Tilbage i rastløsheden
Med vacciner i blodet og efterårets gyldne stråler mod huden kan vi se tilbage på en tid, hvor vi langsomt forsvandt. Ligesom håbet for en festival. En uvished og ventetid satte os på standby. Vi druknede os selv i surdej eller TikTok i mangel på bedre. I overflod af rastløshed.

Featurebillede: Mia McCaul
Tekstgruppen skrev om rastløshed i februar. Filmgruppen har fortolket deres ord. Det er blevet til et lille tilbageblik på en tid og en følelse, vi forhåbentligt skal spejde længe efter, selvom vi nu går ind i mørkere tider.
"Jeg rejser mig. Føler myrekryb og energi i knæene men en magtesløshed i hovedet. Kigger i køleskabet. Lukker det igen. Går ind i stuen. Tilbage for at kigge i køleskabet."
"Jeg er træt af at tænke, for mig er tanken i sin yderste konsekvens lig døden, analysen kvæler alt liv. Men hvad er der at gøre for at slippe fri?"
Film: Anna Lomholt
Musik: Magnus Gleerup
Tekster: Asta Maria Troelsgaard Petersen & Anna Sarauw
Redaktører: Michael Frederiksen & Sara-Sofie Villum Hjorth
Hvad tænker du?