At sige fra og at holde sig selv i hånden

Jeg har tænkt over, hvor vigtigt det er for mig at kunne sige fra. For når jeg siger fra over for nogen eller noget, så står jeg op for mig selv og andre – det føles lidt som at holde mig selv i hånden og give den et fast klem. Jeg er stadig i gang med at lære at sige fra, og jeg synes, det er virkelig svært, for hvornår må man sige fra? Og hvad indebærer det overhovedet?

Jeg tænker på det sådan her:

Når jeg siger fra, så siger jeg stop til noget. Der kan være mange forskellige anledninger til, hvorfor jeg kan have brug for at sige stop. Behovet for at sige fra kommer af, at jeg føler, der er sket noget uretfærdigt, der er nogen, der har overtrådt min grænse, eller at der sker noget, som jeg kan mærke, at jeg synes er helt forkert. Når jeg siger stop, lytter jeg til mit behov og tager det seriøst. Jeg står op for mig selv og andre.

Det kan føles mega grænseoverskridende at sige fra, og det kræver meget mod. Jeg sætter mig selv i en sårbar situation, fordi jeg gør opmærksom på mig selv, og samtidig stiller jeg mig i opposition til noget andet. Jeg vil gerne prøve at forstå, hvad det er, som forhindrer mig i at sige fra. Derfor har jeg samlet nogle situationer, hvor jeg synes, at det kan være rigtig svært.

Når jeg er bange
Der er faktisk mange situationer, hvor jeg har følt, det var bedst at komme langt væk med det samme. F.eks. hvis nogle kom op at slås, eller hvis der blev råbt diskriminerende ord til en person. Jeg blev bange for, at hvis jeg brød ind, ville de blive sure på mig i stedet. Men jeg fortrød altid efter, at jeg ikke sagde stop, selvom det ikke var mig, det gik udover.

Når jeg ikke stoler på min egen mavefornemmelse
Jeg har haft chefer, der gjorde nogle ret ubehagelige ting. Jeg vidste, det var noget, min chef gjorde mod alle mine kollegaer, men der var ikke nogen, der sagde noget til det, så derfor følte jeg, at det ikke var ‘ægte’, at jeg havde det ubehageligt med det, og at jeg på en måde bare skulle tage mig sammen. I sidste ende har det altid vist sig, at jeg skulle have stolet på min egen mavefornemmelse.

Når jeg ikke vil ødelægge den gode stemning
Den her følelse er så frustrerende, og jeg ved, der er mange, som oplever den meget mere end mig. Det er følelsen af at sidde til en middag, hvor der f.eks. bliver sagt noget racistisk eller sexistisk. Hvis jeg viser min vrede og siger personen imod, frygter jeg, at der kommer dårlig stemning, at jeg skaber drama, eller at jeg tager en rolle på mig, som folk ikke synes om. Jeg vil ikke være besværlig og ødelægge en middag, men jeg får virkelig lyst til at sige, at det slet ikke er i orden. Hvis der er noget, som ikke føles okay, hvorfor så ikke sige fra over for det?

Når jeg ikke kan sige fra
Nogle gange opstår der situationer, hvor jeg ikke kan sige fra, fordi jeg bliver bange for, at der sker noget, hvis jeg gør modstand. Så fryser jeg fuldstændig og siger ikke et ord. F.eks. hvis en person holder hårdt fast i mig. Når jeg ikke har mulighed for at sige fra, er det som regel, fordi jeg har fået frataget al min magt, eller fordi jeg er bange for konsekvenserne af at sige fra. Lige meget hvorfor jeg ikke har sagt fra overfor noget som dette, så prøver jeg at tænke på, at det er 100 % okay, og at jeg gjorde det bedste, jeg kunne, i situationen.

Okay, så der er altså mange uhyggelige, farlige og grænseoverskridende følelser indblandet. Derfor er det ikke altid lige let. Så hvordan får man taget sig selv i hånden og sagt stop? Jeg har fundet 12 gode råd til mig selv, som jeg gerne vil dele. Råd, som skal hjælpe mig med, hvordan jeg kan sige fra, og huskeregler, som kan styrke mig, når jeg gør det.

1. Hvis jeg oplever, at noget er ubehageligt eller grænseoverskridende, så er det fuldstændig i orden at sige det højt og forsøge at stoppe det.

2. Hvis jeg har behov for at sige fra, skal jeg tage det alvorligt. Også selvom en person siger til mig, at det ikke er berettiget at have det sådan.

3. Jeg skal huske at spørge om hjælp. Det er altid nemmere at sige stop, hvis man er sammen om det.

4. Det er vigtigt, at dem omkring mig har det godt, men det er lige så vigtigt, at jeg selv har det godt. Jeg skal prioritere mig selv lige så højt, som jeg gør med andre.

5. Jeg vil prøve at være klar i mit sprog, når jeg siger fra. Jeg vil sige klart “nej”, “stop” eller “Jeg vil gerne have, at du lader være med det”.

6. Jeg vil tælle 1, 2, 3 inde i mit hoved, før jeg siger fra, så tager jeg mod til det. Ligesom hvis man skal springe ud fra en høj vippe i svømmehallen.

7. Jeg vil tænke over, hvad det værste, der kan ske, er, og hvis jeg godt kan overskue det værste, så gør jeg det.

8. Det er ALTID okay at være vred og sur, når jeg siger fra.

9. Jeg skal lade være med at slå mig selv oven i hovedet, hvis jeg ikke fik sagt fra. Jeg må prøve igen næste gang.

10. Jeg skal huske, at for hver gang jeg siger fra, bliver det nemmere næste gang.

11. Jeg skal huske, at det er lige så vigtigt at sige fra for dem, der ikke selv kan gøre det.

12. Når jeg har sagt fra overfor noget/nogen, så vil jeg prøve at finde en ven, som kan give mig et kram.

Jeg håber, at den her tekst giver dig, der læser, et større mod til at sige fra næste gang, du står i en ubehagelig situation. Måske får du bare sagt en lillebitte smule fra, men næste gang kan det være, at du siger det lidt højere, og sådan kan det blive ved med at vokse på dig. Jeg bliver bedre til at sige stop, for hver gang jeg gør det. Både fordi jeg ser, at det gør en forskel, men også fordi det føles virkelig godt indeni. Alle mennesker burde have valget til at sige fra, men det er ikke alle, der kan eller har ressourcerne til og mulighederne for det. Derfor er det så vigtigt, at når du først har lært at holde dig selv i hånden, så husk også at holde dem ved siden af dig i hånden. Ofte har de endnu mere brug for én, der kan stå op for dem.

Asta-Michael Njor Boisen fra Feministisk Selvforsvar har sammen med Sarah Majgaard taget fotos af stillinger og udtryk, som man kan bruge i forbindelse med at sige fra: