Myter i hverdagen

09. marts 2020

Myter fylder meget i vores hverdag. Vi tænker ikke over det, men de kan opstå i gadebilledet og hjemme hos en ven. Det kan være alt fra, at cola kan redde tømmermænd, til at Trump vil gå af. Nogle myter er baseret på fakta, men mange af dem er også baseret på rygter. I dette indlæg vil Tanya derfor be- eller afkræfte nogle af de myter, som er meget oppe i tiden.

Myte [ˈmyːdə] 

OVERFØRT: forestilling som kritikløst og ofte fejlagtigt accepteres af mange mennesker, især til støtte for herskende værdier eller institutioner

Når man ikke snakker om myter i en religiøs sammenhæng, så er myter noget, vi møder hver dag. Vi møder dem i kantinen, på arbejdet, på gågaden. “Vidste du godt, at tyggegummi kan hjælpe mod kvalme?” og “Jeg har altså hørt, at det er sundere at spise økologisk end ikke-økologisk”. Ofte læser man noget i et medie, man finder det måske spændende og siger det videre til én, der siger det videre til en anden. Myterne bliver ofte forklædt som ‘fun facts’. Nogle gange er de sande, nogle gange er de ikke. Nogle af dem vil jeg forsøge at afdække i dag.

Man har jo set kvinder, som bliver mødre som 45-årige.

Illustrationer af Deborah Karva

Kvinders biologiske ur bestemmer, hvornår de kan blive gravide

Jeg er 22. Jeg har ramt en alder, hvor mange kvinder på min alder, og lidt ældre end mig, begynder at få børn. Det skræmmer mig, fordi jeg slet ikke er dér endnu. Men jeg begynder at tænke, om det kan blive for sent? Skal jeg virkelig planlægge efter mit biologiske ur, hvornår jeg skal have et barn? Bestemmer det biologiske ur overhovedet, hvornår jeg kan få børn? 

Man siger ofte, at kvinder stopper med at kunne få børn, lige inden deres menstruation stopper. Andre siger, at man stopper med at kunne få børn hele 10 år inden, man når overgangsalderen. 

En undersøgelse fra Københavns Universitet sidste år viser, hvorfor kvinders fertilitet pludseligt går ned ad bakke, når vi når de 35-45 år. Det har noget at gøre med kromosomfejl. Jeg har kun haft biologi C, så jeg skal forsøge at forklare det så kortfattet som muligt.

 

  • Kvinder er født med ægceller. Inden man får menstruation, ligger æggene egentlig bare i hvile.
  • Æggene ligger i hvile, og kromosomerne bliver holdt sammen af en form for molekylær lim. 
  • Når kvinden får menstruation, foregår der en modningsproces, hvor kromosomerne deles.
  • Undersøgelsen viser så, at jo ældre kvinden bliver, jo større risiko er der for, at den her lim, der holder kromosomerne sammen, går fra hinanden for tidligt.
  • Når limen ikke kan holde dem sammen, falder arvematerialet fra hinanden. Det kan så resultere i kromosomfejl, eller at æggene kan blive ufrugtbare.

Okay. Hvad betyder alt det her så? At fertiliteten hos kvinder bliver dårligere, når de rammer de sene 30’ere, fordi limen, der holder arvematerialet sammen, går fra hinanden. Så der er hold i, at det biologiske ur hos kvinder påvirker deres fertilitet. Men det her er meget generelt. Man har jo set kvinder, som bliver mødre som 45-årige. Så om man vil planlægge efter det biologiske ur eller ej, er op til én selv. Uanset hvad, vil jeg nok først tænke på mit biologiske ur og få børn om lang, lang tid.

Myte eller ej? Ikke en myte.

 

Kilde: sund.ku.dk/nyheder/2019/10/forskere-finder-molekylaere-mekanismer-bag-kvinders-biologiske-ur/

Økologisk frugt og grønt er sundere end andet frugt og grønt

Vi hører tit, at økologi er det sundeste, vi kan få. Men det er ikke bevist, at økologisk frugt og grønt er sundere. Når du spiser økologisk frugt og grønt, undgår du sprøjtemidler, som kan være sundhedsskadelige. Det er nemlig kun i meget få tilfælde, at man må bruge sprøjtemidler, når man dyrker økologisk frugt og grønt. Biodiversiteten har også godt af økologisk landbrug. Hvis du vil gøre noget godt for naturen og biodiversiteten, skal du spise økologisk frugt og grønt. Men det er altså ikke nødvendigvis sundere for dig at spise økologisk end konventionelt frugt og grønt.

Myte eller ej? Myte.

 

Kilde: foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Kend_kemien/Sider/Hvorfor-v%C3%A6lge-%C3%B8kologi.aspx

Hvis man ikke kan finde ud af at bruge mundbind, kan det have en modvirkende effekt.

Vi skal gardere os mod coronavirus med mundbind og håndsprit

(Nu skriver jeg det her den 5. marts., så når indlægget udkommer, kan det, jeg skriver, være faktuelt forkert. Hav det in mente, og læs yderligere hos Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen).

Det ville ikke være det samme indlæg, hvis jeg ikke dækkede coronavirus. COVID-19, en virus fra byen Wuhan i Kina, har spredt sig til flere steder i Asien, USA og Europa. Her i Danmark er mundbind og håndsprit blevet revet væk fra hylderne på apoteker og i Matas. Men er der grund til panik? Lige nu ser situationen sådan ud pr. 5. marts 2020.

53.405 er blevet raske igen.

Da jeg begyndte at skrive dette indlæg, var der ingen smittede i Danmark. Man havde mistanke om danskere, der var blevet smittet, men på det tidspunkt var prøverne negative. Siden da er 20 danskere blevet smittet, hvoraf nogle af danskerne har opholdt sig i Norditalien, et område, hvor det nu ikke bliver anbefalet at rejse hen. 

Så hvad betyder det her, nu hvor 20 danskere er smittet? Skal vi gnide os ind i håndsprit og tage mundbind på? Først er der et par fakta om coronavirussen COVID-19:

  • Virussen giver symptomer, som man normalt oplever, når man er forkølet eller har influenza. Hoste, hovedpine, feber og ondt i halsen. 
  • Virussen smitter gennem nys, host og indirekte kontakt. Der går mellem 2-12 dage, fra man er blevet smittet, til man får symptomer.
  • COVID-19 er i familie med SARS, der resulterede i 775 dødsfald verden over i 2002.
  • COVID-19 har en dødelighed på ca. 2 %. SARS har en dødelighed på 10 %. Man forventer, at der er flere smittede med COVID-19, end tallene reelt viser. Derfor er dødeligheden også lavere.
  • Virussens forløb kan være meget forskelligt fra person til person, men man oplever, at ældre mennesker og folk med kroniske sygdomme som kræft og hjertekar-sygdomme kan blive hårdere ramt, hvilket kan føre til dødsfald.

 

Der er to grunde til, at det ikke er en genial idé at hamstre mundbind. Hvis man ikke kan finde ud af at bruge mundbind, kan det have en modvirkende effekt. For det andet, så kommer hospitalerne, hvor der er mange patienter, til at mangle mundbind, hvis vi andre køber stort ind bare for at være sikre. 

Desuden er der tale om 20 smittede danskere ud af 5,8 mio. danskere. Selvom det kan lyde af meget, så er det slet ikke på niveau med, hvad man har set i andre lande. Nogle af dem var på ferie i Norditalien, så derfor var det forventet, at der ville komme flere tilfælde, efter at den første dansker var smittet. 

Ligesom at det nu er koldt og influenzasæson, skal man egentlig agere, som man normalt ville, når folk går rundt og hoster.

Vask hænder med vand og sæbe (specielt, hvis du er syg), og når du hoster, så host i din albue. 

Myte eller ej? Myte. Man skal selvfølgelig have god håndhygiejne, men det skal man uanset hvad. Selvom man skal tage virussen seriøst, er der altså ikke grund til at sprede panik ved at gå rundt med mundbind/masker eller bruge håndsprit hvert andet minut. 

 

Kilder: 

ssi.dk/aktuelt/sygdomsudbrud/coronavirus  

videnskab.dk/coronavirus

Lyt evt. til Genstart-podcasten

Hvorfor kom der i januar hashtags som #WW3 om en ny verdenskrig?

Tyggegummi hjælper på kvalme

Vi kender det klassiske træk, når vi har kvalme morgenen efter. Har du kvalme, så tag et stykke tyggegummi. Det hjælper ofte med den ubehagelige smag, men kan det rent faktisk hjælpe mod kvalmen? Hvis man har kvalme, er noget af det vigtigste at drikke masser af væske og at undgå sådan noget som stærk, krydret mad og fed mad. For nogle kan tyggegummi være en god idé. Når du tygger tyggegummi, synker du dit spyt oftere, og det kan nogle gange godt hjælpe mod kvalmen. Men det er altså ikke alle, der oplever det. Så hvis du gerne vil af med kvalmen, når du ligger med tømmermænd, er det klogere at drikke en masse væske og evt. spise et stykke knækbrød om morgenen.

Myte eller ej? Delvis myte.

 

Kilde: sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/symptomer/syregener-refluks/

Er 3. verdenskrig på vej?

I begyndelsen af året florerede hashtags som #WW3 på Twitter og andre medier. Man troede, at 3. verdenskrig var på vej. 

I mange år har der været konspirationsteorier om en ny mulig militær konflikt. Det troede man for eksempel, da Den Kolde Krig fandt sted, og man begyndte at nævne atomvåben for første gang. Så hvorfor kom der i januar hashtags som #WW3 om en ny verdenskrig? 

Det var i begyndelsen af det nye årti, at den diplomatiske krise mellem USA og Iran spidsede til. General Soleimani, en af de mest magtfulde mænd i Iran, blev dræbt i et amerikansk droneangreb. Det udløste vrede blandt iranerne og et angreb på amerikanske militærbaser i Irak. Efter det styrtede et ukrainsk missilfly ned i den iranske hovedstad. Det iranske militær benægtede først, men indrømmede efterfølgende, at de havde skudt flyet ned ved en “menneskelig fejl”, da flyet blev forvekslet med et fjendtligt mål. 

Alt dette skete på blot få dage i januar. Man troede altså, at den politiske konflikt ville blive endnu mere ophedet og i sidste ende kunne føre til 3. verdenskrig. 

 

Selvom konflikten nu er relativt stillestående, betyder det ikke, at den ikke kan blusse op igen i den nærmeste fremtid. I en verden med atomvåben og cyberspace-krige, hvor USA’s ekspansionisme står mod Iran, der vil hævne general Soleimanis død, kan man godt blive bange for, at USA-Iran-krisen vil udvikle sig yderligere.

Men man kan ikke med sikkerhed sige, at 3. verdenskrig er på vej. 

Myte eller ej? Myte.

 

Kilder:

abc.net.au/news/2020-01-07/world-war-3-qassem-soleimani-trump-us-and-iran/11841254  

edition.cnn.com/2020/01/11/middleeast/iran-us-analysis-amanpour-intl/index.html  

 

Året startede hårdt ud med coronavirus og USA-Iran-krisen. Men det er vigtigt at have de små detaljer med. At man er i gang med at udvikle en vaccine mod coronavirus. At USA har underskrevet en delvis fredsaftale med Taliban i Afghanistan og dermed potentielt afslutter en krig, der har varet 18 år. Selvom vi er langt fra verdensfred, er der stadig historier verden over, som bevidner, at den verdensfred heller ikke er hundrede lysår væk. Og at 3. verdenskrig ikke er i hælene på os.  

Når man går igennem disse myter, er det klart, at mange af dem bare er ‘hearsay’ i form af ting på sociale medier, og hvad man hører i offentligheden. Så til alle, der læser indlægget her: Husk nu at være kritisk. Research myten på nettet, eller spørg nogle kloge hoveder, før I siger det videre.

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Bliv medlem af SEIN