Robin Hood” i og med, at SU er den eneste offentlige ydelse, der øger uligheden set over et livsperspektiv.
Argumentet lyder i mine ører umiddelbart mere som et plaster på såret, og det vidner ikke mindst om en uvidenhed og snæversynethed.
Lugter den nye SU-reform af en 2.0 af skoleloven fra 1814?
Cirka 44 % af kandidatstuderende med lavindkomstforældre benytter sig af det sjette års SU ifølge Rockwool Fondens nye tal. Analysen indikerer også, at flertallet af kandidatstuderende kommer fra hjem med veluddannede forældre.
Bekymringen opstår, da tidligere undersøgelser viser, at støtte som det sjette SU-år er afgørende for studerende med lav indkomst og uddannelsesbaggrund, der ellers har større risiko for frafald og skift.
RUC-professor Bent Greve advarer om, at manglende adgang til det sjette SU-år kan føre til, at studerende fra mindre uddannelsesorienterede hjem undlader at forfølge uddannelse af frygt for gæld, hvilket afspejler bekymringer, der går tilbage til skoleloven i 1814. Den var en erkendelse af, at uden gratis skolegang ville børn uden for byerne ikke få en uddannelse, fordi forældrene ellers ville sætte dem i arbejde.
Greve påpeger, at afskaffelse af det sjette SU-år kan fastholde uligheder og udgøre et samfundsproblem. Jeg frygter i hvert fald, at nedskæringerne skader den sociale mobilitet. SU-forringelsen vil ramme hårdest hos dem, der ikke har familie og relationer, der kan hjælpe dem igennem. Og det vil øge uligheden i Danmark.
Ulige forhold for studerende med særlige behov
SU, eller Statens Uddannelsesstøtte, sikrer i sammenspil med gratis uddannelse lige adgang til uddannelse i Danmark. Derfor er det ironisk, at vi nu måske får et ulige uddannelsessystem, hvor nogle faktisk helt skånes for afskaffelsen af det sjette SU-år.
Mens regeringen har undtaget studerende med handicap fra SU-forringelserne i december, har de overset en betydelig gruppe: over 20.000 studerende på videregående uddannelser, der modtager specialpædagogisk støtte (SPS).
Disse studerende, der har behov for støtte som softwareprogrammer eller mentorer, er ofte længere om at gennemføre studiet, hvilket resulterer i øget gældsbyrde, da de ikke kan arbejde ved siden af studiet. I øjeblikket får handicaptillægsmodtagere SU i seks år, mens SPS-studerende kun får SU i fem år.
Jeg mener i hvert fald, at det rammer socialt skævt. Især for gruppen med funktionsnedsættelser, som kan blive skræmt fra at tage en videregående uddannelse, hvor der hverken er tid eller ressourcer til at hjælpe dem bedst muligt igennem.
Et dobbeltmoralsk paradoks
Det paradoksale ved det hele er, at politikerne selv har brugt mere end den normerede tid. En optælling viser, at kun 3 ud af 17 af de socialdemokratiske folketingsmedlemmer, der har læst på universitetet, har brugt de normerede fem år. De øvrige har typisk brugt 6 eller 7 år, et par stykker er oppe på 8 eller sågar 12 år.
Rasmus Stoklund, der er så stor fan af hele tiltaget, har selv studeret mere end de normerede 5 år på en kandidatuddannelse. Selv Mette Frederiksen var 10 år om at tage sin bacheloruddannelse i sin tid. Så, er det ikke en plan, der i virkeligheden er “generationstyveri”, som Sofie Lippert kalder det? I hvert fald hykleri på højeste plan.
At afskaffe sjette SU-år for unge studerende, som i forvejen gennemfører deres uddannelser historisk hurtigt, giver i mine øjne ingen mening.
The tip of the iceberg
Afskaffelsen af sjette SU-år vil endeligt ramme en generation, som i forvejen er presset og oplever stor mental mistrivsel. At afskaffe sjette SU-år for unge studerende, som i forvejen gennemfører deres uddannelser historisk hurtigt, giver i mine øjne ingen mening. Så hvorfor presse dem yderligere?
For mit vedkommende skaber forslaget om afskaffelsen af det sjette SU-år en uddannelsesmæssig og økonomisk usikkerhed. Jeg skal i den grad være afklaret med mit studievalg, inden jeg starter, og det skaber allerede et unødvendigt pres i en tilværelse, hvor jeg egentlig primært “holder fri” fra en studiehverdag.
For der er ingen tvivl om, at regeringen vil gamble med de studerende, der træder forkert af den ene eller anden årsag.
Hvad tænker du?