På flugt i mælkevejen

25. september 2017

Det startede med Astrid, der tog billeder af flygtige øjeblikke. Mille så disse billeder og blev inspireret til at skrive et digt på baggrund af dem.
Hvad der var flygtighed blev til flugt. Og en fælles forståelse på tværs af to mennesker og kunstarter.

Søvnløs og forladt ligger min krop
Jeg ser på den i mørket
Den skinner og glimter
Som mælkevejens stjerner
Man kan spejle sig
I den sø af sved
Der ligger ved siden af
Jeg kigger ned og ser
mit lille skrøbelige spejlbillede
Dykker ned under overfladen
Men vender tilbage
Til den virkelighed
Jeg flygter fra
Hver nat

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her