24-årige Lærke er Kaospilot: “Vi nedbryder performancekulturen”

Jeg sidder i toget fra København og har kurs mod Aarhus, hvor jeg skal mødes med Lærke, der læser til Kaospilot. Hun er 24 år og går på tredje år af uddannelsen. Men hvad vil det egentlig sige at læse til Kaospilot? 

Uddannelsen har til formål at uddanne fremtidige ledere og iværksættere gennem undervisningsstrukturer, der udfordrer den klassiske foredragsundervisning. Til trods for min hurtige søgning på Kaospilot må jeg indrømme, at jeg stadig er lidt i tvivl om, hvad jeg kan forvente af mit møde med Lærke Steensbæk.

Det skal vise sig, at det store spørgsmål om, hvad en uddannelse som Kaospilot egentlig er, ikke er uhørt for eleverne. I min tur rundt på skolen får jeg netop fortalt af tidligere elev Thomas, at “der ikke er nogen kernefortælling om Kaospilot“, da jeg giver min undren til kende.

Vil du gerne det her?

Jeg er omgivet af store og lyse lokaler, der er klistret til med plakater og andet nips, som år efter år ændrer sig, når der kommer nye elever til. Indtrykkene er mange, og Lærke og jeg finder derfor et tomt lokale og sætter os under en Cher-plakat på en pink sofa for at begynde vores snak.

Hvad fik egentlig Lærke til at starte på uddannelsen, og havde hun samme undren som mig over, hvad det egentlig vil sige at være Kaospilot?

“Første gang jeg hørte om uddannelsen, var det hele meget mystisk for mig, men det, der tiltrak mig, var helt klart energien til optagelsesdagene,” siger Lærke Steensbæk.

Alle eleverne, der befinder sig i de store lokaler, har været igennem disse optagelsesdage, som varer to dage og er til for at prøve eleverne af. Lærke Steensbæk fortæller:

“Det er ikke kun der, hvor Kaospilot tager et valg omkring, hvorvidt de gerne vil have dig, men det er der, hvor du selv skal tage et valg og finde ud af, om du gerne vil læse til Kaospilot.”

Frihed til den enkelte elev

I mit møde med Kaospilot er det tydeligt, at det ikke er et sted ligesom alle andre universiteter, og at den enkelte elev har stor frihed. De stræber efter at arbejde ud fra learning by doing.

Det betyder altså, at man som elev får lov til at prøve kræfter med det, man bliver undervist i. Uddannelsen gør op med mere end blot at udfordre den klassiske foredragsundervisning, men den forsøger også at gøre op med perfekthedskulturen.

“Performancekulturen, der er på andre universiteter, bliver den nedbrudt her. Det er alles første gang, og vi prøver tingene af i stedet for at hele tiden at være oppe i vores hoveder og tænke enormt meget over, hvad vi skal gøre. Vi bruger vores hænder,” fortæller Lærke Steensbæk.

Når man gennem den meget praktiske læringsproces, hvor man arbejder meget selvstændigt, kommer man uundgåeligt til at begå fejl – og det er meningen. En vigtig del af læringen er at undersøge sine egne fejl for at lære af dem.

Det at være Kaospilot handler ikke om at være en særlig type. Det er snarere et spørgsmål om, hvilke ambitioner man har. For Lærke handler det om at skabe og lede kreative samarbejder. 

“Jeg vil gerne lede forskellige processer, arbejde sammen med kreative mennesker og være med til at få deres gode ideer videre ud i verden,” fortæller hun.

Men hvorfor nævner jeg det med typer? Jo, Lærke fortæller nemlig, at man som elev på skolen hurtigt kan falde under en vis stereotyp, der er opfundet.

“Jeg tror, at der er en form for stereotyp omkring den klassiske Kaospilot, der lyder på, at vi er nogle smarte og flippede typer, der render rundt med hurtigbriller. Men sådan er det slet ikke! Folk er vidt forskellige og kommer fra alverdens steder og har alle aldre,” fortæller Lærke Steensbæk. 

Opgøret med foredragsundervisningen

Jo længere ind i samtalen jeg kommer med Lærke, jo tættere er jeg på at få løst mysteriet om Kaospilot.

“Det, der blandt andet fascinerer mig ved stedet, er det interaktive læringsrum, vi som elever bliver mødt af, og hvordan uddannelse hele tiden tilpasser sig, hvad der sker ude i verden. Vi har aldrig bare siddet og lyttet til et foredrag. Der bliver hyret undervisere ud til os, hvorefter vi selv skal prøve kræfter med det.”

Det er tydeligt at mærke, at der fra skolens side bliver gået op i, hvordan folk bedst lærer, og hvordan man skaber et læringsrum med plads til dem, som måske ikke holder til at sidde i et auditorium fra 8-16.

“Jeg tror, at der er mange på den her uddannelse, der ikke føler, de passer ind i det rigide undervisningssystem, men derimod trives dobbelt så godt her,” siger hun

De studerende er med til at skabe fortællingen om Kaospilot

Efter vores snak fortsætter min rundtur på skolen med Lærke, mest af alt for at mærke stemningen og møde de andre studerende. Noget, jeg i løbet af dagen lægger mærke til, er, hvordan tonen aldrig ændrer sig, uanset hvem vi taler med.

Var det ikke for aldersforskellen mellem den typiske elev og underviser, havde jeg ikke kunnet regne mig frem til, hvem der var hvem. Der er slet ikke den samme følelse af afstand mellem underviser og elev, som jeg ellers er stødt på i undervisningssystemet indtil videre. 

Men hvad er det så egentlig, man lærer på uddannelsen? Efter mødet med studiet og Lærke lod jeg mærke til, at det er handlekraft og lederskab, der passer til en verden i forandring. Man lærer at have en lederstil, der værdsætter dialektik mellem de mennesker, man arbejder sammen med.

Man får mod på at lede projekter, og ikke man lærer ikke kun at styrke sin handlekraft, men også at benytte den handlekraft, som man allerede er i besiddelse af. Lærke fortæller at:

“Kaospilot er muligvis et match med dig, hvis du er en person, som gerne vil skabe noget, går op i selvudvikling både på et personligt plan, men også på et ledelsesplan, og ikke er bange for at prøve en masse forskellige ting af.”

Studiet og stedet var klart mere mangfoldigt i forhold til baggrunde, projekter og ambitioner, end jeg overhovedet havde kunnet forestille mig. Uddannelsens formbarhed er både det, der gør den svær at beskrive for andre, men også dens største styrke. 

Hvis Kaospilotuddannelsen lyder som noget for dig – så kan du søge ind hos Kaospiloterne inden den 17. marts lige her

Tekst: Idun Sandsgaard
Visuelt: Katrine Frimor
Redaktør: Mille Ravn Nyhauge