Film: Man har drømmene foran sine øjne
Eyman, Murad og Jasmin har skabt hver deres film som et portræt af de komplekse spørgsmål og drømme, der fylder i deres hverdag med flygtningeerfaringer.
“Når man befinder sig i i krigen, så ved man: Enten dør man, eller så lever man. I Danmark er det sådan, at man har drømme foran sine øjne, men ikke kan opnå dem”.
Mange unge med flugterfaringer står overfor at skulle vælge mellem uddannelse eller arbejde. Eyman ønsker et “normalt liv”, hvor hun ikke skal tænke på alt det svære, som hun har oplevet. Hun higer efter at lægge det bag sig og ser det rødbedefarvede danske pas som et tegn på fred samt en ende på rodløsheden.
“Inde i systemet bliver jeg set som et tal. “Du er en flygtning”. “Du er på et tidsbegrænset ophold her”. Man får ikke plads til at udfolde sig. Man får ikke plads til at være mere end bare det”.
Murad forstår sig selv som en helt almindelig universitetsstuderende, som får tiden til at gå med helt hverdagsagtige ting som alle andre. Murad ønsker: “Vi skal prøve at blive bedre til at se mennesker som værende det, de selv har lyst til at være”.
“Det føles paradoksalt at være dansk-iraner under den igangværende revolution i Iran”.
Jasmin er i et limbo. Hun føler sig privilegeret over at leve sit liv, sådan som hun ønsker i Danmark. På samme tid har Jasmin det svært med “at nyde den frihed, jeg har adgang til”. Hun finder støtte i at dele sine tanker med andre, som har oplevet den splittelse.
Film og tilrettelæggelse: Eyman Tizini, Murad Toubal og Jasmin Farshchi.
Simone Schiellerup har bistået med undervisning, tilrettelæggelse og endelig redigering.
Filmene er blevet til gennem det kreative meningsdanner-forløb ved navn Udtaler, som bliver tilbudt af DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom. Læs mere på stemmerudafboksen.dk
Hvad tænker du?