SEINblik: EU vil slukke flammerne på tøjbålet
SEINblik sætter fokus på fire udvalgte nyheder, som i den heftige nyhedsstrøm ikke har fået scenetid. Læs med, når vi hver måned her på SEINs nyhedsredaktion, zoomer ind på vigtige, men oversete, begivenheder i vores samfund og verden omkring os.
Nej tak til fast-fashion: EU vil slukke flammerne på tøjbålet
Prismærket sidder stadig på, og det er aldrig blevet brugt – det er måske højst blevet prøvet på i butikkens prøverum. Ifølge en undersøgelse for Forbrugerrådet Tænk fra 2021 ender 677 tons tøj på danske forbrændingsanlæg hvert år. Men det skal nu være slut. EU-kommissionen har i december nemlig vedtaget et forbud, der gør det ulovligt at destruere nye tekstiler og sko.
GIF fra giphy.com
Det skal være med til at sætte en stopper for ”tag, lav og smid ud”-kulturen og skal ændre den måde, som fast fashion-producenter laver deres varer.
Tekstilbranchen er på nuværende tidspunkt den fjerde mest forurenende sektor, og forbuddet er en del af EU’s Ecodesign-direktiv, hvor man forsøger at gøre bæredygtige produkter til den nye norm i EU. Det skal være med til at sikre, at det bliver nemmere at reparere, genbruge og genanvende produkterne frem for at smide dem ud.
Store virksomheder har i første omgang to år til at rette ind og leve op til forbuddet, mens mellemstore virksomheder og brands har seks år. Hvis du vil læse mere om, hvad forbuddet mere specifikt betyder for modebranchen, har Vogue Business skrevet en artikel om det, som du kan læse her.
Du kan læse nærmere om forbuddet her.
Retsdokumenter i Epstein-Maxwell-sagen udløser misinformationsstorm
– Af Bjarke Hunderup Uhl Pedersen
I sidste uge blev en række dokumenter offentliggjort i forbindelse med Virginia Giuffres retsforfølgelse af Jeffrey Epsteins højrehånd, Ghislaine Maxwell. Dokumenterne nævner flere kendte personer, herunder tryllekunstnere og selveste “kongen af pop”, Michael Jackson.
GIF fra giphy.com
En afgørelse i december 2023 om yderligere offentliggørelse af dokumenter skabte på daværende tidspunkt ikke meget røre i den amerikanske andedam. Dog eksploderede misinformationsdækningen den 2. januar, da et medlem af den højreorienterede Facebook-gruppe Explain American Lounge postede et billede med Jeffrey Epstein, og en lang liste af kendisser blev delt på sociale medier uden nogen kildeangivelse.
For nogen er det indlysende at listen af navne ikke er sand, men ikke desto mindre kan man i kommentarerne læse, at mange stadig tror på listen af navne uden kilde.
Det er heller ikke kun på fjerne hjørner af internet, at anklagerne og misinformationerne flyver om ørene. Også i den mainstream amerikanske verden har der været anklager om, at folk er dukket op i dokumenterne.
Nok mest berygtede er den amerikanske fodboldstjerne Aaron Rodgers anklager mod komikeren Jimmy Kimmel. Aaron Rodgers anklagede i sin tid Jimmy Kimmel for at stå i papirerne, selvom de dengang ikke var udkommet endnu, hvilket førte til en offentlig uenighed mellem dem. Og bare lige for at få det helt på plads, så er Jimmy Kimmel ikke er nævnt i de nu offentliggjorte dokumenter.
Du kan læse mere om offentliggørelsen af Jeffrey Epstein-dokumenterne her.
Kommuner skal hjælpe unge i psykisk mistrivsel med at komme i beskæftigelse
– Af Anna Christina Løwe Nielsen
STAR, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, har ved udgangen af 2023 tildelt omkring 73 millioner kroner til projektet IPS for unge fordelt over 27 kommuner i hele landet. Pengene skal gå til at styrke samarbejdet på tværs af psykiatrien og jobcentrene og hjælpe unge med psykiske lidelser med at tage en uddannelse eller finde og fastholde et arbejde. Dette skal ske gennem den såkaldte IPS-metode.
Kilde: star.dk
IPS er en beskæftigelsesindsats, der er målrettet mennesker med en psykisk lidelse eller psykisk sårbarhed, som er motiverede for at komme i job eller uddannelse. Puljen omfatter to målgrupper, som begge omfatter unge under 30 år i kontantshjælpssystemet.
Puljeinitiativet skal forbedre sammenhæng i forløb med psykiske lidelser og psykisk mistrivsel, og 19 af kommunerne vil som en del af initiativet koble indsatsen til andre behandlingsaktører og tilbyde en IPS-lignende indsats til en udvidet målgruppe af unge med psykisk mistrivsel, der af forskellige årsager ikke er tilknyttet psykiatrien. Det estimeres at omkring 4.000-5.000 unge vil få gavn af indsatsen.
Læs mere om initiativet og se hvilke kommuner, der deltager, her.
Dansk lovliggørelse af partnerægdonation forhandles
Fra slutningen af januar skal man i Folketinget behandle et forslag om, hvorvidt partnerægdonation skal lovliggøres i Danmark. I blandt andet Norge, Spanien og England kan par, hvor begge har en livmoder, få børn sammen ved hjælp af partnerægdonation.
Det er en fertilitetsbehandling, hvor æg fra den ene partner befrugtes med doneret sæd – ligesom ved reagensglasbehandling. De befrugtede æg sættes derefter op i den anden partners livmoder, hvorefter vedkommende bærer barnet. Barnet bliver altså forbundet til begge forældre.
Med partnerægdonation kan LGBT+-par få børn sammen, der er genetisk beslægtede med den ene forælder og født af den anden. Det er bare ikke lovligt i Danmark – medmindre der er en medicinsk årsag. Men det skal være nemmere for LGBT+-personer i Danmark at stifte familie, uden at de skal rejse til udlandet.
Det mener Alternativet og Liberal Alliance, der sammen har stillet et forslag om at lovliggøre partnerægdonation uden medicinsk årsag. Forslaget er sat på dagsorden i Folketinget til førstebehandling den 31. januar.
Hvis forslaget vedtages, vil det have stor betydning for de danske regnbuefamiliers mulighed for at stifte familie.
Du kan læse mere om borgerforslaget for at lovliggøre partnerægsdonation her.
Hvad tænker du?