LOADING NUUK: ”Det er deres hjem”

Døren til værtshuset Daddy’s i det centrale Nuuk svinger op, og kulden fra de sneklædte fjelde bliver øjeblikkeligt erstattet af en tæt tåge af basrytmer, billardballernes klakken og lyden af ølflasker der åbnes.

Det første, man lægger mærke til på Daddy’s, er sproget. Selvom vi befinder os i hjertet af den arktiske hovedstad, flyder luften af dansk. ”Det er ligesom samlingsstedet i byen,” forklarer Sarah, mens hun tager en slurk af sin øl.  ”Det er her danskerne kommer”, siger hun.

Jeg bliver fortalt, at jeg netop er trådt ind ad døren til den danske ambassade. Her er der ingen flagalléer eller officielle møder. Til gengæld er der fadøl, billardkøer og høj musik.

“Her er også unge, der gerne vil høre Gilli og gå på klub om lørdagen”, fortæller Sarah.

Daddy’s bliver på mange måder et billede på det nye Nuuk. En by, hvor mennesker med forskellige baggrunde mødes, og hvor flere og flere udefrakommende finder vej. En by der vokser, mens resten af verden får øjnene op for Grønland.

Sarah er en del af en udvikling, der ikke er til at tage fejl af.

Flere danskere finder i disse år vej til Nuuk for at arbejde, nogle for en kort periode, andre for at slå sig ned. Før har man talt om ”fly-friske” danskere, altså dem, der lige er landet, med velvillige intentioner og visioner for deres arbejde i Grønland. Også på Daddy’s bliver jeg mødt af fortællinger om de nye tilflyttere, som har fundet deres plads i byen.

“Vi kalder dem Sana-danskere,” siger en af de lokale kun afbrudt af APACHA tonerne fra højtalerne.

Betegnelsen bruges om de danske sygeplejerskestuderende og nyuddannede, der i en periode arbejder eller er i praktik på Dronning Ingrids Sundhedscenter i Nuuk. Ifølge Dansk Sygeplejeråd viser erfaringer, at mere end hver fjerde danske sygeplejerske overvejer eller er interesseret i at tage til Grønland i en tidsbegrænset periode.

Og lige præcis den udvikling, er til at se både her på Daddys en torsdag aften og i hverdagen i Nuuk.

Sarah er kommet til Nuuk som jurist på et tidspunkt, hvor Grønland fylder mere i den internationale samtale end nogensinde før. Den sikkerhedspolitiske situation har trukket nye opgaver og nye mennesker nordpå og Sarah er en af dem, der har valgt at følge med strømmen.

Hun beskriver selv turen til Grønland som spændene af flere årsager, ikke mindst landets placering i et politisk landskab, der føles tættere og mere påtrængende end før. ”Jeg tror ikke Grønland havde trukket lige så meget i mig for seks år siden”, siger hun.

“Men da jeg fik muligheden for at bo og være midt i den mest intense sikkerhedspolitiske situation, jeg kan komme i tanke om i min levetid, så greb jeg den.”

Men hun er samtidig bevidst om, at hun er gæst i et samfund.

For Sarah er hverdagen i Nuuk en løbende øvelse i at finde balancen mellem at bidrage og blande sig.

“Jeg prøver ikke at blande mig for meget. Jeg er her, og jeg arbejder her, men jeg har ikke lyst til at have en holdning til, hvordan det ene eller det andet foregår”, forklarer hun.

For selvom hun er kommet til Nuuk for at arbejde, er hun ikke kommet for at fortælle andre, hvordan de skal leve deres liv. ”Det er deres hjem,” understreger hun.

Hun griner, da snakken falder på Daddy’s.

“Mit hjem Daddy’s,” siger hun. “Eller i hvert fald føles det lidt sådan. Der er mange unge mennesker, og det bliver hurtigt et sted, man vender tilbage til”.

Hør Sarah fortælle om sit liv som tilflytter i Nuuk, om grænserne mellem at bidrage og blande sig, og om hvad det vil sige at finde sin plads i en by, der ikke er ens egen, i tredje afsnit af podcasten LOADING NUUK.

Der er kulturforskelle, siger hun, som der er overalt i verden. Men de viser sig ofte i de små ting. Hun har blandt andet lagt mærke til, at hendes måde at tale på har ændret sig. Hun taler lavere og langsommere, forklarer hun, fordi det er sådan, man gør her.

Hun oplever også en imødekommenhed overfor hende og de andre besøgene i Nuuk.

Hun fortæller om en samtale hos sin frisør, hvor hun blev spurgt, om hun havde fået lokale venner endnu. Sarah svarede, at hun stadig var ny og prøvede at finde sin plads i byen.

Uden tøven kom svaret tilbage.

“Du skal da med til min kaffemik”

Kaffemik er et grønlandsk ord, der bogstaveligt talt betyder ”via kaffe”, og er man i Grønland længe nok, er der god mulighed for at blive inviteret med om det uformelle kaffebord.

Der er dog en grund til, at Sarah er her. Foruden at møde andre unge på det lokale værtshus, vil kun gerne bruge sine evner til at gøre en forskel.

Hun husker tilbage på sin tid på Niels Brocks internationale gymnasium, hvor hendes rektor ofte sagde: Evne forpligter.

”Jeg tænkte, hvad betyder det?”

”Det kan man jo godt sige til en 16-årig, men hvad betyder det egentlig?”

Men i Nuuk begynder det at give mening for hende.

Som jurist ser hun det som sin opgave at sikre, at ting bliver gjort ordentligt, og hun lægger vægt på, at hendes arbejde skal ske med respekt for Grønland og de mennesker, der bor her.

“Men jeg tror, jeg er ved at finde ud af nu, hvad det egentlig betyder,” siger hun.

“At man skal hjælpe der, hvor man kan.”

Dette er den tredje udgivelse i serien LOADING NUUK. Her møder Megan unge mennesker i Nuuk og undersøger, hvordan det er at vokse op i et Grønland, der forandrer sig, mens resten af verden følger med.

Serien er en del af Unge på Udebane, og det kan du læse mere om her.

Tekst: Megan Owen

Fotografi: Natalie Howkins Lange