Maries fem vigtigste nyheder

25. december 2017

Denne gang er nyhederne samlet i fem ”temaer”, der har været dominerende i nyhedsstrømmen det seneste år. Lad os kalde det en nytårsspecial med fare for, at fokus er størst på det seneste halve år, fordi det står klarest i erindringen… Der er lidt at råbe hurra for og en hel del at tænke over.
Jeg, Marie, har udvalgt nyhederne, og Juliane har illustreret dem. Godt nytår!

I Danmark går det jo egentlig meget godt

Vi starter hjemme hos os selv, i vores egen navle, i lille Danmark. Her går det godt. Der har været rigeligt at hidse sig op over og bekymre sig om i det forgangne år, men nu er det jul, og i løbet af de sidste to uger er der kommet i hvert fald lidt mere styr på sagerne. Finansloven er blevet stemt igennem – i sidste øjeblik. Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitsbøl kunne ved det årlige statusmøde for landets økonomi fortælle, at det går ret godt med de danske finanser. Våbenhvilen i den københavnske bandekrig er blevet forlænget, og den århusianske letbane er sågar begyndt at køre. Hvabehar!? Så blev det alligevel jul.
Den sidste nyhed fra vores eget lille land er, at et flertal i folketinget har stemt for, at det skal være op til den siddende udlændingeminister at bestemme, om Danmark skal modtage de sædvanlige 500 kvoteflygtninge. I realiteten med Inger Støjberg ved roret bliver det altså et klart ’nej tak’ til at modtage de allermest udsatte flygtninge. Og det betyder, at vi slutter året af med en stramning på udlændingeområdet, hvilket nok bliver meget sigende for det kommende år – for til gengæld for finanslov og mulige skattelettelser vil Dansk Folkeparti have udlændingestramninger.
I Danmark går det godt, men vi vil helst beholde herlighederne for os selv.

Flugt

Migration er et emne, der har fyldt store dele af den politiske debat herhjemme i de seneste år, og 2017 har virkelig ikke været nogen undtagelse. Det er ikke så mærkeligt, for fra 2000 til 2017 er antallet af migranter på verdensplan steget med 49 procent. Det viser en ny rapport fra FN. Det vil sige, at i år 2017 bor omkring 258 millioner mennesker ikke i deres fødeland. Det kan der være så mange grunde til, men flere steder i verden er der utvivlsomt store problemer at flygte fra, og det har igen i år været et altoverskyggende tema.
Som jeg skrev om i det seneste nyhedsbrev her på SEIN, lever en masse flygtninge fra forskellige afrikanske lande under kummerlige forhold i blandt andet Libyen, hvor de bliver holdt tilbage fra deres forsøg på flugt mod Europa. Her foregår der endda slavehandel, og situationen er ude af kontrol. Et helt andet sted i verden er Rohingya-muslimerne sendt på flugt. I Myanmar er de udsat for forfølgelse, og det er netop kommet frem i en rapport fra Læger Uden Grænser, at 9000 Rohingya-muslimer døde i august og september i år som følge af den massive forfølgelse, der eskalerede i sommer. I verdens yngste nation Sydsudan er en borgerkrig brudt løs, og her er omkring tre millioner mennesker fordrevet fra deres hjem – to millioner af dem er flygtet ud af landet.
Det var bare tre nedslagspunkter i katastrofesituationer, der har fået mennesker til at efterlade deres hjem og flygte for et bedre liv eller måske simpelthen for at overleve. Ifølge FN foregår den værste humanitære katastrofe dog lige nu i Yemen. En situation, vi har hørt forsvindende lidt om i medierne, måske fordi der paradoksalt nok ingen flygtningestrøm er fra den konflikt. Over 80 procent af befolkningen i landet har ikke adgang til mad og vand, og en koleraepidemi er brudt ud. Situationen er opstået på grund af en borgerkrig i landet, der har raseret gennem de seneste tre år. Krigen er en del af en større konflikt mellem Iran og Saudi-Arabien, der kæmper om magten på den arabiske halvø. Det gør de blandt andet ved at støtte hver sin part i konflikten mellem Yemens regering og oprørere i landet.

Trumps første år

Hvor skal vi næsten starte. Der er sket så meget på den anden side af Atlanten, siden præsident Trump blev indsat som præsident d. 20. januar 2017. De seneste par uger har ikke været nogen undtagelse. Donald Trump har i den forgangne uge forsøgt simpelthen at afpresse andre medlemslande i FN til ikke at stemme mod USA i en afstemning om, hvorvidt USA bør trække erklæringen om, at de anerkender Jerusalem som Israels hovedstad, tilbage. Afpresningen lød på, at de ville notere, hvilke lande der stemte mod USA, og at det ville kunne ramme dem økonomisk. Som det mest magtfulde land, der skal lede den frie, vestlige verden, virker det ret kontroversielt åbenlyst at ville påvirke en demokratisk afstemning på den måde. Men det er jo bare den seneste af uendeligt mange bemærkelsesværdige historier, der er blevet skrevet om manden, der nu snart har befundet sig i Det Hvide Hus i et år. Jeg ved ikke, hvordan jeg på nogen måde skal opsummere forløbet og historierne. I skrivende stund kan jeg ikke finde meningsfulde nedslagspunkter frem, for hvor skal man lige starte? Vi kan kalde det et vildt og anderledes år i Det Hvide Hus, tror jeg.

Mere eller mindre vigtig kvindekamp

I den her uge har Fodboldens Etiske Råd (Ja, sådan ét har vi simpelthen i Danmark) taget stilling til, om herrelandsholdet i fodbold må råbe ”STORE PATTER” i slutningen af deres kampråb (Hvem var det, der vandt i dag…). Det gør de, fordi nogle har følt sig stødt over det. Fordi de mener, det er sexistisk, at det lægger op til et kvindesyn, landsholdet ikke kan være bekendt osv. Årets sidste kvindekamp i Danmark løber i mine øjne også med prisen som den måske latterligste. Det eneste, jeg kunne blive stødt over, er, at de råber STORE patter. Som en kvinde, der nærmest ikke har bryster, synes jeg måske godt, de kunne ændre det til bare ”patter”.
Men det er synd, at vi skal slutte her med en lidt ligegyldig kvindekamp, for der er nok problemer at kæmpe imod for kvinder i hele verden, og det er der blevet sat tyk streg under i år 2017. #MeToo-bølgen har fået sager frem i lyset, der forhåbentlig sikrer, at færre mænd i fremtiden krænker kvinder, og at flere kvinder har modet til både at sige fra og gøre opmærksom på krænkelserne. Dét er en ekstremt vigtig kamp for kvinder og for mænd. Men for at opråb som dem skal kunne høres bedst, så kunne der godt skrues ned for skingre debatter om ”store patter”.

EU i opbrud

Storbritannien er nu nået til anden fase af forhandlingerne om løsrivelse fra EU. 2017 blev året, hvor forhandlingerne om Brexit for alvor gik i gang, og netop Brexit bliver toneangivende for de kommende år og resten af EU’s fremtid. Mens Storbritannien er på vej ud, stemte Frankrig sig selv mere ind ved at vælge den nye, unge og EU-venlige præsident Emanuel Macron. Samtidig sendte tyskerne unionens Mutti til tælling ved et valg, der i første omgang faldt ud til hendes fordel, men som efterfølgende har forårsaget svære politiske forhandlinger i Tyskland og et politisk stormvejr for Angela Merkel.
Samtidig har Polen fortsat sin kurs på vej væk fra de demokratiske standarder, der kendetegner EU, hvilket her til slut på året har ført til skarpe vendinger mod landet med trusler om i yderste konsekvens at fratrække dem stemmeretten i EU’s ministerråd. Det vil være en historisk sanktion, fordi det vil være første gang i historien, at den bliver brugt mod noget land i EU, og den kommer næppe heller i brug denne gang, fordi ikke alle lande i EU ser lige hårdt på polakkernes alternative retslovgivning. Ikke desto mindre er det europæiske samarbejde lige netop nu i en ’brydningstid’. Øv, et træt udtryk, hva? Men den er altså god nok.

Og med de ord blev du måske vækket lidt fra den fredelige, hyggelige julestemning. Det er svært ikke at blive en anelse pessimistisk på verdens vegne efter sådan et tilbageblik, men det er jo ikke alt sammen helt dårligt. Vi kan jo håbe sammen, at nogle af konflikterne når tættere på en løsning i 2018, og at vi kan bruge flere kræfter på at prøve at forstå hinanden i stedet for at stejle over vores forskelligheder. Jeg får lyst til at skrive Gud bevare Danmark, men jeg føler, det er lidt blasfemisk. Godt nytår i hvert fald!

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *