Overspringshandlinger: Skal du bare tage dig sammen?
Det er eksamenstid. Opgaver hober sig op, og deadlines nærmer sig. Alligevel bliver vi ved med at udskyde arbejdet, fordi der bare lige var en ting til, som vi hellere ville lave. For hvem kender ikke følelsen af at sidde med uendeligt mange kapitler, som skal være læst inden ugen er omme, men i stedet kommer man til at scrolle uendeligt langt ned på Instagram? Og hvorfor er det, at du ikke bare kan tage dig sammen og få lavet den opgave færdig?
Måske læser du denne artikel, fordi du lige skulle tjekke din mobil midt i eksamenslæsningen. Desværre kan artiklens indhold ende med at blive overskygget af den dårlige samvittighed, som kan følge med overspringshandlingerne. Og de er svære at undgå – for selv hvis man udviser så stor selvdisciplin, at man sætter mobilen på flytilstand, så kan man jo blive ramt af en pludselig lyst til at løbe en tur eller folde sit vasketøj!
Overspringshandlingerne kommer i mere eller mindre produktive former, men fælles for dem alle er, at det er noget, vi gør for at undgå og udskyde vores arbejde. Selvom vi gang på gang sidder med konsekvenserne af vores dårlige planlægning, så bliver vi ved med at lave alt andet end at få færdiggjort arbejdet. Men er der en grund til, at vi er så dårlige til at være i god tid?
Der er faktisk flere forklaringer, og den første handler om vores biologi. Inde i vores hjerne foregår der nemlig en konstant kamp mellem det limbiske system og den præfrontale cortex. Med andre ord kæmper vores krybdyrhjerne konstant for et hurtigt fix af lykke og dopamin, mens vores pandelapper tigger og beder os om at tænke lidt langsigtet. Og det er, når krybdyrhjernen vinder, at vi lukker dokumentet med matematikafleveringen og åbner YouTube. Det er altså indkodet i vores neurologiske system, at vi skal undgå de besværlige opgaver, som kræver planlægning og selvdisciplin – hvilket måske kan hjælpe lidt på den dårlige samvittighed. Og når den mere sofistikerede del af hjernen først er fuldt udviklet, når man bliver cirka 25 år, er der ikke meget at sige til, at vi unge er mestre i overspringshandlinger.
Nogle gange stikker de kreative måder at undgå arbejdet dog lidt dybere end halvfærdige pandelapper. For nogle kan tendensen til overspringshandlinger nemlig være så stort et problem, at det føles som et grundlæggende karaktertræk. Man er simpelthen bare ikke typen, der kan tage sig sammen til at komme i gang. Den tankegang placerer udelukkende skylden hos en selv og medfører ofte selvbebrejdelse for at være presset og bagud med sine opgaver. Og det fører i sidste ende til mere stress og skam end nødvendigt. Men måske er det ikke et udtryk for en manglende evne til at tage sig sammen eller dovenskab – måske er det er udtryk for perfektionisme.
Flere studier viser nemlig, at en af de helt grundlæggende årsager til overspringshandlinger er en frygt for at fejle. I et studie fra 2014 fandt man ud af, at de, som havde lavere selvtillid og var mere selvkritiske, også var mere tilbøjelige til at blive stressede på grund af deres egne overspringshandlinger. Selvom perfektionisme ikke nødvendigvis er lig med lav selvtillid, så kan ønsket om perfektion ofte lede til selvkritik, hvis der sker fejl. Perfektionister vil altså naturligt prøve at undgå det, som de kan fejle i, ved at foretage sig alt mulig andet.
Fortællingen om, at vi unge i dag er mere stressede og pressede af vores egne og samfundets forventninger, er efterhånden ret velkendt. Det er bare de færreste, som har overvejet sammenhængen mellem stressen og trangen til overspringshandlinger. Det virker ganske enkelt ulogisk, at en stresset person skulle undgå at indhente sit tabte arbejde. Men hvis et pres for at præstere fører til en frygt for at fejle, og denne frygt fører til overspringshandlinger, er vi placeret i noget af en ond cirkel.
Det er derfor vigtigt, at vi forstår, hvad der ligger bag den ulogiske beslutning om at fortsætte i den onde cirkel. For de fleste er det nemlig ikke en reel, aktiv beslutning, der får dem til at tænde for Netflix i stedet for at starte på eksamensopgaven. Det er simpelthen en blanding af biologi og en naturlig reaktion på et øget præstationspres. Derfor skal du heller ikke være for hård ved dig selv, hvis du er en af dem, der er god til at springe fra arbejdet i tide og utide.
Selvom diamanter kun skabes under pres, så kan presset nogle gange blive for stort. Hvis man ofte er bagud med sine opgaver og har svært ved at få dagene til at række, så kan man ved en hurtig google-søgning finde utallige metoder til at få styr på sine overspringshandlinger. Er man derimod allerede i stand til at udskyde sit arbejde på en mere moderat måde, så tyder meget faktisk på, at overspringshandlingerne kan være nyttige.
Hjerneforsker Mikkel Valentin fortæller i en artikel fra Aarhus Universitet, om hvordan overspringshandlinger kan hjælpe en videre, hvis man har set sig blind på et projekt: ”Forskning viser, at du kan blive fanget i en forkert tilgang til et problem. Det er som at forsøge at komme ind ad en låst dør uden at have nøglen.” I sådan en situation kan det hjælpe at lave noget andet for senere at vende tilbage til projektet. Og Henrik Valentin afslutter derfor også med lille hyldest til vores små pauser: ”Ved at lave noget andet i et stykke tid, kan det løsne op for din fiksering, og du kan finde nøglen til at få løst opgaven eller måske endda finde en ulåst bagdør”.
https://www.zetland.dk/historie/sOKVgkwY-aejvLmQG-5f16d
https://bachelor.au.dk/overspringshandlinger-goer-dig-skarp/
Hvad tænker du?