Læs en bog – og ikke kun for at blive klog

Jeg ligger under min dyne – tryg og varm. Min krop gør i hvert fald. I mit hoved er jeg dog et helt andet sted. Jeg er et sted, som ikke findes i den virkelige verden, men det gør ikke noget, for jeg ser det lige så klart som mit eget børneværelse. Måske er jeg i Narnia, på Hogwarts eller i et dystopisk efterkrigssamfund.

Jeg husker ikke præcis hvilken historie, der udfoldede sig på de råhvide sider den pågældende aften, men jeg ved, at jeg var så opslugt af den, at min mor fandt mig med bogen hvilende hen over ansigtet, da hun kom ind for at vække mig morgenen efter. Begejstringen for bøgernes verden hang ved længe ind i mine teenageår. Ja, i 7. klasse fik jeg sågar et forbud mod at have frilæsningsbøger liggende på mit bord, fordi jeg simpelthen ikke kunne slippe dem, når undervisningen gik i gang.

I dag takker jeg bøgerne for min evne til fordybelse og indlevelse – en gave, jeg nyder godt af hver eneste gang, jeg sætter mig for at lære, skrive eller skabe noget. Jeg er taknemmelig for, at skønlitteratur har været en del af min opvækst, og det bekymrer mig derfor, når forskningen viser, at danske børns læselyst er rekordlav, og at kun 35,6% af danskerne i 2021 læste skønlitteratur ugentligt.

Læs af lyst

I forbindelse med en familieferie i efteråret, hvor total afslapning var det eneste punkt på dagsordenen, gik det op for mig, at jeg ikke kunne huske sidste gang, jeg havde læst en bog af lyst. Ikke en fag- eller selvhjælpsbog, som efter sigende skulle kunne lære mig at regulere mine vaner, optimere min tid eller anvende ”magtens 48 love”. Men en bog, jeg udelukkende læste, fordi den var spændende eller vækkede følelser, jeg trængte til at mærke.

Jeg har i mange år negligeret fiktionsbøgerne. Måske på grund af en ubevidst idé om, at de ikke lærte mig noget vigtigt, og at min tid derfor kunne bruges bedre. Men det er langt fra sandt.

Mere empati og mindre ensomhed

Flere studier peger på, at skønlitterær læsning fremmer empati – evnen til at sætte sig i en andens sted. Noget vi mildest talt godt kunne blive bedre til i dagens Danmark. Når vi følger karakterer i en bog, får vi nemlig indblik i deres tankemønstre og følelsesliv, og vi øver os i at forstå og rumme andre mennesker.

Derudover kan skønlitteraturen, ifølge Psykiatrifonden, være med til at bekæmpe ensomhed – et sundheds- og samfundsskadeligt problem, som desværre fylder alt for meget i det danske samfund. Det kan den, fordi vi føler os mødt og forstået, når vi læser om karakterer, der gennemgår situationer og følelser, vi genkender fra vores eget liv.

Jeg er med på, at film og serier også giver mulighed for at følge karakterer tæt, men det er og bliver noget andet. Og ja, et billede siger måske mere end 1000 ord, men med det ultrahøje tempo, der kendetegner nutidens film og serier, er et billede væk igen efter et millisekund. Ordene derimod, de får tid til at bundfælde sig og gøre et ægte og varigt indtryk. Desuden: Hvor ofte sidder du fuldt fordybet i en film uden at tjekke dine sociale medier samtidig? En fysisk bog tilbyder ingen distraktioner, men kræver vores fulde opmærksomhed, og det gør Netflix nu engang ikke.

En tiltrængt pause og styrket koncentration

Værdien til at smide sig på sofaen med en gribende roman ligger dog langt fra kun i de læste ord. Selve aktiviteten har også en afstressende effekt, som nutidens ungdom (om nogen) har brug for at mærke. Ifølge nonprofit-organisationen Læs for Livet, virker læsning endda mere afstressende end at høre musik, gå en tur eller dyrke yoga.

Bøgerne er altså i stand til at give os en tiltrængt pause fra hverdagen og det hypereffektive samfund, vi lever i. En pause, der uden tvivl giver mere ro i hovedet end at scrolle gennem sit Instagram feed, som mange af os ellers tyer til, når trangen til afslapning melder sig. Som en ekstra bonus forbedres vores koncentrationsevne også, når vi læser, så mens vi stresser af og får en tiltrængt pause fra hverdagen, bliver vi altså også bedre rustet til at håndtere de krav, der stilles til vores fordybelses- og koncentrationsevne på studiet eller i arbejdslivet.

Genopvæk din fantasi

Jeg ville desuden mene, at min generation har særlig god grund til at (gen)opvække kærligheden til skønlitteraturen. For Gen Z er vokset op med fødselsdagsfejring for et nyt socialt medie hver anden dag og ubegrænset adgang til information og interaktion døgnet rundt. Det har sat vores fantasi ud af spil, og vi lever ellers i en tid, hvor kreative løsninger, udsprunget af en levende fantasi, ikke bare er i høj kurs, men absolut nødvendige for at løse de kolossale udfordringer, vi står overfor lokalt og globalt.

Jeg påstår ikke, at vi kan gøre en ende på krig og naturkatastrofer ved at læse fantasyromaner, men det korte af det lange er, at der er behov for nytænkning, og nytænkning kræver fantasi. Den fantasi kan skønlitteraturen være med til at styrke, fordi vi træner vores forestillingsevne – evnen til at ”se det for os” – når vi læser om fiktive steder, personer og situationer.  

Så hvem ved, måske kan den næste bog, du læser, frembringe idéen, der redder verden. Måske gør den dig så ualmindeligt god til at forstå dine medmennesker, at du aldrig kommer til at skændes med nogen igen. Om ikke andet, så kan den i hvert fald give dig en rolig stund, og det vil jeg mene, at vi alle skylder os selv.

Med det in mente, vil jeg nu fiske det sidste nye skud på min romanstamme op af tasken, velvidende om, at jeg gør mig selv og samfundet en tjeneste. Jeg håber, at du vil gøre det samme.

Skribent: Frida Bang Rottländer 

Visuelt: Astrid Ida Cornett

Redaktør: Anna Christina Løwe Nielsen