MixText til julen og dens poesi

18. december 2020

Tænk på et mixtape. En samling musiknumre, der sammensættes på et kassettebånd, for at lytteren kan dyrke noget helt bestemt. En følelse. En stemning. En fortælling. Tænk på dine playlister med titler som “Sommer”, “Hvad floorgår der” og “<3”.

En MixText er ikke en samling musiknumre, men tekster. Det er citater, romanuddrag, Messenger-tråde, avisrubrikker og poesi.

Denne Mixtext er en samling uddrag fra salmebogen.

Denne MixText er til julen og dens poesi

Salmebogen er fyldt af smukke vers, men for mig bliver denne æstetik sværere at sætte pris på, når jeg bliver bevidst om deres religiøse budskab. Kan man abstrahere fra Gud, når man synger “Alle mine kilder skal være hos dig”? Kan man abstrahere religionen fra værket i 2020?
Jeg har bedt 1 præst og 4 unge, som hver har et særligt forhold til folkekirken, om at nominere et uddrag fra salmebogen og forholde sig til spørgsmålet: Kan man synge en salme uden at prise Gud, men blot fordi den er æstetisk smuk eller har et budskab, som for én ikke kun tilhører kristendommen?

 

 

 

ANDERS. SOGNEPRÆST

“Min motivation for at vælge dette uddrag er, at det i sig selv kan accepteres og nydes af de fleste. Verset er for mange ikke synderligt religiøst. De fleste ville måske endda sige, at det bare beskriver en almindelig morgen, et af hverdagens smukke naturbilleder, og noget, der ikke har med Gud at gøre. Sådan er det ikke tænkt – Ingemann udtrykker derimod her en form for hyper-religiøsitet: at du bare ser solens vandring over himlen, betyder, at du har en ubetvivlelig tro på Gud, hvad enten du er ateist eller ej.”

I østen stiger solen op,
Den spreder guld på sky,
går over hav og bjergetop,
går over land og by

I østen stiger solen op
Strofe 1
(Nr. 749 i Den Danske Salmebog)

 

Kan man synge en salme uden at prise Gud, men blot fordi den er æstetisk smuk eller har et budskab, som ikke kun tilhører kristendommen?

“Umberto Eco taler om, at alt, hvad vi skriver, indeholder en mening, som findes i teksten selv – en sandhed, som man aldrig kan komme udenom (”The Role of the Reader: Explorations in the Semiotics of Texts”).
vs.
Gianni Vattimo taler om, at alt er subjektivt, og at alt, hvad vi skriver, kun har mening for øjet, der ser (”Jeg tror at jeg tror”).

Meningerne er delte – er det ene mere sandt end det andet? Jeg tror på én gang på en blanding af disse to. Jeg tror på den pragmatiske forklaring: Vores oplevelser betyder alt i det liv, vi lever. Bliver du berørt af salmens strofer? Føler du nostalgiens skønhed i melodiens klang og lydvibrationernes levende bevægelser? Kan du mærke sangens kald dybt i dit indre urmenneske, som den livsnerve, vi kosmiske væsener altid har haft?

Hvis salmen er værdifuld for dig, så er den nu din! Du kan gøre med den, hvad du vil, for du er allerede berørt og har dermed taget den til dig. Hvad salmen derudover rummer af indlejrede meninger, sætter muligvis et aftryk i dig. Du kan vise den din sandhed, og den kan vise dig sin.”

ALMA. PRÆSTEDATTER

“Jeg holder meget af denne salme. Der er en stor vilje til livet i den. Vilje til livet, på trods af døden. Og en bekræftelse i, at det er okay at være ulykkelig, magtesløs og bange. At vi har brug for en styrke, som ligger udenfor os selv. Som vi ikke kan give os selv, men som vi kan tage imod og bede om.”

Derfor beder jeg med tårer:
Led den ind i mine årer,
floden, som kan klipper vælte,
floden, som kan isbjerg smelte,
som kan blodskyld tvætte af!

Skønt jeg må som blomsten visne,
skønt min hånd og barm må isne,
du, jeg tror, kan det så mage,
at jeg døden ej skal smage,
du betalte syndens sold.

Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det, Frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
Ræk mig hånd, når øjet brister!
Sig: vi går til Paradis!

Hil dig, Frelser og Forsoner!
Strofe 6, 8 og 9
(Nr. 192 i Den Danske Salmebog)

Kan man synge en salme uden at prise Gud, men blot fordi den er æstetisk smuk eller har et budskab, som ikke kun tilhører kristendommen?

“Det, som adskiller salmer fra andre sange, er, at de er lovsange. Det kristne budskab og Gud fylder meget. De fleste salmer, jeg kan komme i tanke om, er fuldstændigt spundet op omkring det. Man kan selvfølgelig godt adskille salmerne derfra. Men jeg ved ikke, hvor meget indhold man så vil stå tilbage med. Religionen er ligesom præmissen, grundlaget for, at salmerne findes. Men jeg mener ikke, at man selv behøver at bekende sig til hele pakken for at nyde salmer fuldt ud. De handler jo bare om livet og verdenen. Men for mig er det netop det religiøse aspekt, som gør, at de rammer et andet sted end andre sange og digte. De bevæger sig i spændet mellem himmel og jord. De er fulde af taknemmelighed for tilværelsen, trøst og aflastning i sorg og nød. Jeg er vokset op med salmesang. Salmernes ord og musik vækker stor genklang i mig. Giver mig sandheder, jeg nogle gange ikke ville kunne sige mig selv.”

LAURITS. MEDLEM AF KFUM/KFUK

“Denne salme minder mig om aftensang i selskab med mennesker, jeg holder af. Det er en sang, som, når jeg hører den, får min krop til at gå ned i tempo. Der falder en ro over mig.”

Tak for den lysende dag, der er gået,
Gaver til os, dine hænder har rakt.

Tak for de mennesker, som blev vor støtte,
Når vi fandt vejen besværlig at gå.

Du som har tændt millioner af stjerner
Strofe 2, vers 1-2 og strofe 4, vers 1-2
(Nr. 787 i Den Danske Salmebog)

Kan man synge en salme uden at prise Gud, men blot fordi den er æstetisk smuk eller har et budskab som ikke kun tilhører kristendommen?

“Jeg tror ikke, man kan tage Gud ud af salmerne. Salmerne hænger, for mig at se, sammen med religionen på en måde, så det er umuligt at få den fulde forståelse af deres budskab uden den religiøse baggrund in mente. Det første uddrag viser det ret fint. Det er tydeligt at se, at der bliver sunget om en taknemmelighed til Gud for det, han giver os.

Jeg er ikke selv troende. Jeg gør ikke aktivt brug af religion i mit liv. Jeg ville måske beskrive mig selv som tvivler. På trods af det finder jeg “Du som har tændt millioner af stjerner” utrolig smuk.

Selvom jeg ikke tror på Gud, og derfor ikke kan være ham taknemmelig, kan jeg stadig relatere til det andet uddrag, der for mig at se er en taknemmelighed for de mennesker, man omgiver sig med.

Jeg kan se, der er lidt en dobbelthed i mit svar. På den ene side siger jeg, at man ikke kan adskille salmen fra religionen, og på den anden side, at jeg kan relatere til den og nyde den, selvom jeg ikke er troende, hvilket et eller andet sted vel er en adskillelse. Men jeg holder på, at salmerne ikke kan forstås uden den religiøse vinkel, men jeg vil samtidig også som ikke-religiøs give mig selv lov til at synge dem, selvom jeg ikke hundrede procent kan stå inde for det, der synges om.

ANNE-KATHRINE. RELIGIONSVIDENSKABSSTUDERENDE

“Jeg har valgt B.S. Ingemanns salme “Dejlig er Jorden”, da det er en salme, jeg møder i både religiøse og sekulære kontekster. Religiøst gennem mit job som kirkesanger, hvor salmen bliver sunget året rundt til dåbsgudstjenester, bisættelser og særligt i juletiden. Sekulært møder jeg den i radioen i Gasolins udgave og rundt om juletræet. Hver gang jeg hører og synger salmen, minder den mig om min kære afdøde tante og onkel, der havde den som yndlingssalme. For mig bevæger salmen sig dermed i et spændingsfelt mellem familie, kultur, tradition og tro.”

Dejlig er jorden!
Prægtig er Guds Himmel!
Skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de favre
riger på jorden
går vi til Paradis med sang.

Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang;
aldrig forstummer
tonen fra Himlen
i sjælens glade pilgrimssang.

Englene sang den
først for markens hyrder;
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er en evig frelser fød!

Dejlig er Jorden
(Nr.121 i Den Danske Salmebog)

Kan man synge en salme uden at prise Gud, men blot fordi den er æstetisk smuk eller har et budskab, som ikke kun tilhører kristendommen?

“Det er et meget interessant spørgsmål, og jeg tror, man vil få mange forskellige svar, alt efter hvem man spørger, hvilket denne lille undersøgelse måske også vil vise. Den amerikanske religionssociolog Robert Bellah argumenterer i artiklen ”Religious Evolution” fra 1964 for, at der er sket en subjektiv vending efter 1968, der har medført, at religion er blevet individualiseret, og at det dermed er blevet op til det enkelte individ selv at definere, hvad det opfatter og praktiserer som religiøst. Ud fra Bellahs opfattelse vil man altså godt kunne adskille salmen fra religion, da det er op til individets egen overbevisning, om man forbinder salmen til noget religiøst eller ej. Antropologen Roy Rappaport mener ikke, at objekter (som f.eks. salmebogen) besidder egenskaben ”hellig”, men at det hellige i stedet skabes gennem den rituelle fremførelse, der af en menighed/gruppe ophæves til et ultimativt helligt postulat. Det er altså gruppen, der bestemmer, om noget fungerer som helligt for dem eller ej, ved, om de rituelt underkaster sig en fælles norm, hvor man forpligter sig på et fælles grundlag. Dermed vil man i Rappaports opfattelse i princippet godt kunne synge salmen, uden at den har en religiøs betydning, hvis gruppen ikke har et religiøst fælles grundlag bag deres handling. Jeg mener i tråd med Bellah og Rappaport dermed godt, at man kan synge en salme uden at prise Gud. Dog kan det godt være, at salmen ikke er skabt eller tænkt til det formål.”

MILLE. TEOLOGISTUDERENDE

“Jeg har valgt salme nr. 117, der udover at være en dejlig julesalme også er en vigtig salme i min familie. Det har simpelthen ikke været jul, førend vi går om juletræet, og min far (ingen andre må vælge den) har valgt, at vi skal synge ”En rose så jeg skyde”.”

En rose så jeg skyde
op af den frosne jord,
alt som os fordum spå’de
profetens trøsteord.
Den rose spired frem
midt i den kolde vinter
om nat ved Betlehem.

For rosen nu jeg kvæder
om kap med Himlens hær.
En jomfru var hans moder,
Maria ren og skær.
I ham brød lyset frem
midt i den mørke vinter
om nat ved Betlehem.

Den rose fin og lille
har dejlig duft og skær;
den lyse for os ville
og sprede mørket her;
i sandhed mand og Gud;
af syndens nød og pine
han nådig hjalp os ud.

En rose så jeg skyde
(Nr. 117 i Den Danske Salmebog)

Kan man synge en salme uden at prise Gud, men blot fordi den er æstetisk smuk eller har et budskab, som ikke kun tilhører kristendommen?

“Det har med andre ord været mere i julefredens interesse, at mine bedsteforældre lærte deres børn salmer, end det har været i religionens. Og det er akkurat, hvad denne salme betyder i min familie: julefred.

Kan man synge en salme uden at prise Gud, men blot fordi den er æstetisk smuk eller har et budskab, som ikke kun tilhører kristendommen? Ja, det mener jeg bestemt, man kan.

Nu har jeg sat mig ned og sat min ind i ”En rose så jeg skyde” og er kommet frem til, at den ikke kun handler om at prise Gud eller Kristus.

For mig er det en salme, der først og fremmest har familiær betydning, og skal jeg prøve at sætte mig udover det, er det en sang, der handler om håb, glæde og kærlighed. Ikke det messianske håb, ikke glæden over Kristi gerninger og ikke kærlighed til Gud. Men håb for en lys fremtid (både i meteorologisk forstand, men også i mere metaforisk forstand), glæde over at være til og kærlighed til livet.

”En rose så jeg skyde” handler i bund og grund om, at der er håb forude. Nogle gange går vi på hård og frossen jord, nogle gange går vi igennem en kold vinter, en mørk tid, men der er håb forude.

Vi vil opleve modgang, men det ændrer ikke på, at vi med troen kan komme til at se en rose skyde op af den frosne jord. Hermed ikke nødvendigvis troen på Gud, men troen på sig selv eller troen på hinanden eller troen på kærligheden eller troen på, at AGF vinder på søndag.

Denne salme handler om, at man via troen på, hvad der giver mening for én selv, vil opleve at blive nådigt hjulpet ud af sit mørke.

Og hvis ikke det er almengyldigt, og dermed kan synges og nydes af alle og enhver, så ved jeg ikke, hvad det er.”

 

Man kan altså enten synge salmerne ud fra en religiøs vinkel, eller man kan synge dem, fordi poesien er smuk og føles vedkommende. I det sidste tilfælde er det dog ikke en salme, man synger, men en sang. Den Danske Ordbog vil i hvert fald ikke abstrahere fra kristendommen ved ordet “salme”. Sagt anderledes: Man kan ikke synge en salme uden at medtænke Gud, men man kan synge den som sang med de samme ord med den samme melodi, blot fordi den er æstetisk smuk eller har et budskab, som for én ikke kun tilhører kristendommen. Salmerne har ikke patent på de vers, der står på siderne i salmebogen, salmerne har kun patent på ordet “salme”. Ordene og deres betydning i “Alle mine kilder skal være hos dig” tilhører den, der synger dem, om man tror på Gud eller ej.

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Bliv medlem af SEIN