Sara kan ikke længere tatovere med Pink Floyd

12. januar 2022

Når man træder ind ad den store glasdør midt på Roskilde gågade, bliver man som det første bedt om at tage skoene af. I modsætning til banken over for og spilbutikken til venstre, er mundbind og håndsprit nemlig ikke de eneste hygiejnekrav. I denne salon skal alt være rent. Det er den 7. Januar, og vi er hos Timeless Art, en tatovørsalon med 9 tatovører, der dagligt stikker blæk ind under huden på voksne i alle aldre. Men nu er tatovørsalonen løbet ind i et blækproblem.

Med skoene i hånden er det næste, man møder, skranken. Her kan man købe creme til helende tatoveringer. Til venstre er et møbleret venteområde, og bagved en gruppe stole og tatoveringsgrej. Og så er der Sara Christiansen. En 21-årig kvinde, der har været tatovørelev på stedet i to år. 

Sara har karseklippet hår. Under hårstrående sidder en tatovering af tre dyrekranier og en enkelt blomst, der fylder hele hendes hovedbund. Og så har hun lige fået lavet en ny piercing lige over overlæben, som stadig er lidt øm og hævet. 

Som lærling lærer man om de forskellige stilarter, men Sara foretrækker fine line. Enkle tatoveringer med tynde linjer og få detaljer. Her nyder hun at kombinere sort med en skarp lyserød tone: “Den (farven) giver en god kontrast på huden, når man kombinerer den med sort. Jeg har en specifik farve, der hedder Pink Floyd fra mærket World Famous Ink, som jeg er meget, meget glad for. Derfor er jeg ked af det med de nye regler. Farven overholder ikke reglerne, og jeg har ikke fundet en erstatning endnu”.

Reglerne, som Sara taler om, handler om de over 4000 kemikalier, der fra den 4. januar 2022 er blevet forbudt i tatoveringer og permanent makeup i EU. Det betyder, at tatovører i hele Europa, ikke længere kan bruge de farver, de plejer. Plejer er død.

Kemikalielovgivningen REACH er skabt for at sikre, at kemikalier bruges forsvarligt og med en minimal risiko for sundhed og miljø. Det er denne lovgivning, der i mange år har reguleret eller forbudt blandt andet skadelige stoffer i kosmetik og legetøj. I december 2020 blev nye regler i REACH endeligt vedtaget i Europa-parlamentet. Derfor er over 4000 kemikalier i tatoveringsblæk og permanent makeup nu blevet forbudt. 

På Bispebjerg Hospital ligger Tatoveringsklinikken. Et tilbud til dem, der oplever komplikationer efter en tatovering. Klinikkens leder, professor og overlæge Jørgen Vedelskov Serup, mener, at kemisk regulering indenfor tatoveringsblæk er tiltrængt: “Der er noget grundlæggende forkert i, at man hidtil lovligt har kunnet bruge for eksempel en printerpatron til at prikke ind under huden på folk”, fortæller han til SEIN.

Det omfattende forbud rammer den slags blæk, som tatoveringsbranchen har brugt i mange år. Blækket indeholder forbudte stoffer, der i dyreforsøg er dokumenteret kræftfremkaldende, mutagene eller kan påvirke fosterudvikling. Også stoffer i tatoveringsblæk, der er mistænkt for at være allergifremkaldende, lokalirriterende og ætsende, reguleres med de nye regler.

I Danmark er op mod 30% af unge tatoveret. De nye regler kommer altså ikke kun til at påvirke tatovørlærling Sara Christiansens brug af den lyserøde farve, men også en stor del af ungdommen. Og det er på godt og ondt. For med de nye regler forsøger EU at øge kundesikkerheden på et område, der før i tiden ikke har været reguleret. I nogles øjne er de nye reguleringer nødvendige, men de omfattende regler har også mødt stor kritik både i tatoveringsbranchen og blandt eksperter, som mener, at de nye regler er vedtaget på et flyvsk grundlag. 

Ifølge Jørgen Serup er det vigtigt, at man skelner mellem den kemiske og den kliniske virkelighed: “Jeg går jo ikke rundt og spekulerer i cellekulturer og mus. Jeg ser virkelige patienter, og det er der, spekulationen skal foregå. Det er jo virkelige patienter, vi skal beskytte og ikke mus. Og der må jeg så sige, at jeg ikke ser hudcancer i tatoveringer”. 

Det er allergiske reaktioner fra blækket, som Jørgen Serup derimod ser mest til. Og specielt den røde farve skaber problemer: “Jeg ser ret tit allergiske reaktioner ved de røde nuancer. Og der ved man ikke helt præcist, hvad det er, der udløser allergien. Man kan ikke forbyde allergistoffet, da man ikke ved, hvilket et det er”.  

Elisabeth Paludan, funktionsleder hos kemikalieenheden i Miljøstyrelsen, skriver dog til SEIN, at den nye lovgivning lige netop forebygger allergier: “Det er kun muligt at tage højde for kendt viden. Det vil sige der, hvor der er viden om, at kemiske stoffer i sig selv kan medføre allergiske reaktioner. Miljøstyrelsen forstår derfor ikke, hvad det er for nogle allergifremkaldende stoffer, som angiveligt ikke er omfattet af reglerne”. 

Men ifølge Serup er der lige netop ikke den viden, der skal til for at forbyde blækket. I et af Serups egne forskningsprojekter foretaget på Tatoveringsklinikken fra 2009-2013 blev det ved hjælp af lappetests vist, at allergikere ikke har allergi over for tatoveringsblækket, men derimod blev allergien dannet inde i huden med tiden som et nedbrydningsprodukt, der stadig er ukendt. Kort sagt: det, der giver allergi, er ikke i selve blækflasken, og derfor er det ifølge Serup svært at lovgive imod.

Selv er tatovørlærling Sara Christiansen også i tvivl om, hvor stor en sundhedsmæssig effekt, loven kommer til at have. Hun har læst på etiketterne på den nye blæk, at der stadig advares om allergiske reaktioner. Hun synes i stedet, at man bør acceptere vilkåret om, at der er risiko forbundet med at få lavet en tatovering: “Når man får stukket noget fremmed ind i huden, er der altid en risiko. Det tænker jeg er ret indlysende. Man ved jo aldrig, hvordan kroppen vil reagere”.

Den mest hyppige bivirkning ser Jørgen Serup ikke meget til på Tatoveringsklinikken. Når folk får en infektion i deres tatovering, går de nemlig til egen læge og får antibiotika. Infektioner kommer primært på grund af hygiejneproblemer eller dårlig efterbehandling af tatoveringen, og derfor vil de nye regler ingen effekt have på infektioner. Tværtimod er Serup bekymret for, at de nye regler kan desorganisere tatoveringsbranchen, så hygiejnen bliver dårligere og rykker tilbage i mørke kældre uden hygiejnekurser, rustfrie stålborde og inspiceringer fra Sikkerhedsstyrelsen. 

Jørgen Serup er bekymret for, at de markante forbedringer, han har set i tatoveringsbranchen, vil forsvinde med reguleringerne. Det samme bekymrer Sara Christiansen: “Jeg tror det kommer til at virke snusket at få lavet en tatovering, ligesom det engang var. Og det vil jeg ikke have. Det er vigtigt, at det virker clean at få lavet en tatovering i trygge rammer”.

For Sara Christiansen skaber det røde blæk også problemer. Mest fordi hun ikke længere lovligt kan bruge dem til de værker, hun drømmer om at skabe. De nye regler skaber også udfordringer i hendes uddannelsesforløb: “Lige nu er jeg i et forløb, hvor jeg arbejder med farver som rød, gul, blå og grøn. Det skal jeg jo også igennem, men det er svært at få fat i, fordi farverne ikke bliver lavet lige nu eller bliver solgt nogen steder. Så det er svært for mig at arbejde med”. 

Sara Christiansen ville ønske, at man begyndte at anerkende tatovøruddannelsen som en reel uddannelse for at øge kundesikkerheden i stedet for at forbyde blækket: “Jeg synes, det er rart, at vi skal tage hygiejnekursus. Men jeg synes også, det kunne være rart, hvis der var en reel uddannelse i tatoveringsbranchen, så der kom mere fokus på, hvad man skal kunne som tatovør. Lige nu kommer man bare i mesterlære. Jeg bliver kontaktet hver tredje måned af en uddannelsesvejleder, der spørger, hvad jeg laver, fordi de ikke kan se, at jeg er i gang med at blive udlært som tatovør. Derfor får jeg heller ikke nogen støtte eller SU. Jeg måtte køre to jobs ved siden af i starten”. 

Tatovørlærlingen ville også have ønsket, at de nye regler havde haft en overgangsperiode, så branchen havde haft længere tid til at teste de nye produkter og lære dem at kende. “Der er jo nogle af kunderne, der er i gang med kæmpe projekter, og der ved vi jo ikke, om den nye blæk vil være lige så god, om den vil holde sig lige så sort, eller om den bare vil fade ud og være en grå tone”. 

Men Elisabeth Paludan fra Miljøstyrelsen mener, at med mere end et års varsel har tatoveringsbranchen haft længe nok til at udvikle nye produkter. Inden reglerne trådte i kraft, fortalte Paludan også, at Miljøstyrelsen formodede, at der ville være blæk på markedet, som overholdt reglerne efter den 4. januar 2022: “Miljøstyrelsen er desuden begyndt at modtage forespørgsler om mærkningen på den nye blæk, som tatovørerne modtager, hvilket vi ser som en yderligere indikation på, at nogle er i fuldt sving med at kunne leve op til reglerne”.  

Men Sara Christiansen er bekymret for, at det hurtigt udviklede blæk kan betyde, at kunderne ikke får det, de betaler for. “Jeg vil jo gerne sikre mig, at den nye farve kan holde sig pæn i 15 år. Jeg vil gerne have et gennemtestet produkt. Men det er jo nok lige lovlig meget at spørge om, i deres (EU’s) mening. Ifølge den unge lærling vil de fleste tatovører slet ikke kunne tatovere på nuværende tidspunkt, hvis de skal overholde reglerne. Om et par uger skal hun selv være forsøgskanin for det nye blæk.

Når Sara trækker op i ærmet på hendes sorte sweatshirt, kan man se hovedet af en løve på hendes underarm. Hun fortæller, at det er hendes første tatovering, som hun selv tegnede, da hun lige var fyldt 18 år. Sara var ikke vild med boglige fag og tog efter 10. klasse på teknisk skole i Roskilde, hvor hun læste til teknisk designer. Hun fandt hurtigt ud af, at det ikke var noget for hende, og gav sig derefter i kast med tatovørerhvervet, fordi hun altid har været vild med at tegne. Men nu er hun begyndt at tvivle på, om hun kan blive ved med at tatovere. “Jeg hører tit min chef om, hvad det er, der kommer til at ske, og hvad han vil gøre med farverne. Det er jo ham, der holder dørene åbne hernede, lige så snart han lukker dem, så har jeg jo egentlig ikke noget sted at tatovere eller uddanne mig”. 

Derfor har Sara Christiansen blandt andet kontaktet sit gamle arbejde for at sikre sig en plan B, hvis tatovørforretningen nu skulle lukke. Hun har også talt med sin familie om økonomisk støtte, hvis det nu skulle gå så galt. Men lige nu krydser hun fingre for en ting: “Jeg håber jo lidt på, at de trækker reglen tilbage igen, eller i hvert fald giver os noget mere tid. Så vi får nogle farver, der er gennemtestet, og det kan blive mere normalt igen. Som det var før”.

Kilder:

Jørgen Vedelskov Serup, Professor og overlæge, leder af Tatoveringsklinikken på Bispebjerg Hospital

Elisabeth Paludan, funktionsleder på kemikalieenheden, Miljøstyrelsen

Sara Christiansen, tatovørlærling hos Timeless Art

Tidskrift. Serup, J; Hutton, K (2014) Patch test study of 90 patients with tattoo reactions: Negative outcome of allergy patch test to baseline batteries and culprit inks suggests allergen(s) are generated in the skin through haptenization. Side 1

https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2022/jan/nye-tatoveringsregler-i-eu-fra-onsdag/ 

https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2021/okt/hvorfor-bliver-nogle-tatoveringsfarver-forbudt/ 

https://mst.dk/kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-produkter/legetoej/hvad-skal-jeg-vaere-saerligt-opmaerksom-paa-ved-forskellige-legetoejstyper/kemisk-legetoej/ 

https://mst.dk/kemi/kemikalier/stoflister-og-databaser/

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Psst!
Læs mere her