Reportage: De tyske unge kan ikke skille klimakampen fra politik, kriser og krige
Den 31. maj 2024 gik tusindvis af unge på gaden til en Fridays for Future demonstration i Berlin. Sara var med for at høre, om det stadig er klimaet, der fylder i en verden, som er påvirket af kriser, krige og højredrejede politiske tendenser.
Disclaimer: Reportagen er skrevet før Europa-Parlamentsvalget og giver et indblik i, hvilke tanker og især forhåbninger, tyske unge gjorde sig om det forestående valg. Forhåbninger, der stadig er vigtige at fortælle om og holde fast i, selvom valget er bag os.
Jeg cykler ned ad hovedgaden Unter den Linden mod Brandenburger Tor klokken lidt i 12. Mens jeg kører ned ad gaden, kan jeg høre, at jeg nærmer mig en meget stor menneskemængde. Det er en varm dag, perfekt til at vandre i flok i Berlins gader.
Organisationen Fridays for Future har indkaldt til klimastrejker og demonstrationer i over 80 byer i Tyskland den 31. maj 2024, for at gøre opmærksom på det kommende Europa-Parlamentsvalg.
Valgdeltagelsen ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 var historisk høj blandt unge, og ifølge Fridays for Future var det med til at sikre, at mange politikere, der var ambitiøse på den klimapolitiske front, blev valgt ind.
Fridays for Futures formål med demonstrationen i dag er at motivere lige så mange unge mennesker til at stemme denne gang, for, som de skriver, at sikre ”fælles klimabeskyttelse i et sikkert og retfærdigt Europa”.
Dog er der sket meget i Tyskland og i verden siden Europa-Prlamentsvalget i 2019. I invitationen fra Fridays for Future i Berlin skriver de, at højreekstremistiske politikere udnytter den krisetid, vi befinder os i, til at skubbe klimakampen i baggrunden.
Det handler derfor på mange måder om mere end blot progressiv klimapolitik. Jeg er nysgerrig på, om det stadig primært er klimakampen, der motiverer de tyske unge til at komme til Fridays for Future-demonstration, eller om det hele er blandet sammen med politiske tendenser, kriser og krige.
Aldrig mere er nu
Der bliver varmet op til vandringen gennem en række taler og musikindslag. Jeg får parkeret min cykel og lister mig ind i menneskemængden foran scenen. Budskabet i den første tale er primært bekæmpelse af højreekstremisme i Tyskland, specifikt bekæmpelse af AfD (Alternative für Deutschland), det kontroversielle og meget højreorienterede politiske parti.
To budskaber bliver råbt ud som slagord: ”aldrig mere er nu” og ”alle står sammen mod fascisme”. Begge slagord kan man jævnligt kan høre i Berlin til demonstrationer mod højreekstremisme. De refererer til Tysklands tidligere historie med højreekstremisme og fascisme under anden verdenskrig. Klimaet og klimakampen bliver ikke nævnt ved ord i talen.
I den næste tale bliver klimakampen nævnt, men kun i forbindelse med beskyttelse af demokratiet. Til gengæld bliver budskaber om flygtningekriser, bekymring over højreekstremisme og Palæstina bragt op.
Foto: Sara Clausen Skov, 2024
Det er paradoksalt for mig, at klimakampen (næsten) ikke bliver nævnt ved ord, når formålet med demonstrationen netop er, at klimakampen ikke må glemmes i den politiske dialog.
Jeg beslutter, at jeg hellere må tage temperaturen blandt de vigtigste aktører til demonstrationen: de unge, der har valgt at gå med i dag.
Mere techno, mindre CO2
Ved en gruppe unge på en bænk bliver der delt klistermærker ud der siger ”Mehr Techno, weniger CO2” (“Mere techno, mindre CO2”). Meget berlinsk.
Her falder jeg også i snak med Caja, der er 21 år gammel og studerer i byen. Hendes motivation for at være til demonstrationen er primært at vise modstand over for de kræfter, der er uambitiøse, når det kommer til klimapolitikken. Hun udtrykker også selv en vis skyldfølelse over ikke at være mere involveret i klimakampen generelt.
Vi ender med at snakke om, at alle talerne til demonstrationen indtil videre primært handler om højreekstremisme. Jeg spørger, om klimakampen og kampen mod højredrejningen i Tyskland er forbundet? Det mener hun, at det er.
Dog synes hun også, at vi skal være påpasselige med ikke at bruge bestemte ord og vendinger og generelt ikke blande det hele for meget sammen. Der er en forskel på at være meget venstreorienteret og så at være investeret i klimakampen. Det behøver ikke være det samme.
Foto: Sara Clausen Skov, 2024
Demonstrationen begynder at bevæge sig, og jeg går med. Pludselig får jeg stukket en flyer i hånden. Det er Luna på 23, der giver mig en flyer fra en organisation for universitetsstuderende på universiteter i Berlin med navnet Aktionsuge mod højreekstremisme.
Jeg spørger hende, hvorfor hun er med til demonstrationen i dag.
“For at kæmpe imod klimaforandringerne,” svarer hun.
Men hun mener ikke, at man kan adskille kampen mod højreekstremisme og kampen mod klimaforandringer fra hinanden. Hun mener, at højreorienterede politiske partier generelt gør mindre og mindre for klimaet. Og det er en global tendens.
Hun henviser blandt andet til USA under Trump-administrationen, der, med hendes ord, “kun bekymrede sig om kapitalisme og industri”. Dog er hun optimistisk i dag. og når det kommer til det forestående valg.
“Det føles i hvert fald bedre, når man kæmper for noget sammen, så føler man sig ikke så magtesløs,” siger hun.
Det føles i hvert fald bedre, når man kæmper for noget sammen, så føler man sig ikke så magtesløs.
Da jeg er på vej tilbage gennem demonstrationen, møder jeg Florian. Han går med en gruppe bagerst i demonstrationsflokken. De er alle er iklædt traditionelt palæstinensisk print og har medbragt bannere og skilte, som alle udtrykker modstand mod krigen i Gaza.
Hans primære mål med demonstrationen i dag er at kæmpe imod klimaforandringerne, men han er der også for at gøre opmærksom på situationen i Gaza. Men, som han siger, er det hele uløseligt forbundet: De højreekstremistiske kræfter, der er mindre ambitiøse på klimapolitikken, er de samme, som ikke anerkender, hvad der sker i Gaza.
Han siger, at klimakampen handler om menneskerettigheder, og det samme gør krigen i Gaza, og så er krig også dårligt for klimaet, så på den måde hænger det også endnu mere sammen.
Jeg spørger ham, om man godt kun kan kæmpe for klimakampen, uafhængigt af krige, kriser og andre politiske tendenser. Til det svarer han, at det kan man godt, men så er man blind for, hvordan verden virkelig hænger sammen. Især i disse tider.
Klimakamp i krise- og krigstid
Oven på det bevæger jeg mig ud af demonstrationen. Det står klart for mig, at den primære motivation for de tyske unge, der er til stede til demonstrationen i dag, er kampen mod klimaforandringer. Det er nok også forventeligt af en demonstration organiseret af Fridays for Future.
Gennem samtalerne med de tyske unge, såvel som talerne på scenen, står det dog også klart for mig, at klimakampen hos de tyske unge er uløseligt forbundet med alle de andre ting, der foregår i Tyskland og i verden.
Det lader simpelthen ikke til at være muligt at adskille klimakampen fra de politiske tendenser, kriser og krige, der ellers påvirker dem. Og måske kan klimakampen slet ikke adskilles fra andre politiske tendenser før et Europa-Parlamentsvalg.
Foto: Sara Clausen Skov, 2024
Mens jeg cykler hjemad, tænker jeg over, at den her artikel først vil komme ud efter Europa-Parlamentsvalget. Man vil altså kunne læse dette og vide, om der er udsigt til at blive ført en mere eller mindre ambitiøs klimapolitik i EU.
Et sted derude går Caja, Luna, Florian og de øvrige tusinder af mennesker til demonstrationen med en stærk forhåbning om det første: en mere ambitiøs klimapolitik.
Tekst: Sara Clausen Skov
Visuelt: Klara Kjær Larsen
Redaktør: Frida Schmidth Nielsen
Hvad tænker du?