Poesien til dit liv – Når hjertet går itu

19. april 2018

Olivia har et soundtrack af poesi i hovedet. Digte, eller bare brudstykker af dem, som popper op i forskellige situationer. Som en linje fra en sang. I dag præsenterer hun tre digte om det knuste hjerte, som du kan læse igen og igen og bruge som poetisk akuthjælp til dit eget hjerte. Digte om at være jaloux og desperat. Om at føle sig magtesløs. Og om gamle sms’er.

Illustration af Thit Thyrring

For en måneds tid siden skrev jeg første afsnit af ‘Poesi til dit liv‘, der indeholdt digte om den blæsende kulde og den bidende frost, hvordan vinteren føles, og hvordan man kommer igennem den. Nu er det blevet forår, og alle klichér og drømme siger, at det skal bestå af nyudsprugne blomster, store smil og helst også gerne en forelskelse, der går, som man havde håbet. En lykkelig kærlighed. Men sådan et forår er det svært at have, hvis ens hjerte er knust på den ene eller den anden måde. Derfor skal den her anden udgave af ‘Poesi til dit liv’ handle om knuste hjerter og et meget lille udvalg af den vanvittige mængde digte, der findes om det.

Betragt det som en poetisk akuthjælp til dit hjerte. Måske er det lige blevet knust af én, du troede, du kunne stole på, måske har du selv afsluttet noget, måske gemmer du på dine følelser, måske er du jaloux. Ellers har du måske engang prøvet at opleve, at hjerte kan rime på smerte. Heldigvis kan poesien udtrykke det smukkere og dybere end det. Læs selv her.

Jeg vil starte med et digt af en forfatter, jeg også havde med sidste gang, men det er altså bare, fordi hun er helt vanvittig god. I det her tilfælde beskrives jalousien og gamle følelser, der ikke vil forsvinde, på en meget simpel og konkret måde. Jeg synes, man ser festscenen, hvor man ikke kan tage øjnene fra de to, der gør én så ked af det og jaloux, helt klart for sig. Og mærker hjertet banke.
Det er Tove Ditlevsen, digtet hedder ‘Mit hjerte hamrer og hamrer’:

Mit hjerte hamrer og hamrer,
som ville det aldrig standse.
Det gør ondt at høre din latter
og ondt at se dig danse.

Alligevel går jeg ikke.
for lidelsen er en lænke,
der bringer hin magiske vellyst,
lykken aldrig kan skænke.

Din arm omkring hendes skulder,
din hede kind mod hendes.
Mit hjerte hamrer så sælsomt,
Som var det den anden kvindes.

Som var en del af mit væsen,
min skælven, min angst, min varme
altid anbragt i den person
du holder i dine arme.

Jeg synes virkelig, digtet viser, hvordan man kan være lænket til at ville pine sig selv, til at tvinge selv sig til at blive konfronteret med den, man ikke kan få. Det at man kan blive så afhængig af én, at noget af ens eget væsen kan føles anbragt i den person, der nu er i de arme, man måske selv engang var i. I øvrigt kan jeg anbefale det her digt som sang, både Anne Linnets gamle version og Sort Samvittigheds (gruppen bag teaterstykket Tove! Tove! Tove!) også virkelig fine version.

Det næste digt er meget nyere, det udkom i 2013 (på dansk i 2015) og er skrevet af den unge amerikanske digter Mira Gonzalez. Bare titlen på digtsamlingen, det kommer fra: ‘jeg vil aldrig blive smuk nok til at gøre os to smukke sammen’, så er man der allerede. Ved den konstante usikkerhed, tvivl og følelse af mindreværd, kærlighed også kan medføre.
Jeg har valgt et digt, der faktisk tager nogle af de samme tematikker op som Tove Ditlevsen, nemlig det at dvæle med smerten og pine sig selv. Det her er så bare en moderne version, hvor man efter et break-up torturerer sig selv med at læse gamle sms’er:

”induced-compliance”- paradigme

i morgen vil jeg ringe til dig og fortælle dig
at jeg har været fuld en uge i træk
jeg vil vide hvad du synes om det
fordi jeg værdsætter min mening

jeg kan lide at blive bidt under sex
på grund af den afslappede forbindelse
mellem det at bide ogfølelsen af at blive bidt

i mørket scroller jeg opad i en time
jeg læser to års smser

du fortæller mig noget
jeg giver dig ret
jeg vil ødelægge alt med tiden
jeg håber det her giver mening for dig

“Induced Compliance” henviser til en mekanisme i hjernen, der gør, at vi begynder at gøre ting, vi egentlig ikke står inde for, eller som ikke stemmer overens med, hvad vi mener og tror på. Jeg læser digtet som en beskrivelse af den magtesløshed, det er at have lagt sit hjerte i en andens hænder. Nu er den anden der måske ikke længere, og man har lyst til at være fri og uafhængig, men alligevel læser man sms’er og føler et behov for den andens mening om alt muligt.

Det er den danske digter Caspar Eric, der har oversat Mira Gonzalez, og det er fra Caspar Eric, jeg tager dette afsnits sidste stykke poesi. Nike handler om at være handicappet, vred og usikker, en lille myre i forbrugssamfundet, men også om at have mistet kærligheden og at føle sig fortabt og alene efter et brud:

Fra Nike

jeg forsøgte at regne ud
hvordan jeg kunne installere
et permanent savn i dig
i begyndelsen kunne jeg føle
at jeg rørte dig
fuldstændig tilfældige steder
som et barn der lige har
fået sin første iPad
jeg kan få det fysisk
dårligt over at jeg blev
så tændt over sætningen
jeg vil putte børn i dig

Jeg håber, ordene vakte genklang og talte lidt til dit hjerte, om det så er i krise lige nu eller ej. Jeg er godt klar over, at det ikke var en særlig opløftende førstehjælp, men forhåbentligt kan det hjælpe lidt at vide, at du ikke står alene med alle de smadrede følelser, og at der kan komme poesi ud af jalousi, længsel, frustration, smerte og savn.

Hvad tænker du?

  1. Marie siger:

    Mega fedt koncept Olivia

  2. Michael Frederiksen siger:

    Fantastisk udvalg! Elsker “Mit hjerte hamrer og hamrer”

  3. Sisse siger:

    Hvor er det mega fedt det her!! Er virkelig vild med Ditlevsen ❤️

  4. Olivia siger:

    1000 tak Marie! <3

  5. Olivia siger:

    Tak Sisse! Det er jeg virkelig også- hun bliver ved med at give igen og igen <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *