LOADING NUUK: ”Jeg er bange for at vi bliver glemt igen”

I Nuuk arbejder 25-årige Inuk i Arktisk Kommando. Her er han en del af det arbejde, der skal understøtte Forsvarets opgaver i og omkring Grønland. Jeg møder ham på havnen foran Arktisk Kommandos hovedkontor. Foran den blå bygning flagrer det danske, det færøske det og grønlandske flag side om side.

Sammen markerer de det rigsfællesskab, som danner rammen om både Inuks arbejde og hans egen historie.

Som barn boede han syv år i Herlev sammen med sine forældre, inden familien flyttede tilbage til Grønland. Senere vendte han selv tilbage til Danmark, hvor han gennemførte Flyvevåbnets basisuddannelse i Karup i Midtjylland.

”Jo, det har jeg,” svarer han, da han bliver spurgt, om han har været i værnepligt.

”Jeg tog Flyvevåbnets basisuddannelse tilbage i foråret 2021”

Dengang var det ikke givet, at han skulle tilbage til Grønland og arbejde med forsvar.

”Det var heller ikke helt planen,” fortæller han. ”Det var nær min afslutning på uddannelsen, hvor jeg så et jobopslag fra Arktisk Kommando. Jeg søgte det og fik det, og sidder nu her i dag”, fortæller han.

Hør Inuk fortælle om sin vej fra Danmark tilbage til Nuuk og sit arbejde med forsvaret af Grønland i andet afsnit af podcasten LOADING NUUK.

Inuk og hans familie er langt fra de eneste, der har bevæget sig mellem Grønland og Danmark.

Der bliver nemlig færre og færre grønlændere i Grønland.

Mens befolkningstallet falder, vokser antallet af grønlændere, der bor i Danmark til gengæld. I dag bor mere end 17.000 mennesker født i Grønland i Danmark, og prognoser viser, at Grønlands befolkning kan falde fra omkring 56.000 til godt 46.000 mennesker i løbet af de næste 25 år.

“Vi har brug for hver og en, som er i det grønlandske samfund,” har folketingsmedlem Aaja Chemnitz tidligere sagt til Berlingske. Også Demokraatits formand Jens-Frederik Nielsen har kaldt udviklingen ”meget bekymrende”.

Spørgsmålet er ikke kun, hvem der skal bygge fremtidens Grønland. Det er også, hvem der skal være med til at forsvare det. For samtidig med at flere flytter væk, er verden rykket tættere på Grønland.

Inuk er en del af en ny generation, der er med til at udfordre fortællingen, at når man først flytter til Danmark, så bliver man der.

Han har set rigsfællesskabet fra flere sider, men har alligevel valgt at slå sig ned i Nuuk. Og måske netop fordi han har oplevet livet udenfor Grønland, mærker han også tydeligt, hvor meget landet har forandret sig de seneste år.

“I januar kunne man ikke gå i midtbyen uden at støde på en journalist fra et eller andet spændende medie,” fortæller han.

Jeg spørger ham, hvordan det føles pludselig at have så mange øjne rettet mod Grønland.

”Det er meget spændende, og jeg har stadig ikke helt vænnet mig til, at Grønland er åbnet op så meget for verden på den måde”

Da jeg beder ham nævne et øjeblik, hvor det for alvor gik op for ham, svarer han hurtigt:

”At se medier som BBC og CNN gå rundt i Nuuk. Der fik jeg øjnene op for, hvor vildt det egentlig er”

De senere år er Grønland blevet centrum for en voksende international interesse. Stormagternes fokus på Arktis er steget, og særligt Donald Trumps gentagne udmeldinger om Grønland har gjort sikkerhedspolitik til noget, der diskuteres ved middagsbordene i Nuuk. Det, som tidligere kunne virke som storpolitik langt væk, føles nu tæt på. Samtidig har udviklingen sat gang i en ny debat om, hvem der skal være med til at beskytte Grønland.

Forsvaret har i flere år peget på, at Arktis får større strategisk betydning. Men samtidig er det blevet stadig sværere at bemande opgaverne i Grønland. Og i foråret 2026 kom det frem, at værnepligtige i stigende grad skal løse opgaver i Grønland, fordi Forsvaret mangler soldater.

Det har genåbnet diskussionen om Grønlands rolle i forsvaret af rigsfællesskabet. For Grønland er nemlig ikke omfattet af den danske værnepligtslov. Grønlandske unge kan frivilligt søge værnepligt i Danmark, men de er ikke forpligtede til det, heller ikke hvis de bor i Danmark.

I 2024 åbnede Forsvaret den Arktiske Basisuddannelse i Kangerlussuaq. Her kan unge grønlændere få undervisning i beredskab, sikkerhed og soldaterfærdigheder med fokus på arktiske forhold. Uddannelsen er frivillig, men ses af mange som et signal om, at Grønland ønsker at spille en større rolle i løsningen af egne sikkerheds- og beredskabsopgaver.

For Inuk giver initiativet god mening:

”Jeg synes, det er et meget fedt tilbud, der er kommet”, siger han og holder en kort pause. ”Det er noget, jeg godt selv kunne have brugt for fire-fem år siden”.

Selvom Trumps udtalelser om Grønland har skabt bekymring, mener Inuk også, at de har haft en uventet konsekvens: ”Det fede ved det hele er, at verden netop har fået øjnene op for Nuuk og Grønland,” siger Inuk.

Han peger på den politiske mobilisering og de demonstrationer, der har præget byen det seneste år. Men han mærker også forandringen helt tæt på. I hans egen familie har den politiske udvikling ændret samtalerne.

”Man kan se det på min far og mig. Vi har været på forskellige sider af politik, men vi er blevet tættere efter det med Trump,” fortæller han.

Inuk forklarer, at han altid har været tilhænger af rigsfællesskabet, mens han far aldrig rigtig har været det. Men også dér er noget ved at ændre sig.

”Jeg har altid været stor fan af rigsfællesskabet. Det har min far ikke. Men det er han i højere grad blevet efter Trump og USA,” siger han.

Ifølge Inuk har det storpolitiske spil, der er trukket ned over hovedet på Grønland, i det mindste samlet generationer om en fælles sag: spørgsmålet om deres fremtid.

Hvis han skal kigge nogle år frem, håber han først og fremmest, at det sammenhold, der er opstået det seneste år fortsætter. Men midt i håbet er der også en bekymring, der fylder hos ham.

Han tænker sig om et øjeblik.

”At…”

Han holder en kort pause.

”At vi måske bliver lidt glemt efter det her”

Så du er bange for, at det her bare er et øjebliksbillede? At hele verden kigger mod Grønland i dag, men ikke nødvendigvis i morgen?

”Ja”

Dette er den anden udgivelse i serien LOADING NUUK. Her møder Megan unge mennesker i Nuuk og undersøger, hvordan det er at vokse op i et Grønland, der forandrer sig, mens resten af verden følger med.

Serien er en del af Unge på Udebane, og det kan du læse mere om her.

Tekst: Megan Owen

Fotografi: Natalie Howkins Lange