Mathilda er selvstændig, men arbejder langt fra alene

En uventet dobbelt-fødselsdag
D. 30 juli 2022 slår Mathilda Rhod Nansen på et glas i en baggård i Nordvest og rejser sig fra sin plads ved et bordebænkesæt. Det er hendes 21 års fødselsdag. »Jeg vil bare lige sige, at jeg nu officielt er blevet selvstændig med min blomsterbusiness.« Hun taler til sine venner, en stor flok af sine nærmeste, og selvom de er samlet, fordi Mathilda selv har fødselsdag, har festen nu også fået en anden dimension. Det er RHODflowers’ fødselsdag.

Mathilda arbejdede i sine sabbatår som blomsterdekoratør for forskellige firmaer og butikker. Et job hun kunne lide og følte sig god til. Men tiden bag disken som timelønnet gjorde hende også rastløs. I sommeren 2022 var Mathilda kommet ind på den uddannelse, hun gerne ville ind på, og var mest af alt bare klar til at komme i gang med noget nyt – alligevel spirede drømme om blomster i hovedet på hende.

»Idéerne startede med at komme, da jeg var ude og rejse med mine bedste venner i Vietnam. Jeg havde endelig taget ferie fra mit gamle arbejde og prøvede at lægge det bag mig. Men alligevel tog jeg mig selv i at snakke om blomster hele tiden.«

Selv på den anden side af jorden, dybt inde i Vietnams jungle, kredsede hendes tanker om idéer til dekorationer, og hendes hænder greb ud efter blomsterne omkring hende. 

»Det, jeg lavede i butikkerne før, følte jeg egentlig godt, jeg ville kunne lave på egen hånd.«

Nordvests nye blomsterpusher
En drøm slog rødder. En drøm om at være selvstændig – om selv at tage beslutningerne. Hen over sommeren begyndte Mathilda at skaffe sig småjobs som f.eks. at lave blomster til bryllupper. Hun øvede sig og bandt knaphuls-buketter med blomster fra sine forældres have og lavede dekorationer af haveaffald. 

»Jeg var stjerneklar omkring, at jeg ikke ville have en butik at stå og sælge blomster i. Jeg ville gerne nå ud til de firmaer, jeg synes er seje, og lave blomster for dem. Jeg ville gerne vise blomster som en kunstform. Jeg ville bare være Nordvests nye blomsterpusher!«

Det blev ikke til studiestart efter sommeren alligevel. I stedet ville hun oprette et CVR-nummer og blive selvstændig som blomsterdekoratør; skabe firmaet RHODflowers, hvor hun selv ville være direktør, dekoratør, revisor og sekretær.

»Bekymringen, for om jeg mon kunne leve af det, var stor. Jeg var nervøs for, om jeg skulle have et andet arbejde ved siden af. Og beslutningen om at sige nej tak til en uddannelse synes jeg var speciel at fremlægge for familie og venner.«

Foto af Anders Lahdaili

Mathildas mange hovedpiner
Selvom Mathilda fortæller, at familie og venner mødte hendes drøm om at blive selvstændig med opbakning og støtte, var der spørgsmål, hun blev stillet gang på gang: 

»’Har du styr på økonomi? Har du styr på moms? Har du styr på CVR? Har du styr på transport? Hvad med kørekort? Hvad med dit, hvad med dat? Ej, du skal da have betaling, når du er ude at arbejde, du kan da ikke bare tage 0 kr!’ Jeg vidste jo godt alle de her ting. Jeg vidste godt, at jeg ikke havde kørekort eller vidste, hvordan moms og skat fungerede endnu. Jeg vidste også godt, at jeg selvfølgelig ikke skulle arbejde gratis, når nu jeg godt ved, hvordan man laver de blomster. Alle spørgsmålene blev jeg lidt forpustet af nogle gange. Og jeg havde brug for bare at lukke døren og sige: ‘Jeg skal nok få styr på det!’«

Og styr på det er der kommet. De fleste af grundende til andres bekymring og Mathildas egen hovedpine er kommet i orden nu. Moms: Tjek. CVR: Tjek. SKAT: Tjek. Værdiansættelse: Tjek. Men et sidste punkt mangler; kørekort: Blank. Og hvad gør man, når man har brug for at blive kørt på Grønttorvet tidligt om morgenen flere gange om ugen, inden alle de bedste blomster er solgt? På Grønttorvet i Høje Taastrup sælges frisk frugt, grønt og blomster til indkøbspris i en stor lagerbygning, og hvis der er langt fra Nordvest til Høje Taastrup normalt, er der endnu længere klokken fire om morgenen på ladcykel. Hvordan løser det problem sig? 

Venner, hjælp!
Her vender vi tilbage til dobbelt-fødselsdagen i gården. Mathilda står stadig med glasset i hånden, og hendes venner hujer og klapper efter hendes annoncering. Mathilda fortsætter: »Jeg kommer til at få brug for al jeres hjælp og støtte.« Hjælp, siger hun fra dag ét. Ikke desperat, ikke krævende, bare ærligt og tillidsfuldt. Der er ingen skinnende facade, der siger: »Jeg har styr på det hele! Alt er godt her, jeg kan sagtens klare tingene selv.« Mathilda vil få brug for hjælp og er ikke bange for at række ud efter den. Så hvordan kommer Mathilda på Grønttorvet? Hendes venner og familie kører hende. 

»Det kommer jeg til at være mine venner evigt taknemmelig for. Der er ikke én, der ikke har hjulpet til med alt fra at stå op kl. 4 om morgenen for at køre mig på Grønttorvet til at sidde lang tid oppe og hjælpe mig med at få styr på computer-problemer. Eller bare venner, der har trøstet mig, eller som jeg har ringet til, hvis jeg har haft nogle dårlige oplevelser. Et eller andet må jeg have gjort rigtigt, når så mange vil hjælpe én.«

Mathilda er ung, selvstændig og driver en virksomhed, der hyres af store brands og firmaer som WOOD WOOD, GAFFA, Isabel Marant og Danish Music Awards; En enkeltpersonsvirksomhed med fart på. Men der tegner sig også et billede af en virksomhed, der er skabt kollektivt. Og en virksomhedsdrift, hvor fællesskab og hjælp er både værdiskabende og en nødvendighed. En slags valuta, man kan udveksle, have til gode eller give uden at forvente noget igen. Mathilda har brugt sit netværk flittigt og anerkender ikke kun venners praktiske hjælp, men også deres støtte og omsorg i det private som værdiforøgende for sit firma. Hjælpens økonomi er kærlig og tillidsfuld, og det er på den, RHODflowers er bygget op.

Nogle af Mathildas mange hjælpere

Praktik og projekter eller øl i solen?
Virksomheds-opstarten var alt-opslugende for Mathilda. Det flimrede konstant for hendes indre blik med to do-lister, idéer til dekorationer, aftaler og udfordringer. Hun skulle lige vænne sig til at stå op kl. 4 lørdag morgen for at tage på Grønttorvet, mens hendes venner var på vej hjem i seng efter en bytur. 

»Det eneste, jeg så for mig, når jeg sov, og når jeg åbnede øjnene, var mit firma; skemaer og hvad jeg skulle huske, og hvad jeg skulle gøre. Alt det, jeg havde før, når jeg havde fri fra arbejde kl. 18 og kunne drikke en øl eller spise noget aftensmad i solen – det var taget fra mig i en lang periode. Det er også gået ud over mine venner, fordi jeg har været nødt til at nedprioritere dem ret meget.«

Hendes firma er hendes baby. Hun plejer det, nusser om det og hjælper det fremad i livet. Og nogle gange kræver det at være kreativ og række ud efter hjælp ud over ens netværk.

Hvem er vågne kl. 4 om morgenen?
»Det gik ret hurtigt op for mig, at jeg blev nødt til at have en plan B, når ingen venner eller familie kunne hjælpe med kørsel. Jeg vidste, at jeg ikke ville kunne få mit kørekort hurtigt nok.«

Mathilda er ikke den eneste, der skal på Grønttorvet så tidligt om morgenen. Hun lagde hurtigt mærke til, at hendes kvarter myldrede med Frederikssundsvejs grønthandlere, der også lægger vejen forbi Grønttorvet i de tidlige morgentimer. Så Mathilda rakte ud til dem og spurgte, om ikke de kunne tænke sig at hjælpe hende med at komme til og fra torvet.  

»Jeg tilbød selvfølgelig, at jeg godt kunne betale for benzin eller give en buket blomster. Men mange af dem ville gerne hjælpe mig uden betaling.«

Mens de købte grøntsager og frugt, brugte Mathilda tiden, efter hun selv havde købt sine blomster, på at binde buketter på parkeringspladsen. Hun oplevede at få uønsket opmærksomhed fra nogle af de mænd, der har deres gang derude. Både på vej til Grønttorvet i varevogne og på Grønttorvet har Mathilda oplevet en uacceptabel adfærd som en reaktion på hendes unge alder og køn. Hun er blevet kildet i siden, taget på låret, tilbudt massage efter alt det hårde arbejde. Hun har fået kommentarer på sin krop og er blevet spurgt ind til sine seksuelle præferencer. Hun har skullet finde fodfæste i et arbejdsmiljø, der ofte negligerer hendes professionelle kunnen og umiddelbart fokuserer på hendes udseende.

»Jeg lukkede ret meget af for det. Jeg tænkte: ‘Du får jo den her hjælp – så bid det i dig, og så kører det bare.’ Man skal lige have in mente, at: jeg tror aldrig nogensinde, jeg har haft så travlt som de første par måneder med RHODflowers. Så jeg så alle signalerne. Jeg hørte dem, men jeg ignorerede dem. Jeg var ligeglad, for hvis dét kunne gøre, at jeg kunne få lidt mindre hovedpine af min transportsituation, og at jeg i det mindste vidste, at jeg kunne komme ud og få mine blomster, så kunne jeg nok godt overleve de oplevelser. Efter de første fire til seks måneder ude på Grønttorvet og generelt i mit fag, fandt folk ud af, at jeg ikke kun er en døgnflue: Jeg vil det her! Jeg har også fået at vide, at det hele nok skulle gå, fordi jeg er en pæn pige. Men nu må de tænke: ‘Så kan hun jo et eller andet, udover at se sød ud.’«

Bagsiden af hjælpens økonomi
Afhængig af hjælp til kørsel var Mathilda i en sårbar situation, der gjorde det næsten umuligt at sige fra. Selvom hjælpens økonomi er tillidsfuld, kan det at være afhængig af den have en bagside. Nogle af de mænd, der først virkede til gavmildt at ville hjælpe Mathilda og RHODflowers, havde skjulte bagtanker. Og Mathilda var for desperat i starten til stå op for sig selv. Frustrationen over igen og igen at blive tvunget til at forholde sig til sit udseende og seksualitet i sit arbejdsliv er stadig gældende for Mathilda. Men hun har mindsket mængden af grænseoverskridende oplevelser ved kun at køre med folk, hun kender på forhånd. Og hun har dermed været nødt til at give afkald på lidt af den umiddelbare tillid, der ligger til grund for hendes firma. Alligevel er hjælp og fællesskab stadig en drivkraft for Mathildas virksomhedsmodel. RHODflowers er ved at være etableret i erhvervslivet, og Mathilda har kontakter, muligheder og overskud at dele med andre nyopstartede virksomheder og venner. Hun kan give den hjælp, hun selv fik i begyndelsen, tilbage. Og dét er et af de punkter, der fylder mest for hende, når hun snakker om sine drømme for RHODflowers fremtid.

»Jeg håber på, at RHODflowers kan hjælpe andre nyopstartede brands med at komme i gang, nu hvor jeg selv er ved at være etableret. Og så vil jeg hjælpe andre med at komme i gang uden at udnytte dem,« siger hun og griner. 

Tekst: Astrid Hein Ernst
Foto: Anders Lahdaili
Visuelt: Jeppe Broch
Redaktør: Martin Bjerg Dahl