Nyhedsoverblik – 17. januar

17. januar 2021

Hver søndag giver SEIN dig et nyhedsoverblik fra den seneste tid. Nyhedsredaktionen har udvalgt 3-5 historier. De kan være fra ind- og udland, store og små, men vi mener, at de på den ene eller anden måde er værd at bringe. Vi vil forsøge at belyse aktuelle emner ud fra SEINs tanker og anskueliggørelser.


Fokus på unge under nedlukningen

Tager den virtuelle undervisning hårdt på dig og din motivation?
Der var ikke mange, som blev overraskede, da regeringen valgte at forlænge corona-restriktionerne til d. 7. februar. Ugerne frem til den nye dato kan synes uendeligt lange for de elever, som modtager undervisning gennem skærmen, og i denne uge har flere aviser givet unge spalteplads til at forklare, hvorfor nyheden om forlængede restriktioner rammer ekstra hårdt.

Blandt andet efter Rosa Amalie Leibowitz Reffstrups borgerforslag om aflysningen af nogle af sommerens eksamener blev delt og underskrevet næsten 50.000 gange, har medierne haft et stort fokus på unge menneskers frustrationer over det faglige niveau og de sociale konsekvenser, som de møder, hver gang de møder ind til den virtuelle skoledag. Og nu bakker forskere og fagfolk op om bekymringerne, da de frygter at den virtuelle undervisning vil sænke niveauet så meget, at flere elever kan opleve efterslæb i deres videre skolegang.

Derudover har HOPE-projektet fra Aarhus Universitet fået sat nogle tal på de unges følelser under nedlukningen. En undersøgelse viser, at blandt de 18 til 34-årige er andelen, som føler sig stressede og ensomme, meget højere end under første nedlukning i marts. Det gælder både gymnasieelever, der frygter for sommerens eksamener, og universitetsstuderende, der er flyttet til en ny by for at læse, men ikke føler, at de har haft muligheden for at få nye venner.

Heldigvis har HOPE-projektet og de mange historier fra det virtuelle klasseværelse i denne uge sat gang i en samtale, så fokus nu er på, hvad der kan gøres fremover. Blandt andet har uddannelses- og forskningsministeren, Ane Halsboe-Jørgensen, gjort det klart, at hun er blevet opmærksom på problemet og udtaler til DR, at en løsning kan være, ”at studenterrådgivningen for eksempel har nok ressourcer (…) det er ikke den studerendes ansvar alene, det er noget, vi alle sammen må tage ansvar for, det her.”

Hvis du er en af dem, som sidder med de her følelser, er du altså langt fra alene. Derfor er det vigtigt, at vi er ærlige, når vi føler os demotiverede og ensomme og tager fat i vores venner – de har det højst sandsynligt på samme måde, og det bedste, vi kan gøre, er at holde gang i samtalen.

https://www.berlingske.dk/samfund/forskere-og-fagfolk-i-opraab-vi-staar-lige-nu-med-en-fagligt-dummere

https://www.dr.dk/nyheder/indland/stress-og-ensomhed-plager-unge-jeg-har-overvejet-stoppe-og-starte-igen-naar-det-hele

Så er der serveret: rigsret til Støjberg og Trump
Måske er du i ugens løb faldet over et meme af Inger Støjberg og præsident Trump, der får serveret en risret. Det er skam ikke, fordi en ny ret har vundet indpas i disse dage – der er nemlig tale om, at både Inger Støjberg og præsident Trump skal stilles for Rigsretten. Men hvad vil det egentlig sige? Og hvad bliver de anklaget for? Vi dykker ned i de to rigsretssager, som har stået på menuen denne uge.

Herhjemme i Danmark meddelte partierne Socialdemokratiet og Venstre i torsdags, at de var for en rigsretssag mod den tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Der var dermed flertal for at rejse den sjette rigsretssag i Danmarks historie. Rigsretten er en særlig domstol, der sammensættes, hvis regeringen eller Folketinget ønsker at rejse en retssag mod en minister eller et statsoverhoved. I sagen mod Inger Støjberg er hun anklaget for at have brudt loven, da hun i 2016 gav ordre til at adskille en række unge asylpar. Inger Støjberg fortæller, at hun ville ”beskytte pigerne” fra deres ægteskaber, og at hun ikke ønskede barnebrude i Danmark. Men hendes mission blev ikke udført inden for lovens rammer. Derfor skal en rigsretssag nu afgøre, om ansvaret kan lægges på Støjbergs skuldre.

Vender vi blikket mod USA, har opmærksomheden længe været rettet mod den tale, som Trump holdt, kort tid før optøjerne på Kongressen fandt sted. I talen opfordrede Trump blandt andet demonstranterne til at ”kæmpe med alt, hvad I har”. Derfor bliver han nu anklaget for “tilskyndelse til oprør” – nemlig at hans tale var årsag til den vold og hærværk, der blev udført på Kongressen. Med denne rigsretssag er Donald Trump den første præsident til at stilles for Rigsretten to gange. Rigsretssagerne i USA foregår i to trin og begynder i Repræsentanternes Hus. Her skal et flertal af politikerne i huset stemme for en rigsretssag. Derefter sendes sagen til Senatets 100 medlemmer, som skal agere dommere. Hvis hele 2/3 af medlemmerne stemmer for, bliver præsidenten dømt ved Rigsretten. Normalt vil en rigsretssag have til formål at afsætte præsidenten. Men eftersom Trump allerede er ved at forlade posten, vil denne rigsretssag nærmere have til formål at forhindre ham i at stille op til kommende valg.

https://politiken.dk/indland/art7776252/Her-er-datoerne-du-skal-kende-i-sagen-om-St%C3%B8jbergs-ulovlige-instruks

https://www.nytimes.com/article/why-impeach-remove-trump-now.html

Oscar blev udsat for racisme: Efterskolen har et særligt ansvar
Et opslag på Facebook vakte særlig stor interesse torsdag i sidste uge. En efterskoleelevs mor meddelte, at sin søn Oscar havde været udsat for en grov, racistisk adfærd på Oure Efterskole. Der står skrevet, at han blev “jagtet rundt i huset” og mødt af racistiske tilråb. Da ledelsen ikke tog ansvar for handlingerne, valgte Oscar at afslutte sit ophold på efterskolen. Opslaget – som er blevet delt mere end 13 tusind gange – er blevet mødt med stor opbakning og forargelse over episoden. Nu har Oure Efterskole taget kritikken til sig.

De to drenge, som havde udsat Oscar for racisme, er nu bortvist fra skolen. Mette Rømer Sørg, som er forstander på Oure Efterskole, fortæller til Fyns Amts Avis, at hun fremover ønsker, at skolen sætter tydelige grænser for, hvad der er acceptabel og uacceptabel adfærd. Mobbeforsker Helle Rabøl Hansen fremhæver i Politiken, at uddannelsesstederne er et af samfundets vigtigste redskaber til at forebygge racisme og mobning. Heri udtaler formanden for efterskoleforeningen, Torben Vind Rasmussen, også, at særligt efterskolerne har et ansvar for at tage hånd om samfundsdilemmaer og udfordringer i spil.

https://faa.dk/artikel/oure-efterskole-kigger-indad-efter-mobbe-og-racismesag?fbclid=IwAR1CEkKaQdlQ3-C-wIFZMUZq1C3MYN-8jv9x0KlqBRIpSqLBzJx4E81z0C8

https://www.facebook.com/profile.php?id=1120728238

Reggaestjerne vil være Ugandas ghetto-præsident
I Uganda har Yoweri Musveni siddet på magten i 36 år igennem 5 præsidentperioder – og meget tyder på, at han snart vil starte sin 6. For selvom der var 11 forskellige kandidater på stemmesedlen, da landet gik til valg torsdag d. 13. januar, så tvivler mange på, at de andre 10 kandidater har en chance mod præsidenten, der allerede er blevet beskyldt for valgsvindel. Musvenis beslutning om at lukke for sociale medier og store dele af internettet op til valgdagen, styrker heller ikke hans troværdighed over for omverdenen og sin egen befolkning.

Den tidligere reggaestjerne Bobi Wine er en af de kandidater, som udfordrer den siddende præsident, og han har fået stor succes med at mobilisere de unge i landet. Derfor rammer nedlukningen af de sociale medier den selvudnævnte ’ghetto-præsident’ særligt hårdt, da meget af Wines kampagne er blevet ført på Twitter – blandt andet med hashtagget #WeAreRemovingADictator. Igennem valgkampen er Bobi Wine og andre modkandidater blevet arresteret, og flere civile er blevet dræbt i forbindelse med demonstrationer.
Mange af Ugandas unge ønsker forandring i landet, men står overfor en ældre generation, som stadig støtter Musveni. De ser præsidenten som et symbol på stabilitet og ro og ønsker ikke den revolution, som Bobi Wines støttere skriver om på de sociale medier. Opgøret mellem Wine og Musveni er derfor udtryk for et større opgør mellem generationerne i det afrikanske land, der har verdens næstyngste befolkning.

https://www.bbc.com/news/world-africa-55649467

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Bliv medlem af SEIN