SEINblik

Ukraine kalder alle hackere, men cyberkrigen strækker sig ud over de Ukrainske grænser
Som følge af digitaliseringen er angrebene mod Ukraine ikke længere kun på landjorden, men også i cyberspace. Det er tilmed ikke kun cyberangreb mod Ukraine, der den seneste uge er steget markant. Det er de også i resten af verden – med Danmark som oplagt mål.

Store danske virksomheder har de seneste dage meldt ud, at de er blevet hacket. Nordea blev udsat for cyberangreb i forrige weekend og landinspektørfirmaet LIFA faldt lige efter. Sidstnævnte er vigtig at nævne, da bagmændene netop er blevet afsløret; den russiske hackergruppe Conti, som er en af de mest professionelle hackergrupper i verden. Danmark er netop et mål, da vi aktivt er gået ind i konflikten ved at sende våben til Ukraine og ved at være medlem af NATO – og angrebene mod Nordea og LIFA bliver ikke de sidste, udtaler flere it-sikkerhedseksperter til TV2. 

I kølvandet på de mange cyberangreb, har Ukraines vicepremierminister, Mykhailo Fedorov, søgt forstærkning på Twitter: “Vi er ved at skabe en IT-hær. Vi har brug for digitale talenter. (…) Vi fortsætter med at kæmpe på cyberfronten”. Under et døgn efter forespørgslen havde 175.000 frivillige meldt sig til at kæmpe mod de første strategiske mål: det russiske forsvarsministerium og de russiske nyhedshjemmesider. 

Med i kampen mod Rusland er også en anden vigtig spiller, nemlig den anonyme internetbaserede hackergruppe Anonymous. Med deres velkendte Guy Fawkes masker på har de til formål at kæmpe for det gode formål, hvorfor de netop har erklæret officiel “cyberkrig mod Ruslands regering” på deres Twitterprofil. En halv time efter udmeldelsen lykkedes det gruppen at lægge det russiske statsmedie RT ned, samt banker i Hviderusland, som er en af Ruslands få allierede. 

Man kan følge cyberkrigen under hashtagget #OpRussia på twitter.

Fra samtykkelov til ny overgrebslov
Tirsdag blev dagen, hvor Danmarks nye lov omhandlende overgreb mod børn trådte i kraft. De kommer som en naturlig efterfølger til vores samtykkelov, der sidste år blev indført. Det var denne lov, der ændrede definitionen af en voldtægt; fra ikke længere nødvendigvis at skulle involvere vold, tvang og trusler til i dag at være betegnet som samleje uden samtykke fra begge parter.

Nu, hvor betegnelsen for voldtægt har ændret sig, kan de nye love om overgreb mod børn blive en realitet. Førhen hed det “samleje med en mindreårig”, hvis barnet var mellem 12-15 år. Nu hedder det en voldtægt, uanset lavalder. Dette gør ligeledes, at strafferammen stiger fra op til 8 år til op til 12 år.

For at forstå de nye love, skal man forstå ændringerne. Den vigtigste værende, at børn mellem 12-15 år ikke længere selv er i stand til at give samtykke – uanset omstændighederne. Samleje med børn under 15 år har været ulovligt i årevis. Samleje med børn under 12 år har i årevis været betegnet som en voldtægt. Men nu er denne aldersgrænse steget, og al samleje med børn under 15 år straffes som en voldtægt. 

Særlov til ukrainere har flertal i folketinget: men er det etnisk forskelsbehandling?
Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, udtalte forud for EU-kommissionens møde i torsdags, at han støtter forslaget om at give ukrainske flygtninge midlertidigt ophold i Europa. Rent praktisk vil det sige, at ukrainere får fuld adgang til uddannelse og arbejdsmarkedet i EU-lande samt have samme rettigheder som den almene dansker. Dette kræver dog en særlov, da Ukraine ikke er en del af EU.

Den såkaldte “ukrainerlov”, som regeringen har bedt Folketinget om at hastebehandle, sikrer ukrainske flygtninge en tryg og ‘normal’ hverdag med mulighed for bolig, skolegang og arbejde. Udover hastelovgivningen mener Socialdemokratiet og Venstre også, at smykkeloven ikke skal gælde for ukrainere, der flygter fra krigen. De arbejder på, at ukrainere ikke skal betegnes som flygtninge, så de ikke omfattes af loven. Den omdiskuterede ‘smykkelov’ gør det muligt at konfiskere værdigenstande, der er mere end 10.000 kr. værd, fra asylansøgere i Danmark. Ydermere mener regeringen ikke, at flygtninge fra Ukraine skal igennem det danske asylsystem på lige fod med andre flygtninge. Påstanden er, at Danmark er Ukraines geografiske (og politiske) nærområde.

Forslaget er blevet til grobund for frustrationer og debat om etnisk forskelsbehandling. Enhedslistens udlændinge- og integrationsordfører Rosa Lund udtaler til DR, at der er behov for at lave generelle ændringer i vores udlændingelov. Mellemfolkeligt Samvirke bakker op under mærkesagen “fair lov over særlov” med henblik på at ændre loven, så den er lige for alle flygtninge. Øvrige venstrefløjspolitikere istemmer ligeledes på Twitter med spørgsmålet om, om Danmark skal beslutte en ny særlov til ukrainske flygtninge eller en re-humanisering og opgradering af asyllovgivningen for alle flygtninge. 

En endelig lov omhandlende ukrainske flygtninge forventes at være på plads i næste uge.