Asta

Asta Maria Troelsgaard Petersen

Tekstproducent

Jeg hedder Asta. Mit mellemnavn er Maria. Overvejer at lave en bindestreg. Jeg er 20 år gammel og havde, da jeg gik ud af gymnasiet i 2019, store drømme og planer for det berygtede sabbatår. Det endte som bekendt anderledes. Og drømmene blev ved det, de var. Drømme. I stedet fik jeg en masse tid med mine uendelige tankestrømme og sene nætter med intens overtænkning. Mit sabbatår blev i stedet et år med selvrefleksion og dybe tanker over meningen med livet. Det har været en gave set i bakspejlets meget klare lys. Jeg har lært og genlært meget om mig selv det sidste år. At jeg elsker artsy kaffekrus. At jeg elsker at bade i havet, når termometret går i minus. At jeg elskerpolitiske biografier. At jeg knuselsker at sove længe. At jeg elsker, når verden ikke er hærget af en pandemi. Og at jeg elsker at skrive om de drømme og planer, der opstår og dør ud i et ungt sind. Måske jeg skulle tilføje den bindestreg.

Psst!
Læs mere her