Danskernes virkelighed ser meget anderledes ud end de reelle tal: ny forskning om danskernes holdning til integration

Integration er stadig et hedt politisk emne, som de fleste danskere har en klar holdning til. Men størstedelen af os har faktisk et forkert billede af, hvordan det står til med integrationen i Danmark.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Mandag Morgen og Danmarks Videnscenter for Integration. Ud fra en række forskellige spørgsmål om integration og indvandrere vurderer danskerne i gennemsnit, at det står værre til med integration, end det i virkeligheden gør.

Fx bakker 85% af ikke-vestlige indvandrere op om demokratiet som styreform, mens gennemsnitsdanskeren tror, at det kun er 50%. Og blandt ikke-vestlige indvandrere er det 56%, der er i beskæftigelse, men danskerne tror, at det kun er 33%.

Hvordan tror du, det påvirker vores demokrati, at mange har en skævvredet opfattelse af integrationen i landet? Stifteren af Danmarks Videnscenter for Integration siger i forbindelse med undersøgelsen, at: “Det er demokratisk risikabelt, hvis vælgerne baserer deres holdninger på noget, der ikke har hold i virkeligheden.”

https://www.mm.dk/politik/artikel/danskernes-viden-om-integration-halter-flertallet-skyder-helt-forbi-virkeligheden-i-ny-undersoegelse 

https://www.mm.dk/artikel/ny-undersoegelse-vi-har-et-helt-skaevt-billede-af-indvandring-og-integration 

Ny dokumentar afslører sexisme på TV2

Den nye dokumentarserie, der netop er udkommet på Discovery+, har været længe undervejs. Nu er den her, og den var ventetiden værd! “Me too: Sexisme bag skærmen” er en stærk og modig fortælling om den usunde magtrelation blandt medarbejderne på TV2. 11 kvinder, der enten arbejder eller har arbejdet på TV 2, står frem og fortæller om deres oplevelser med grænseoverskridende og krænkende adfærd på tv-stationen. Fortællingen går tilbage til dengang, kvinderne selv var praktikanter og blev krænket af redaktionens magtfulde mænd i blå skjorter. 

“Der var meget få menige medarbejdere – om nogen – der turde sige dem imod. Den form for magtudøvelse er altid grobund for magtudnyttelse,” siger Cecilie Beck i dokumentaren. “Når man kombinerer den magt med en branche, som mange gerne vil ind i, og hvor der er mange løstansatte, så er det dømt til at gå galt,” siger hun. Den nye dokumentar afslører en skræmmende virkelighed bag skærmen på TV2, som bare har ventet på at blive fortalt. 

https://www.discoveryplus.dk/programmer/metoo-sexisme-bag-skrmen-dk

Ny app bringer kritik af statsministeren til nye højder 

Statsminister Mette Frederiksen er under stor kritik fra sine modstandere. Du har næppe undgået at høre udtalelserne. Den nye app “Slette Mette” bringer nu kritikken af statsministeren til nye højder. I spillet indtager du rollen som runneren Mette. Her kan du få point for at slå SMS-beskeder hen og undgå coronavirus. Derudover nærmer du dig en sejr ved at aflive mink og undgå kritiske journalister. En endnu større forhindring er sundhedspersonalet, der står i vejen for runner-Mette med demonstration og krav om lønforhøjelse. Det overordnede mål er at undgå enhver forhindring og blive ved magten. 

“Slette Mette” er et spil, som udviklerne Heimdal Games selv beskriver som ren sjov og fritaget for politiske budskaber. Men det er også et spil, som kommunikationsrådgiver med speciale i politisk og digital kommunikation Benjamin Rud Elberth vurderer som en dårlig nyhed for Mette Frederiksen og regeringen.

https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-11-27-har-du-proevet-slette-mette-ekspert-kalder-spillet-skidt-for-regeringen

Hvad tænker du?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Psst!
Læs mere her