Ryghvirvlen mod loftet – digte
Disse digte handler om, hvordan et seksuelt forhold kan fange et menneske i en lille æske, som det hverken tør blive i eller forlade.
tænderne bliver bare mere blå
i spejle
bruger håret, fanger dem
jeg har ikke glemt, hvordan knogler stivner
invitationen
celler på fingerspidserne
*
ud ad døren
se vinduet, se gardinet, det siger
bliv her
jeg tømmes
endnu en dag
håret i en fletning
toget og jeg er borte
stier, som jeg kender
stemmer
lokkerne, jeg samler på
gyldne stumper i hvidt bånd
i mine ører: blide slag
*
aftenerne kommer
penge, mine kinder
før huden falder
jeg holder mine tanker i en pose
sytten trin og en taxa
jeg forsvinder
ryghvirvlen mod loftet
*
stjernerne skriger
dynerne knaser igen, rastløsheden
han lægger en hånd om min hofte
har du nogensinde set så smukke kraveben, spørger jeg
røg fra cigaretten
jeg rejser mig og åbner vinduet
kigger ud
lys og glimt i sorte kanaler
Tekst: Liva Frostholm
Redaktør: Peter Bitsch Hjortshøj
Visuelt: Frida Bjerregaard Poulsen
Hvad tænker du?