LOADING NUUK: “Jeg er med til at bygge Nuuks fremtid”
26-årige Karen er en af dem, der tegner det nye Nuuk. For hende handler byudvikling ikke kun om beton og facader, men om de mennesker, der skal leve i byen.
I skyggen af betonblokkene finder vi 26-årige Karen. Med blyanten i hånden er hun med til at tegne stregerne for det Nuuk, der langsomt er ved at ”loade”. Kran for kran vokser byen frem foran hende, som hun sidder med på første række, når fremtidens Nuuk rejser sig.
Hun er uddannet arkitekt i Aarhus, men har siden udskiftet Latinerkvarteret og brostensbelagte gader med sneklædte fjelde, rå klipper og en by, der vokser mellem hav og fjeld.
Nord for Aarhus ser byen nemlig helt anderledes ud.
Som arkitekt og byplanlægger i Kommuneqarfik Sermersooq arbejder Karen i en virkelighed, der adskiller sig markant fra den, hun selv kommer fra. Her handler byudvikling ikke kun om kvadratmeter, og Nuuk er ikke en blank side, der bare venter på at blive tegnet.
Under de nye streger ligger en historie, der trækker tråde helt tilbage til Danmarks kolonisering af Grønland. Og i dag står en by med mere end 20.000 indbyggere, hvor fortid og fremtid mødes i de samme gader.
Men hvordan bygger man fremtidens by uden at miste forbindelsen til dem, der allerede kalder den hjem?
Sne knaser under støvlerne, mens vi går gennem Nuussuaq. Mellem boligblokkene findes en anden fortælling om Nuuk end den, man ser fra byggepladserne. Her findes et liv, der har været her længe før de nye byggeplaner.
Cirka tre kilometer fra Nuuks centrum ligger Nuussuaq, en bydel på vejen mod den nye lufthavn, hvor der bor omkring 3.100 mennesker. Og for mange i Nuuk har området et bestemt ry. Nussuraq bliver ofte omtalt som Nuuks ghetto, og har gennem tiden fået et ry som et sted præget af sociale udfordringer. Men for Karen er fortællingen mere kompleks. For nye byggerier skyder op, gamle områder får nyt liv, og byen udvider sig i takt med et Grønland, der står over for store forandringer.
“Det er et sted, hvor man bor,” siger hun. “ Nuussuaq har det hele, men der er selvfølgelig nogle ting, der godt kunne forbedres.”
Karen bor selv i bydelen. Hun kender derfor ikke kun området som et projekt på et kort, men som et sted med virkelige mennesker med virkelige liv. Og netop dét er afgørende for hendes måde at arbejde på.
For selvom Karen er en af dem, der tegner stregerne på kortet over Nuuk, fortæller hun selv, hvordan arkitektur ikke kun handlinger om bygninger. “Jeg har altid tænkt, at jeg gerne ville se arkitektur i et større perspektiv,” siger hun. “At få menneskene med.”
Som arkitekt kan man tegne sig ud af meget, men i mødet med Grønland og Nuuk har hun lært, at hun ikke kan komme med alle svarene i kufferten fra Aarhus.
”Jeg tænker virkelig meget over det i forhold til at prøve at forstå, hvad Nuuk er, og hvem dem, der bor her, er,” siger hun
Når en by skal bygges på ny, er det ikke kun stregerne på tegnebordet, der tæller. Det handler også om alt det, der ikke kan være inden for stregerne.
Karen peger på en boligrække. “Det her er faktisk den nyeste del af området, som er blevet renoveret udenpå”
Ordene hænger i et øjeblik i den kolde luft. For bag facaden findes en virkelig, hvor man har valgt den nemme løsning: at male facader frem for at tage fat i de problemer, der ligger bag.
Bag de strømlinede streger ændrer renovering ikke nødvendigvis det, der ligger under overfladen. Og for Karen er det tydeligt, at de pæne overflader ikke er nok. Hvis beboerne ikke føler et ejerskab, bliver arkitekturen bare en overflade, de ikke kan spejle sig i.
Hvem er det egentlig, man bygger for? Svaret burde være enkelt: Dem, der skal bo der. Det bliver en afgørende del af spørgsmålet om, hvilken by Nuuk skal være. For når en by vokser, handler det ikke kun om at bygge mere, men om at bygge rigtigt:
“Det er vigtigt at bygge eller planlægge til dem, der bor her. Forstå dem, der bor her, forstå deres ønsker og behov”, fortæller Karen.
“For det giver både det bedste resultat, og det der med at føle sig hørt og føle ejerskab er sindssygt vigtigt.”
For Karen er det netop mødet mellem byen og menneskene, der er afgørende. Hvis man skal bygge fremtidens Nuuk, kræver det først og fremmest en forståelse af den by, der allerede findes, og af de mennesker, der giver den liv.
“Jeg tænker virkelig meget over det i forhold til at prøve at forstå, hvad Nuuk er, og dem der bor her”, siger hun.
For en arkitekt, der er skolet i at tænke årtier frem i tiden, har mødet med Nuuk været en øjenåbner. Her handler byudvikling ikke kun om de store planer for fremtiden.
”Man planlægger ikke så meget frem, men man lever meget i nuet,” forklarer hun.
“Det er vigtigt at bygge eller planlægge til dem, der bor her. At forstå dem, der bor her, forstå deres ønsker og behov”.
For Karen handler det derfor ikke kun om at skabe funktionelle bygninger, men om at skabe steder, hvor mennesker føler sig hjemme.
“Det giver både det bedste resultat, og det der med at føle sig hørt og føle ejerskab er sindssygt vigtigt.”
Borgerinddragelse bliver derfor ikke bare et ord i en projektbeskrivelse. For hende er det en afgørende del af spørgsmålet om, hvilken by Nuuk skal være og ikke mindst hvem den skal være det for.
“Føler du, at du er med til at bygge Nuuks fremtid, Grønlands fremtid?”
Karen tænker sig om.
“Jeg synes, jeg er med til at forme noget af retningen. Hvordan det hele ender, er svært at sige, men jeg synes, at det her arbejde skaber forandring.”
På væggene står tags og graffiti som små beskeder fra dem, der lever her. “Det er jo nok lidt fordi, man ikke sådan helt føler et nært forhold til de her bygninger”, siger hun.
En bygning kan være ny. Men et hjem bliver først et hjem, når mennesker føler ejerskab over det. Karen fortæller, at Nuuk skal være et sted, hvor alle føler sig velkomne, og hvor beboerne er stolte af at sige: ”Her bor jeg”
Hør Karen fortælle om at være med til at tegne fremtidens Nuuk i fjerde og sidste afsnit af podcasten LOADING NUUK.
Og nu er vi tilbage, hvor vi startede ved ”loading” graffitien.
På den grå betonvæg i det centrale Nuuk, hvor små farverige huse langsomt bliver opslugt af store grå betonblokke.
Da jeg så den første gang, var det et billede på det, man i Nuuk var ved at miste. Men nu står det også som et billede på alt det, der stadig findes bag de nye facader.
For Nuuk er stadig et sted mellem det, byen har været, og det, den er på vej til at blive.
Hverken kun den gamle koloniby. Ikke den færdige internationale metropol.
Nuuk “loader” stadig…
Dette er den fjerde og sidste udgivelse i serien LOADING NUUK. Her møder Megan unge mennesker i Nuuk og undersøger, hvordan det er at vokse op i et Grønland, der forandrer sig, mens resten af verden følger med.
Serien er en del af Unge på Udebane, og det kan du læse mere om her.
Tekst: Megan Owen
Fotografi: Natalie Howkins Lange
Hvad tænker du?