SEINblik

10. april 2022

Nyhedsredaktionen har udvalgt 3-6 historier fra ind- og udland, som er relevante og aktuelle for dig og din hverdag. I dag kan du bl.a. læse om forslaget om universelle adgangskrav for alle videregående uddannelser samt ugens 3 valg i Europa.

Reformkommissionen foreslår lavere karakterkrav … og lavere SU

9,0 skal være det universelle adgangskrav for alle videregående uddannelser. Sådan lød det fra Reformskommissionen i onsdags. Forslaget har til formål at mindske karakterræset, som har ramt danske unge: “Vi har en opfattelse af, at karakterer er blevet vigtigere end fag.”, siger Jørgen Søndergaard, medlem af kommissionen. 

I mere kontroversielle nyheder, foreslår de dog også kandidatuddannelsernes SU skal blive til lån fremfor det fribeløb, som det er nu. Det skal ifølge forslaget være muligt at låne 12.500 kr om måneden i SU. 

Reformkommissionen består af eksperter, politikere og professore, som har til opgave at skabe bedre uddannelser for alle. Spørger man Jesper Theil Thomsen, medstifter af SOUNDBOKS og ungdomsorganisationen SAGA, er der dog en helt grundlæggende ting, som kommissionen har misforstået, når det gælder den lavere SU: “Jeg fatter ikke, hvordan vores regering gang på gang […] kan tage kæmpe store beslutninger på vegne af en hel generation, uden at spørge den generation det hele handler om, ” skriver han i et opslag på LinkedIn, som 2.000 LinkedIn-brugere istemmer. 

Regeringen afviser forslaget på trods af, at flere partier er glade for ideen om karakterkrav.

Foto af Hannah Miller

Ugen i Ukraine

Mandag: Rusland afviser anklager om drab i Butja
Efter søndagens nyheder om civile drab af ukrainske beboere i byen Butja, afviser Rusland nu anklagen om, at de skulle stå bag forbrydelsen. USA’s præsident Joe Biden, fortsætter sin krystalklare kritik af den russiske præsident Vladimir Putin: “Han ér en krigsforbryder, men vi må indsamle informationer, fortsat forsyne Ukraine med våben, så de kan fortsætte kampen og samle bevismateriale, så det kan komme for en krigsforbryderdomstol,” udtaler præsidenten sig den 4. april. 

Tirsdag: Russisk spionage i Danmark straffes med udvisning
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) meldte tirsdag formiddag, at 15 russere udvises for spionage. Om præcis 14 dage, skal russerne forlade Danmark. At udvise russiske diplomater, er fællesnævner for en række europæiske lande. Det gælder for Holland, Belgien, Tjekkiet, Irland, Tyskland og Frankrig, som tilsammen har udvist 118 russiske diplomater.

Samme dag kunne det danske herrelandshold i fodbold afsløre, at de har samlet 400.000kr ind til krigsramte børn i Ukraine. Landsholdet satte deres spilletrøjer og gav fans mulighed for at købe de ikoniske T-shirts, samtidig med at de kunne støtte Ukraine. Christian Eriksens trøje løb med indsamlingens højeste pris – 145.800kr for de røde og hvide polyestertrøjer. 

Torsdag: “Ukrainerbyer” skal fylde i det danske land
“Vi forbereder, at ukrainere skal indkvarteres i en slags ukrainerbyer, hvor der måske kan være dagtilbud og undervisning for børnene på ukrainsk” udtalte Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsminister, i Berlingske torsdag aften.

Planen er, at Ukrainerbyer skal ligge nær nedlagte institutioner, såsom skoler og hospitaler. Institutionerne skal primært drives af ukrainerne selv. 

Beslutningen kommer på baggrund af, at de anslåede 40.000 krigsflygtninge ikke kan integreres på en og samme dag, da danskernes behov vil blive tilsidesat. 

Den ungarnske premierminister Viktor Orbán

Valg i Europa: Ungarn, Serbien og Frankrig

I søndags gik den ungarske og serbiske befolkning til valg om henholdsvis præsident- og premierministerposten. I begge lande blev de siddende statsledere, Viktor Orbán og Aleksandar Vučić genvalgt. I dag går Frankrig til valg med spørgsmålet om den siddende præsident Emmanuel Macron kan blive på magten. Men hvem er statslederne i Ungarn, Serbien og Frankrig, og hvilken politik fører de?

  • Viktor Orbán fra højrefløjspartiet Fidesz har været Ungarns premierminister siden 2010 og er dermed den længst siddende leder i EU. Han har flere gange været samtaleemne i Europa-Parlamentet grundet hans kontroversielle holdninger til bl.a. LGBT+ og abortspørgsmålet, samt blevet anklaget for at være på kant med loven med både menneskerettigheder og et korrupt retssystem. Før valgresultatet blev talt endeligt op, tillod Orbán da også at udnævne sig selv som vinderen af det ungarske valg, da han mente sejren måtte være for stor til at stille spørgsmålstegn ved. Han benyttede sejrstalen til at påtale sit tætte bånd til Ruslands præsident, Vladimir Putin, og sit fjendskab med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og hermed melde en lidt anden kulør, end han førhen har gjort til EU. Orbán står til at få to tredjedele af mandaterne og fortsætter altså som premierminister på trettende år, på trods af, at seks partier fordelt på begge fløje slog sig sammen i forsøget på at vælte ham. 
  • Aleksander Vučić fra højrefløjspartiet Serbiens Progressive Parti fulgte samme aften i Orbáns fodspor, og erklærede sig selv som vinder af præsidentvalget i Serbien, før afstemningen var slut. Vučić fik lige under 60 procent af stemmerne, mens hans største konkurrent fik 17 procent. Vučić stilte op til valget med et løfte om fred og stabilitet og med en stående invitation til at blive medlem af EU – men Serbiens traditionelle bånd til Rusland, samt det faktum, at landet er næsten fuldstændig afhængig af russisk gas, gør det svært at vælge mellem vesten og Putin: “Aleksander Vučić har ingen planer om at afvige fra at balancere mellem forsøget på at blive EU-medlem og at have tætte bånd med Rusland og Kina” skriver Reuters. Spørgsmålet er, hvor længe Vučić kan balancere uden at vælte. 
  • I 2017 blev Emmanuel Macron med sine 39 år Frankrigs yngste præsident. Han vandt med partiet La République en Marche, som han året før havde været med til at stifte. Macron er støttet af både højre- eller venstrefløjen, men flere har dog beskrevet ham som arrogant, de riges præsident samt beskyldt ham for at være populist. Præsident Emmanuel Macron største konkurrent til valget i år er igen den stærkt indvandrings- og islamkritiske Marine Le Pen, som han vandt over i 2017. Macron er stadig favorit til årets valg, men det er usikkert, hvem der går med posten, da Macron har været fraværende i valgkampen pga. det internationale arbejde i Ruslands invasion af Ukraine. De franske præsidentvalg bliver dog først afgjort 24. april, da valget består af to runder.

Kilder

https://www.dr.dk/nyheder/politik/reformkomissionen-anbefaler?cid=newsletter_nb_politik_20220406165932 

https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:6917396324040499200/ 

https://reformkommissionen.dk/om-kommissionen/

https://nyheder.tv2.dk/2022-04-04-tyskland-og-frankrig-udviser-russiske-diplomater 

https://www.berlingske.dk/internationalt/fire-eu-lande-udviser-tilsammen-43-russiske-diplomater  

https://www.dr.dk/drtv/se/tv-avisen_-danmark-udviser-15-russere-for-spionage_308713 

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/herrelandsholdets-trojer-indbringer-naesten-400000-kr-til-unicef-og-ukraines-born?publisherId=12059177&releaseId=13648151 

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-04-07-regeringen-vil-etablere-ukrainerbyer-til-de-flygtende

https://www.dr.dk/nyheder/udland/ungarns-landbefolkning-elsker-orban-i-dag-forsoeger-den-kontroversielle

https://www.berlingske.dk/internationalt/vucic-faar-en-periode-mere-som-serbisk-praesident

https://www.information.dk/udland/2022/04/kan-serbien-ved-balancere-mellem-putin-eu

https://www.dr.dk/nyheder/udland/her-er-kandidaterne-til-foerste-runde-af-det-franske-praesidentvalg 

https://denstoredanske.lex.dk/Marine_Le_Pen

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Psst!
Læs mere her