Myndig og på dybt vand

20. november 2017

I morgen skal vi stemme om borgmesterposterne i Danmark, og for en del af os er det vores første valg. Anneli og Barbara synes selv, at det kan være svært at finde rundt i. Både selve processen – men også det med at skulle finde sin egen holdning. De ville ønske, at der var nogen, der havde skrevet en guide til, hvordan man gør eller bare nogle tanker om, hvordan man kan komme i gang. Derfor gik de sammen om at skrive denne tekst. Til dem selv og til hinanden.

Anneli

Jeg stresser over ikke at vide, hvem jeg skal stemme på til kommunalvalget. Jeg føler, at jeg burde vide, hvad der foregår, men jeg har ikke tiden eller overskuddet til at sætte mig ind i alle valgprogrammer og mærkesager for de enkelte kandidater. Det føles lidt som dengang i 6. klasse, hvor jeg som den eneste i klassen stadig ikke havde lært at svømme og som den eneste måtte rende rundt i Emdrup svømmehal med korkbælte på. Det forekommer mig nemlig, at alle andre for tiden ved, hvad de vil stemme.

Jeg har før været aktiv i Alternativets unge, men at vælge udelukkende på baggrund af det ville være at sætte min holdning på autopilot, føler jeg. Dengang var jeg i højere grad draget af menneskerne og visionerne ved det parti, jeg støttede, mere end jeg nogensinde havde et overblik over den politik, de førte.
Kommunalvalget kræver, at jeg ved, hvad jeg vil. Kommunalvalget kræver, at jeg sætter mig ind i sagerne, opfører mig voksent og stemmer på noget, jeg brænder for.
Men hvad nu hvis jeg ikke ved, hvad jeg brænder for. Hvad jeg synes, der bør laves om. Hvad der giver mening at prioritere på kommunalt plan?
Jeg kunne godt have brug for at snakke med én, der for nylig har haft det sådan her. Og som kunne hjælpe mig til at tage det rigtige valg.

Jeg kunne med andre ord godt have brug for, at nogen skrev en artikel om det. Dén nogen kunne være nogen i SEIN, tænkte jeg. Så jeg skrev til min redaktør og spurgte, om man ikke kunne lave en guide til kommunalvalget?
“Ikke at jeg selv ville kunne lave den, men jeg ville vældig gerne læse den!” skrev jeg.

Og så narrede jeg mig selv. For frygtløs, som jeg åbenbart er, sprang jeg ud i at skrive den selv. Og Barbara kontaktede mig, fordi hun også ville være med. Vi arrangerede et første møde og gik om bords i alt det, vi skulle lære for at videreformidle det til andre fortabte sjæle.
Men vi fandt ikke ud af, hvem vi ville stemme på, eller hvordan vi ville hjælpe andre til at finde ud af det. Vi fandt ud af, hvad fagborgmestre og listeforbund er, og nu ved jeg også, hvilket indviklet system det er at udregne et mandat.
Og så kan vi oplyse dig om noget, der måske og måske ikke er helt nyt for dig: vi skal også stemme til regionalrådsvalget. Du skal altså sætte to krydser d. 21. november.
Vores research føltes som et træ, vi gik ud af, hvor hver gren bare var et nyt term, vi ikke kendte. Jo mere vi undersøgte, des mere forstod vi, at vi ikke forstod. Og intet af det havde noget at gøre med vores personlige holdninger. For dem finder man ikke lige på nettet.

Og så alligevel. For når vi surfede rundt på diverse sider, læste lidt på mærkesager og kiggede hjemmesider igennem, kunne vi ikke lade være at fnyse lidt over nogle af politikernes statements – og med andre kunne vi mærke, at det faktisk lød ret fedt.
For mig kan politik virke som et hav, der er for dybt til at turde springe ud i, og hvor man ved, at man vil drukne. Drukne i mærkelige partinavne, nye tiltag, ophedede debatter med svære ord og udenomssnak, i meninger og mærkesager og i skandaler, der som regel tager det meste af opmærksomheden, men som alligevel ikke hjælper mig tættere på at fatte, hvad der foregår.

Barbara

Da Barbara skulle stemme for første gang, havde hun det lidt på samme måde, og efter vi havde snakket om vores forvirring og følelsen af at være på dybt vand, gik hun hjem og skrev denne lille tekst:

Da jeg for to år siden endelig fik stemmeret, sørgede jeg for at sætte mig ordentligt ind i systemet. Jeg holdt mig opdateret og forberedte mig grundigt på valget om det danske retsforbehold. Men dagen inden anede jeg stadig ikke, hvad jeg skulle stemme. Jeg sad ude på toilettet på min gamle skole, da jeg fik øje på et lille klistermærke på døren, hvor der stod: “Regeringen er en lort – men EU er en lort, vi ikke kan styre”. Det, syntes jeg som 18 årig aktivist, var virkelig klogt, og jeg endte med at stemme nej. I dag kan jeg stadig ikke argumentere for det kryds, jeg satte for to år siden. Jeg var endelig blevet myndig og voksen nok til at stemme, men jeg var ude på virkelig dybt vand.
Forleden fandt jeg en flyer i min cykelkurv. Det var en kampagneflyer fra en løsgænger, der lover cykelstier og mere sikker trafik på Nordre Frihavnsgade. Jeg tænkte, at her var en der ville udrette noget for mig! Jeg bor ud til Nordre Frihavnsgade, og det at kunne være mere sikker på cykel ville være et drømmescenarie. Men så tænkte jeg også på, om det er særlig etisk at stemme på nogen, kun fordi det gavner én selv? Har vi som borgere ikke et ansvar for at stemme på noget, der gavner os alle?

En lille guide til kommunalvalget

Og her begyndte noget at gå op for både Anneli og Barbara:
Vi skulle ikke have hjælp til at tage det rigtige valg. Vi skulle have hjælp til at forstå, at det rigtige valg er et, der kommer langsomt. Eller måske slet ikke findes.
Vi har udarbejdet en simpel guide til kommunalvalget. De ting, du kan gøre, for at du måske kan finde bedre rundt i andres og dine egne holdninger, og så du bedre kan forstå det, der kommer til at ske under valget.

1) Prøv at slappe lidt af omkring valget og husk dig selv på, at du ikke er alene om at synes, at det kan være svært.

2) Tag Altingets test.

3) Læs kort om de tre øverste kandidater, der popper op, når du tager testen. Er der noget af det, du kan mærke, at du er enig i? Eller noget, du i hvert fald ikke er enig i?

4) Tjek også hende/ham ud, der kommer op som den, du er mindst enig med. Hvilke ting er det, at du er uenig i?

5) Snak med dine venner om de ting, du kunne mærke, at du var enig i, og hvad du var mindst enig i. Det hjælper at diskutere ting – så ved man også, hvor man måske mangler holdninger eller større forståelse.

6) Du kan også snakke med dine forældre – men vær opmærksom på at du ikke bare adopterer deres holdninger eller modsat bare er uenig for at være uenig

7) Nogle dage inden valget får man et brev med sin stemmeseddel, og oplysninger om hvor man skal stemme. Det kan være en fordel at sætte sit kryds på en person og ikke et parti, da kandidaterne har større indflydelse, og deres holdninger somme tider kan afvige lidt fra partiets eller i hvert fald være mere specifikke – netop også fordi det er lokalt.

8) D. 21 november går du ned til det sted, der står på din seddel og sætter dine to krydser. Kommunalvalget og regionalrådsvalget (der findes også en kandidattest til regionalrådsvalg). Eller også stemmer du blankt.

9) Prøv at lægge mærke til om du kan mærke forskel i din kommune fremover. Er der ting, der bliver lavet om? Er det i så fald noget, du kan billige?

Vores sidste råd vil være:
Lad være at tro at du kan vide det hele nu. At du kan få det forkromede overblik, og at du kan have en mening på alle de områder, som politikerne har en mening om. Du kan godt deltage i demokratiet alligevel. Det gør ikke din stemme ligegyldig, at du måske sætter dit kryds et andet sted næste gang. Brug dette kommunalvalg til at mærke efter – stik en tå i vandkanten. Måske kan du smide korkbæltet næste gang.

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her