Hvorfor skal vi overhovedet snakke om kropshår?

19. oktober 2017

Olivia har skrevet en tekst om hår. Under armene. På benene. På kroppen. Hun fortæller om selv at gå fra nøgne til lodne ben og spørger os, hvorfor hår alle andre steder end på hovedet bliver ved med at være et stort politisk samtaleemne.

"Rocker den på floor", illustration af Thit Thyrring

Jeg stoppede for ca. halvandet år siden med at barbere mine hår på kroppen væk. Til at begynde med var det et pludseligt indfald. Et eksperiment for at se hvordan mine armhuler egentlig så ud ubarberede og ”naturlige”. Det havde jeg nemlig aldrig set, da jeg havde fjernet hårene lige siden, jeg gik i puberteten. Efter lidt tid fandt jeg ud af, at det faktisk passede mig fint at smide min Venus-skraber væk og bare lade mit hår være, som det var. ”Eksperimentet” fik mig også til at tænke meget over, hvorfor jeg egentlig havde gået så meget op i at fjerne hårene før i tiden – var det for min egen skyld? Det tror jeg ikke. Jeg tror nærmere, at jeg bare havde slået automatpiloten til og gjort dét, man nu engang skulle gøre.

Det blev sommer, og der kom fester i kjoler og toppe med tynde stropper. De første par gange var jeg meget selvbevidst og følte, at alle da måtte lægge mærke til mine hår under armene. Det gjorde de ikke. Og de kommentarer, jeg har fået, har (med meget få undtagelser fra fremmede mennesker i byen, der syntes, det var ulækkert eller frastødende) kun været positive. Men her kommer vi til det problematiske; rigtig mange – og nærmest udelukkende piger – har sagt til mig, at de synes, det er enormt sejt eller modigt, at jeg lader være med at barbere mig. Det er selvfølgelig kun ment som et kompliment, men jeg er virkelig træt af at have den samtale. For hvorfor er det så ikke specielt sejt at have pagehår eller langt hår eller hår klippet i etager? Det er det ikke, for dér handler det om stil – mens hår på kroppen bliver tilskrevet alle mulige politiske statements. Og hvorfor gør de det? Det har jeg tænkt rigtig meget over. Jeg tror, at mange ser 70’erne for sig, når de tænker på kvinder med kropsbehåring. Dengang var hårene en del af et frigørelsesprojekt og blev symbol på, at man som kvinde var træt af at være underlagt en masse normer og idealer for, hvordan man skulle være og se ud. Måske er vi faktisk bare ikke kommet videre? Måske siger hår på en kvinde stadig, at hun er træt af et utroligt ensidigt skønhedsideal, og at hun prøver at bryde med det? Hår under armene skriger vist for mange ”feminist!”.

Men jeg ville ønske, at hår på kvinders kroppe generelt bare kunne få lov at være eller ikke være - uden at det var et stort samtaleemne.

Jeg synes også, det er værd at tænke over, at vi blive ved med at tillægge kvinders kroppe – og hvad de gør eller ikke gør med dem – så utroligt stor betydning. Det virker en smule fjollet for mig, at en så vigtig politisk ideologi som feminismen skulle sidde delvist i nogle hår, der enten kan være der eller ikke. Den burde vel for helvede sidde i de ord, man siger om den. Jeg har intet imod at blive forbundet med de politiske statements. Jeg identificerer mig selv som feminist. Og mine hår kan for den sags skyld godt være politiske. Men jeg ville ønske, at hår på kvinders kroppe generelt bare kunne få lov at være eller ikke være – uden at det var et stort samtaleemne.

Det har været en god oplevelse for mig at holde op med at barbere mig; jeg er glad for at slippe for irriteret hud og røde knopper. Jeg er glad for at have sluttet fred med, hvordan min krop ser ud med hår. Og jeg synes nu, at den kan være ligeså pæn med hår som uden. Men allermest er jeg glad for at have taget et selvstændigt valg og ikke bare fortsat med den førnævnte automatpilot slået til.

I den tid, jeg har haft hår på min krop, er det gradvist blevet mere og mere accepteret og mere og mere almindeligt at lægge skraberen på hylden. Det er nok specielt takket være et vist antal personligheder online. Specielt på Instagram. Hvor der bliver vist ”pit-hair” eller behårede ben i bikini og i sommerkjoler eller hår i alle mulige farver. Jeg synes kun, at det er kæmpe optur, at vi unge kvinder bliver præsenteret for et mere varieret spektrum af, hvordan en krop kan se ud. Med eller uden hår. Så derfor er det selvfølgelig fantastisk, at der er en masse piger og kvinder, der tør vise sig, som de er. Både på Instagram – men også i baren eller på dansegulvet i festtoppen med tynde stropper. Jeg håber bare, at vi en dag når dertil, hvor det at løfte armene højt over hovedet til sin yndlingssang og vise sine armhuler ikke skal være noget, der medfører løftede øjenbryn eller kommentarer. Jeg ville ønske, at valget om hår eller intet hår var ligesom valget om, hvorvidt man skulle have en stribet eller prikket T-shirt på. Det er helt op til dig selv. Der er ikke noget, der som sådan er bedre end noget andet, så længe du selv er tilfreds og har det godt med dét, du har valgt. Det valg skal ikke afhænge af andre, og hvad andre tænker eller siger om dig og dine glatte eller behårede armhuler, når du rocker den på floor.

Hvad tænker du?

  1. Karoline siger:

    Jeg synes du har helt ret. Jeg er et eller andet sted også vildt træt af at skulle barbere mig under armene osv. Men grunden til jeg ikke stopper er simpelthen fordi frygten er for stor. Især frygten for, hvad det modsatte køn tænker om mig. Om det overhovdet kan være muligt for mig at “score” med hår under armene. Hilsen en 17 årig

    1. Olivia siger:

      Hej Karoline. Jeg håber du finder en styrke til at gøre lige præcis, hvad der passer dig, at du kan glemme tankerne hvad andre, både piger og drenge, vil tænke, og så selvfølgelig tro på at du selvfølgelig kan score uafhængig af om du har hår under armene. You go! Kh

    2. Sara siger:

      Hej Karoline
      Jeg tænkte at jeg lige ville dele mine erfaringer med dig.
      I 1.g fjernede jeg næsten alt mit kropshår – både kønshår, armhulehår, benhår og ind i mellem også armhårene. Jeg fik en kæreste, som ubevidst pressede mig til at fortsætte med dette. Han snakkede f.eks. om hende feministen fra parallelklassen, som var stoppet med at fjerne sine hår, efter hun fik en kæreste, og sagde at han var glad for, at jeg var så god til at fjerne mine hår. Pludselig blev hårfjernelsen en ting jeg gjorde for at møde hans forventninger. Jeg planlagde hvornår jeg gik i bad sådan, at jeg kunne være helt friskbarberet, når vi skulle være sammen, og set i bakspejlet var det hele egentligt meget usundt.
      Vi slog op efter lidt over et halvt år, og pludselig havde jeg ingen grund til at holde mig glatbarberet. I første omgang stoppede jeg, fordi jeg ikke havde flere skarpe skrabere, og jeg kunne ikke tage mig sammen til at købe nye. Det endte med at jeg faktisk anså kropsbehåringen som en del af min identitet. Jeg blev glad af at se mine armhulehår og min kønsbehåring vokse. Snart efter, I 2.g, fik jeg en ny kæreste. Han respekterer mit valg, og lagde ikke engang mærke til det den ene gang jeg barberede mine ben. Vores forhold er meget sundere end mit tidligere, og jeg føler intet pres for at se ud på en bestemt måde. Sådan burde det altid være. Så hvis du har lyst til at have hår på kroppen, så skal du gøre det. Din kropsbehåring kan måske endda hjælpe dig med at sortere de forkerte fyre fra.
      Hilsen en behåret 18 årig som aldrig har haft problemer med at score.

      1. Olivia siger:

        Hurra for dig Sara! Tak for at dele dine erfaringer! Det fik mig til at tænke på da jeg, også omkring 1.G, havde en kæreste, jeg kan huske vi lå og snakkede om at jeg ikke gad barbere mine ben, fordi det gjorde min hud irriteret, det var han meget forstående overfor. Men jeg kan så huske, at vi begge to nævnte, hvor LANGT ude det ville være, hvis jeg, eller bare piger generelt, ikke fjernede hår under armene. Det var også fuldstændigt utænkeligt for 16/17/18 årige mig. Så jeg tror på, og synes også jeg kan se, at det heldigvis er ved at ændre sig <3

  2. J siger:

    Det er ærgerligt at emnet er så udkørt, for ellers vil det have været en fin tekst. Jeg kan ikke undgå at sidde tilbage med en følelse af, at have læst teksten før et andet sted.

    1. Olivia siger:

      Hej J. Tak for kommentar 🙂 Du har ret i at det er et emne, der er meget “oppe i tiden”. Men jeg/vi valgte alligevel at udgive teksten, da det virker til at der stadig er mange unge, der føler sig presset ned i ret snævre normer. Kh

  3. Brian siger:

    Jeg har som mand ladet min kropsbehåring være, fordi det er det mest naturlige og også skulle være bedre for huden har jeg læst et sted og mere maskulint stimulerene både fysisk og mentalt.

    Men selvfølgelig er det jo lidt i vejen, når man skal have sex med en kvinde eller hvad?

    Det bliver også redt lidt ind i mellem, så det ikke er fuldstændigt sjusket at se på.

    Kvinder må for min skyld gerne have lidt hår på kroppen og mest på kønslæberne samt eventuelt under armene uden at det gør mig moget. På benene og armene ved jeg ikke helt hvad der er mest sexet eller feminint.ø??
    Men det kommer and på den enkelte person , synes jeg ?.

    Og skulle min kommende kæreste som jeg ikke har fundet pt. kun være sammen med mig, hvis jeg fjerner kropsbehåringen og jeg elsker hende meget, ja så bliver det enten trimmet eller barberet helt af, hvis det ikke kan være anderledes.

    VH. Brian.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *