Poesi til dit liv: Når solstrålerne brænder

06. juni 2019

Olivia har et soundtrack af poesi i hovedet. Digte, der giver støtte og vækker genkendelse. I syvende afsnit handler digtene om sommer på godt og ondt. Der kan være gråvejr og sne midt om sommeren. Der kan være sommerminder, der pludselig dukker op. Rebeccas fotos indfanger den slørede sommerstemning af minder, varme, glæde og melankoli.

Lige om lidt er det sommer. Det er ferie, sommerfester, stranddage, solbriller og smil. Men det er også rastløshed, melankoli, kedsomhed, regnvejr og aflyste planer. Sommeren er et særligt hul i året, hvor der kan ske alt muligt og ingenting. Derfor skal der selvfølgelig også være et soundtrack af poesi til sommeren. Måske er det om sommeren, at man har tid til at kaste sig over en masse gode bøger, og måske har man brug for nogle ord, der kan beskrive alt det, sommeren rummer: forventningerne, skuffelserne, lykken, solskoldningerne og tårerne. Jeg har gjort mit bedste for at finde tre digte, der kan indfange sommerens mange stemninger og følelser.

Det første er skrevet af en digter, som jeg har ventet meget længe på at få med i ”Poesi til dit liv”. Hun er svær, mystisk, systematisk og fuldstændig genial, synes jeg. Det er den danske digter Inger Christensen (1935-2009). Der er flere af hendes linjer, der altid er med mig som et poesi-soundtrack, fx nogle af opremsningerne fra den smukke samling alfabet.

Til det her solbrændte afsnit har jeg valgt et lille digt fra Som var mit sind lidt græs der blev fortalt, som er en samling af skitser og mere eller mindre ufærdige tekster, der udkom i 2017. Jeg synes, det indfanger en følelse af stilstand, som der ofte er om sommeren, det langsomme, varme, rolige. Det handler om at være på rejse og ikke rigtig vide, hvad formålet med rejsen er, eller hvor det næste stop er:

04.44.47

som sommertid i jordens første timer
Da vi sad i Torcy, hvor vi ingenting
havde at gøre, men heller ikke vidste
hvordan vi kom videre, faldt jeg pludselig
til ro og tænkte på den første gang
jeg sov lige efter jeg blev født

Digtet indfanger egentlig bare et lille sommerøjeblik. En sommermorgen i Torcy i Frankrig. Det fanger netop også følelsen af at være havnet et mere eller mindre tilfældigt sted, som det jo kan ske, når man er på rejse. Men midt i kaos og forvirrende rejser kan roen også komme. Det kan netop være en sommermorgen på rejse midt i kaos af kufferter, pas og buslinjer, at man kan føle sig helt rolig og til stede.

Det næste digt er måske egentlig mere et forårsdigt og kommer også fra en bog med den forårsagtige titel Marts er bedst (2016), som er skrevet af Lea Marie Løppenthin. Men digtet har en meget sommerlig titel:

”Sindet er tropisk”

himlen er blåhvid
det er heldigvis april
æbletræet i gården er sprunget ud
der hang æbler på det gennem hele vinteren
grønne og flabede
først nu har de kapituleret
to rådne skrog mellem de nye blade

jeg har fået feber igen
jeg har fået feber af mig selv

sindet har ingen ordentlige årstider
sindet er tropisk, fugtigt og blomstrende
der vokser palmer ud af det, ud i lungerne
alt for hurtige palmer
alt for hurtige palmer

slet ikke sjovt at blive solskoldet indefra
men ude på gaden er der så mange bevægelser
så kommer der lidt vind ind til mig

så mange hoveder kommer cyklende med alt hvad de har
deres organer og læderrygsække
duerne kurrer ligesom altid
duerne kurrer ligesom altid

Jeg synes, digtet beskriver årstidernes fremskriden virkelig fint: Æblerne, der har hængt på træet hele vinteren og nu er blevet grønne, men som også allerede er begyndt at rådne, solen og duerne, der er begyndt at komme frem. Og så kæder det årstider og vejr sammen med sindet, hvilket passer helt perfekt til sommeren. Forventningen om, at man automatisk skal være gladere, fordi solen skinner, svarer digtet på med de helt fantastiske linjer: ”sindet har ingen ordentlige årstider/ sindet er tropisk, fugtigt og blomstrende”. Jeg synes, de linjer er helt fantastiske til at beskrive, hvordan sindet nogle gange slet ikke kan følge med årstiderne, eller at det i hvert fald ikke er delt op i adskilte årstider på samme måde som året. Der kan godt være gråvejr og sne midt om sommeren, og der kan også være tropisk og hurtigtvoksende palmer i et dansk køligt forår. Sindet kan overophede og solskolde sig selv indefra, men det kan ske hele året og ikke kun i sommervarmen.

Det sidste digt kommer fra forfatteren og kunstneren Amalie Smith, fra hendes bog I Civil fra 2012. Bogen har genrebetegnelsen ”Samling” og er netop en samling af digte, prosatekster, lister, idéer til kunstværker, fotos og illustrationer. Jeg har valgt uddrag fra nogle sider med digte, der har titlen ”i vandkanten”, fordi jeg synes, de sætter fine ord på sommerens melankoli, længsel og ikke mindst nostalgi:

”i vandkanten”

Det er natten
der opløser mit ansigt

Det er mig
der altid taler og taler

Jeg siger: Jeg tror ikke,
det er mig du vil have

Vi cykler ud til stranden
kaster sten i vandet

Her tog min første kæreste
et billede af mig engang
med mit gamle Olympus M10

Han tog en hel serie billeder

Du hører ikke efter, hvad jeg siger

Sommeren er ofte knyttet til virkelig mange minder: sommerferier som barn, sommerhuse, fester, den første festival, at gå ud af skolen eller blive student og selvfølgelig sommervenskaber eller kærlighed. Egentlig kan jeg ikke vide, om den lille scene i Amalie Smiths tekst foregår om sommeren, selvom de cykler til stranden, men jeg synes, det indfanger, hvordan man kan gå rundt med en hel masse minder, som pludselig kan dukke op. På lige præcis dén strand, i dén skov eller ved dén iskiosk er der sommerminder med nogen, som måske slet ikke er i ens liv længere. Jeget kommer til at tænke på sin første kæreste og den billedserie, han tog på stranden. Og den handling bliver sat overfor den svære situation, der er med du’et på stranden. På den samme strand havde jeget engang den første kærestes fulde opmærksomhed, og nu er der et du, der ikke vil lytte. Sådan kan sommersteder rumme både gode og dårlige minder.

Jeg håber, du kan kende nogle af sommerfølelserne fra digtene, og jeg håber, du får en dejlig sommer, selvom den kan være med solskoldningerne både udenpå og indeni. Selvom den sikkert både bliver fantastisk og sjov, håber jeg også, du kan være i den, når – eller hvis – den også bliver svær eller bare slet ikke bliver, som du havde planlagt. Man kan altid gå til poesiens og bøgernes verden, både når man keder sig i sommerhuset eller virkelig har brug for at få sat ord og tanker på sin forelskelse, sit knuste hjerte, rastløsheden, den overdrevne lykke eller sin summertime sadness, så det håber jeg også, du vil gøre.

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *