På perronen

Grafik af Emma Paustian Gaihede

En togstation i Danmark, lørdag kl. 6:00 

En mand slæber sine fødder og en Netto-pose med klingrende flasker hen ad gulvet. Et par duer samles om brødkrummer, som manden smider efter sig. Han finder den første ledige bænk og får smidt den tunge pose med flasker op. Han begynder at rode i posen, hvor flaskerne støder endnu højere sammen. Lyden af flaske mod flaske bliver afbrudt af snak og råb. Fire unge kommer trillende på skateboards med vind i håret og en øl i hånden. De fire unge bremser hurtigt op og slår sig ned på en bænk ved siden af manden. De unge sidder og griner over den bytur, de lige har været på. Der er stadig en lugt af alkohol i luften. Manden sidder på bænken ved siden af og skuer mod de unge. Så peger han over mod deres skateboards. Drengene smågriner lidt. Han peger insisterende. Så holder en ranglet, rødhåret dreng sit skateboard frem, som om han vil give det til manden. Manden nikker. Den rødhårede dreng kigger på de andre og trækker på skuldrene. Han går over til manden med sit skateboard og stiller det lige foran ham. Manden kigger op mod den rødhårede dreng og stiller sig op med armene over kors. Så sætter han begge fødder op på skateboardet og vrikker lidt med benene. Drengene læner sig tilbage for at se, hvad der sker. De griner lidt af hele situationen. Men så sætter manden af med det ene ben og suser afsted. Hans brune frakke blæser i vinden, og han flyver afsted på skateboardet i høj hast med Netto-posen i hånden, mens drengene kun kan kigge måbende efter uden at vide, hvor han skal hen.       

I toget mod Jylland, søndag kl. 11:00

Toget kører mod Jylland. I stillezonen sidder en pige med langt, krøllet hår og slikker sig om munden. Hun har en madpakke med en form for gryderet, som kunne ligne rester fra aftenen før. I den ene hånd holder hun gaflen, og i den anden har hun en brun lædernotesbog. I en lille lomme i bogen har hun lagt små polaroidbilleder fra sommeraftener i. Billeder af hende og nogle veninder, der sidder foran et bål og rister skumfiduser. Billeder af hende og hendes familie, der sidder og piller rejer i sommerhus. Der dukker et billede op, som hun knuger lidt mere til sig end andre. Der er en høj, lyshåret dreng med tydelige fregner, som smiler over hele ansigtet. Pigen er også på billedet, og hun omfavner den lyshårede dreng. På billedet smiler hun lige så stort som drengen. Men i dette tog og i denne kupé smiler hun ikke. Hun begynder at klø sig i øjnene for ikke at græde, for der sidder mange mennesker i vognen. Men til sidst kan hun ikke holde sig tilbage. Både billedet og notesbogen bliver våde af tårer, og hun prøver febrilsk at tørre dem væk. Men selvom hendes ansigt er helt svulmet op, og tårer stadig fylder hendes øjne, begynder der alligevel at dukke et lille smil op på hendes ansigt. Hun ringer til en veninde og fortæller, at hun lige har set et billede af sig selv og ekskæresten fra sidste år. Og om hun burde smide billedet ud, for det siger man jo, at man skal gøre med sine ekskærester. Men hun har ikke lyst til at smide billedet ud. For det var en god aften, hvor de drak vin og dansede til Earth, Wind & Fire, nussede hinanden, mens de lå i sofaen og så tv og krammede og kyssede, til de faldt i søvn. Så hun har egentlig ikke lyst til at glemme den aften. Hun og veninden bliver så enige om, at hun nok kan gemme det i den hemmelige lomme. Og kigge på billedet en gang imellem, når hun bare gerne vil have noget godt at huske tilbage på.   

En station i Danmark, lørdag kl. 15:00 

En velkendt mand kommer gående og slår sig ned på en bænk på perronen. Han har en flettet kurv under armen, som han sætter ved siden af sig. Kurven er pyntet med små flag. I kurven ligger en Dom Perignon, jordbær, trøfler og et armbånd, som er købt til anledningen. Hans skuldre er spændte, og han trommer på sine ben. Han kigger indimellem mod perronen for at se, om det tog nu ikke snart ruller ind på perronen. Lyset fra toget nærmer sig stationen, og manden rejser sig nu op for at finde den rigtige vogn. 11, 12, 13 kører forbi, og han skynder sig mod vogn 14.

En anden mand stiger ud af toget med en stor kuffert plastret til med klistermærker fra forskellige lande. USA, Schweiz og Indonesien. Han formår at få båret kufferten ud, og hans øjne lyser op, da han ser manden med kurven. De to løber lidt kluntet hen mod hinanden med kurv og kuffert og giver så slip på tingene for at omfavne hinanden. Et knus bliver til et kort kys, som så bliver til et langt, og nu er de to de sidste tilbage på perronen. Deres kinder blusser op af at smile. De tager hinanden i hånden og bærer både kurv og kuffert med videre. 

Et tog mod København, fredag kl. 23:30 

En gruppe gymnasiepiger har overtaget halvanden kupé i et tog mod København. Der brager Gilli ud af en lille Bluetooth-højtaler. En pige slynger en makeuppung ud fra sin taske og stiller den, hvor der lige er plads, på et bord, som ellers er fyldt med vodkaflasker, en Tuborg-sixpack og en McDonalds-pose. En pige i en glimmer-tubetop lægger eyeliner på en anden pige med stort, krøllet hår. “Du er seriøst så pæn,” bliver der sagt til pigen med krøllet hår. Men hun ryster på hovedet. Indimellem bliver der swipet lidt på Tinder, der bliver swipet til venstre, hvis fyren står i bar overkrop i et fitnesscenter og flexer, mens der bliver swipet til højre, hvis han har krøllet hår og et virkelig sødt smil. Pigen i den glimmerklædte tubetop har skrevet lidt på Tinder med en, der arbejder som tjener. Han er et par år ældre, men er slet ikke gammel i det, insisterer hun. De andre piger er lidt delte om, hvorvidt han ser sød ud eller ej. Men de bliver alle enige om, at i aften er en aften, hvor de skal slå håret ud på dansegulvet. Hvor de skal nyde nogle af de sidste byture, de får sammen, inden de skal arbejde fuldtid og ikke har en hverdag sammen. Men også fejre, at gymnasiet snart er ovre, og at de snart får hue på og friheden tilbage.       

Pludselig siger en af pigerne, at hun tror, hun har glemt sit ID. Alle ryster på hovedet, indtil en af dem siger, at hun nok bare skal flirte lidt med dørmanden, så går det nok. Over højtalerne bliver der sagt, at de er ved stationen om fem minutter, og panikken følger. Alle pakker vodkaflasker, sixpacks og makeuptasker, alle tjekker for femte gang, om de har ID med, og de sidste får lagt læbestift på. Inden de stiger ud af toget, laver de en highfive som en form for troskab om, at ingen forlader hinanden på den her bytur. Heller ikke for en fyr.     

En station i Danmark, mandag kl. 9:45

“Hold afstand, og rejs udenfor myldretid” er plastret til på perronen i form af store blå skilte. Bag skiltet står en ung dreng. Over hans skulder hænger et net, hvor biologi og danskbøger stikker op. Han kigger sig rundt omkring. Der er kun ham og en anden pige på perronen. Han skal selv op på gymnasiet for første gang siden lockdown. Det er første gang, han skal med toget. Mon han bliver den eneste i den vogn? Han kigger på et af skiltene. “Husk den gode håndhygiejne.” Hans mor har givet ham håndsprit med, for ellers havde han ikke haft den med. Det har han aldrig været særlig god til. Han sætter sig ned på bænken. Kigger på den anden pige og får øjenkontakt. Hun giver ham et smil, som han gengælder. Så ringer han til en af sine kammerater, som også er på vej til gymnasiet. Han snakker om sidste gang, de sad på en af de bænke på perronen. Sidste gang var to uger inden lockdown, hvor de to venner havde drukket sig plørefulde og brækkede sig på skift på perronen i over en halv time. Så fortæller han om den episode, hvor han sad på bænken og skændtes med sin ekskæreste over telefonen, fordi hun gjorde det forbi med ham, lige inden han var på vej over til hende. Det griner de lidt over. Og et par måneder inden skænderiet sad hele vennegruppen og snakkede om, at de virkelig skulle huske at holde kontakten, når de nu var færdige med gym. Alle de flygtige øjeblikke satte han på en eller anden mærkelig måde pris på. For man kan aldrig vide, hvornår landet pludseligt lukker ned, og man ikke længere kan mødes med sine venner på stationen.        

Toget kommer. Han griber sit net og går mod dørene. Han skal lige til at åbne døren med hånden, men får hurtigt trukket albuen frem. Skynder sig at finde sin pladsbillet frem, hvis de nu tjekker. Han finder vogn 13, plads 16 og får sat sig ned. Pigen, han så på perronen, kommer forbi og sætter sig to sæder væk på den modsatte side. Han kan lige akkurat få øje på hende og kigger meget betaget på hende. Hendes skulderkorte hår og solkyssede hud. Hun vender sig om og smiler tilbage. Men han vender ikke blikket væk fra hende. Som om han forestiller sig, hvordan de to ville se ud som par. Hvordan de ville holde i hånd, når de skulle gå tur sammen. Hvordan hun kysser. Hvordan de to kunne tage på bar sammen og ende hjemme hos ham bagefter. Men indtil videre kan han kun smile til hende. Og håbe på, at han måske støder på hende en dag, når alt det her er ovre.