Fire klassikere du bør læse i 2023, del 2

Madame Bovary, skrevet af Gustave Flaubert, udgivet i 1857.

Til dig, der har en interesse for skildringer af kvindeskæbner gennem tiden eller har lyst til at læse et værk, der i høj grad har været med til at forme europæisk litteraturhistorie.

Den er stadig relevant i dag, fordi den giver et historisk perspektiv på den feministiske debat, som er meget aktuel her i 2023. Og så udfordrer den tidens litteratursyn.

Hovedpersonen i ‘Madame Bovary’ er den unge Emma, som læser meget og forventer, at livet kommer til at være som i bøgerne. I sine teenageår drømmer hun om kærligheden og om eventyr, og hun glæder sig til en dag at skulle giftes. Så da Charles Bovary anmoder om hendes hånd, siger hun ja. Men så snart brylluppet er ovre, opdager Emma, at ægteskabet ikke kan tilbyde hende hverken ægte kærlighed eller eventyr. Og nu sidder hun fast. 

I Emma og Charles’ hus driver kedsomheden ned ad væggene. Livet som småborgerlig doktorfrue passer ikke Emma, der tidligere sprudlede af liv og intellekt. Hendes frustration over situationen leder hende til at forsøge at finde spænding og mening gennem affærer og overforbrug. Som årene går, bliver Emma mere indebrændt, hendes dømmekraft værre og hendes vilje til at fremstå respektabel udadtil mindre. ‘Madame Bovary’ er noget så sjælden som en historie om en kvinde, der går i hundene.

Som jeg læser bogen, forstår jeg, at ‘Madame Bovary’ ikke kun er en fortælling om fransk overklasseliv i 1800-tallet. Det er historien om utallige kvinder gennem tiden, hvis indskrænkede frihed ledte dem til at blive triste, bitre og utilnærmelige. Mange familier i dag har historier om oldemødre og tipoldemødre, der var kolde og indebrændte. Jeg tror, ‘Madame Bovary’ kan hjælpe os med at forstå hvorfor.

‘Madame Bovary’ var selvsagt kontroversiel i sin samtid. Måske er det derfor, den er blevet et hovedværk i europæisk litteraturhistorie. Gustave Flaubert blev trukket i retten for de usædelige tematikker i den, men endte ikke med at blive dømt på grund af hans helt særlige skrivestil: le style indirect libre. Teksten var skrevet sådan, at de syndige udsagn om affærerne osv., der ved første øjekast virkede til at være fortællerens tanker, ved nærmere eftersyn faktisk var skrevet i en stil, der viste, at det var karakterens indre monolog. Derfor kunne de amoralske tematikker ikke tilskrives Flaubert, men derimod hans karakterer, og han blev renset for anklage.

‘Madame Bovary’ skabte ikke kun debat i sin samtid. Jeg synes også, den udfordrer de normer, vi har for litteratur i dag. Midt i autobiografiernes guldalder, minder den her bog os om, at i centrum for skønlitteraturen står stadig fantasien; evnen til at forestille sig et andet liv, til at sætte sig i andres sted og anskue verdenen med deres øjne. Gustave Flaubert var en mand, men i ‘Madame Bovary’ beskriver han med medfølelse og forståelse for sin hovedkarakter, hvordan en kløgtig kvindes skæbne kunne udfolde sig i en periode, hvor hun ikke havde mulighed for at være andet end først sin fars datter og siden sin mands kone. 

BLOD, skrevet af Rudolf Broby-Johansen, udgivet i 1922.

Til dig, der kan lide (eller gerne vil udfordres på) de groteske og uhyggelige billeder af tilværelsen. 

Den er stadig relevant i dag, fordi samlingen med evigt stærke billeder sætter fokus på forbigåelse af vigtige temaer og hykleri i den offentlige debat og lovgivning. Det gælder både for 100 år siden ved digtenes udgivelse såvel som i dag.

I ‘BLOD’ giver Broby-Johansen et væmmeligt billede af en by fyldt op med skurke, skøger og selvmordere. Fladhattede alfonser, blok-hoveder og syfilis-betændte forbrydere, der både voldtager og dræber, borer, kvæler og kryber langs gaderne i storbynatten. Broby-Johansen skrev fra mørket og ind i mørket, hvor disse sølle eksistenser bliver synlige. 

Samlingen består af blot 16 korte digte, som alle har en stramt skrevet stil. Her er “overflødige” ord og skrifttegn blevet udeladt, så de fleste af versene nærmere ligner overskrifter end faktiske sætninger. De står med VERSALER og er fyldt med sammensatte ord som: »BLOD-HULK«, »LIGSORT« og »SPREDBEN«. De beskriver det modbydelige ved omverdenen gennem sansninger fyldt med farver og geometriske former – eksempelvis i digtet: ‘FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN’, hvor en trettenårig pige træder ind på en café og netop skal til at blive voldtaget: 

»TRETTEN ÅRS BLOMSTERSÆLGERSKE / KOMMER / ALLE HENDES LEGEMS LINJER ER ELLIPSER / RUMMETS TERNING BLIVER ROSENRØDME / STILHED EVIGGRØNNER / BLÅREGNER […] ALFONS ÆTSER HUDLØS / SPANSKGRØN / ZINNOBER / FALDER BAGFRA OVER BUE-SKULDRE // SKRIG BRISTER«

Og det er netop emner og billeder som disse, der gør teksten så overskridende at læse – særligt med dens rå og ufiltrerede skrivestil. Det, som jeg bliver mest skræmt af i ‘BLOD’, er, når skriften bevæger sig tæt på og afslører absurditeterne i verden. Det er dér, jeg synes, det uhyggelige i teksterne for alvor træder frem. Som for eksempel her når en form for orden eller system opstår midt inde det groteske rum, hvor en kvinde er i gang med at blive voldtaget af seks mænd. Pludselig skal der bestemmes en rækkefølge at voldtage i, som om de bare skulle afgøre, hvem der startede i et hjemligt spil Ludo:

»VOLDTAR // DE ANDRE ORDNER VED HALMSTRÅ-LODTRÆK RAD-FØLGE«

Det er den samme slags meningsløse orden, som opstår i Yahya Hassans velkendte digt ‘BARNDOM’, hvor både faren tæller sine slag, og også selve digtets rytme samt form går hen og bliver systematisk i sin tilgang til volden: »ET SLAG ET SKRIG ET TAL.«

Og det vakte også stor opsigt ved udgivelsen i 1922, at så uanstændige emner skulle anses for litteratur og kunst. Ligesom Flaubert blev den 22-årige Broby-Johansen også trukket for retten blot fem dage efter udgivelsen af ‘BLOD’. Han endte med at blive idømt 14 dages fængsel og en bøde for »offentliggørelse af utugtig skrift«, men ankede dommen, da han mente, at straffen simpelthen var for mild. 

‘BLOD’ var et brøl mod det samfund, der netop kom efter ham. Et ekstremt politisk skrift, som rettede sig mod de højere samfundsklassers hykleri, der både var skyld i, tog del i og samtidig negligerede urene emner som eksempelvis prostitution. Det er eviggyldigt vigtigt at sætte samfundsmæssige problemer under debat. Om det end er tabubelagt prostitution herhjemme i Danmark, ulovlige aborter, som nu ses i flere amerikanske delstater, eller pædofili, formåede Broby-Johansen at skrive de situationer, emner og tabuer frem (der STADIG findes). Det gøres med så voldsomt uhyggelige billeder, at den selv 100 år efter sin udgivelse formår at få de hænder, jeg holder ‘BLOD‘ i, til at skælve. 

Visuelt af Klara Emma Lilhav Hoffmann