SEINblik
Søndagens SEINblik er tilbage efter ferien. Her har nyhedsredaktionen udvalgt 3-5 historier fra ind- og udland, som er relevante og aktuelle for dig og din hverdag. I dag kan du bl.a. læse om Tessas grove opsang til Blachman og forstå, hvorfor priserne stiger på varme og elektricitet.
”Hvis jeg kneppede dig, ville du få hjertestop”
Sådan rapper Tessa til Blachman i et klip, som i tirsdags blev lagt op på rapperens Instagram. Den lidt over 1 minut lange rap er én grov opsang rettet mod X Factor-dommeren, og årsagen til den hårde diss skal findes hele 8 måneder tilbage.
Til sidste års Zulu Awards vandt Thomas Blachman og meddommeren Martin Jensen en pris som ”årets par”. I den efterfølgende takketale eskalerede det givetvis for Blachman. “Dette lille lorteland. Hvad er det, vi kan? Tessa, jeg står i telefonbogen – kom og knald mig, min elskede,” ytrede Blachman sig blandt andet. Umiddelbart efter kom der ingen respons fra Tessa, men i september måned udtalte Blachman sig til Ekstra Bladet, at han havde givet rapperen en personlig undskyldning. En sådan undskyldning mener Tessa dog ikke at have fået: “Jeg læste, du havde givet mig en undskyldning på EB og på BT, hvornår skete det, og hvem sendte du det til, jeg har i hvert fald ikke set det.”
Tessa vælger at svare Blachman på egen hjemmebane. Hun rapper, hun disser, og tilmed vælger hun at lægge det op på sin Instagramprofil, hvor alene denne video har fået over 822.000 afspilninger. I kommentarfeltet har flere berømtheder kommenteret opslaget med Emojis, heriblandt Sofie Linde og Martin Jensen. Helle Thornings kommentar lyder: ”Elsker elsker. Vi skulle have vundet babe.”
Tessa har fået en hel del positiv respons samt medieomtale på opslaget, men hverken Blachman eller TV2 har udtalt sig om situationen. ”TV 2 har nok rigeligt at se til for tiden med den slags sager. De har nok nogle værre tilfælde end lige det her. Det er ikke min plads at vurdere, om han burde være dommer, men hvis det var mig, der havde ’X Factor’, ville der nok være nogle andre boller på suppen,” udtaler Tessa i et interview med Soundvenue.
Kan Tesfaye sove om natten?
Det spørgsmål mødte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye under en debat i Europaparlamentets Borgerrettighedsudvalg i torsdags. Her skulle den socialdemokratiske minister redegøre for regeringens beslutning om at fratage syrere opholdstilladelse i Danmark. De danske myndigheder vurderer Syrien som sikkert, og regeringen har tilmed forsøgt at oprette et modtagecenter for asylansøgere på ikke-europæisk jord.
Det er ikke ligefrem en nyhed, at den danske asylpolitik længe har været under massiv kritik fra det internationale samfund, blandt andre EU, FN og en række menneskerettighedsorganisationer. Alle fløje i Europaparlamentet, på nær den nationalkonservative, mener, at Danmarks håndtering af asylmodtagere er usympatisk og et svigt for de fælles europæiske værdier. Den hollandske europaparlamentariker Tineke Strick fra De Grønne formulerer håndteringen som et moralsk lavpunkt, og Socialdemokratiets egen gruppe har også kritiseret Tesfaye for at underminere de europæiske samarbejdsaftaler om asyl.
Hermed tegner udvalget således et billede af den danske regerings asylpolitiske tiltag og retorik som en usolidarisk og dehumaniserende behandling af syriske flygtninge, hvilket fik den liberale europaparlamentariker Sophie in ’t Veld til at spørge Tesfaye: “Hvordan kan du sove om natten?”
Slut med restriktioner?
I dag, søndag d. 16. januar, genåbner kirker og diverse kulturinstitutioner for 500 siddende gæster. Derudover kan højskolerne nu også lukke elever ind, og kun nattelivet må fortsat vente. Men hvorfor lemper sundhedsstyrelsen på restriktionerne, når smitten i øjeblikket er så høj?
I januar sidste år havde en lignende situation været utænkelig. På daværende tidspunkt var landet næsten helt lukket ned. Hjemmeskole og Zoommøder var øverst på dagsordenen, og det selvom antallet af smittede endda var færre end i år. Svaret på, hvorfor vi i år er et helt andet sted, er egentlig ret simpelt; i år har vi vacciner og omikron-varianten.
Sådan lyder det fra flere pandemiforskere landet over, bl.a. pandemiforskeren Lone Simonsen: ”Det har vist sig, at varianten er mildere end delta, og at vaccinerne virker rigtig godt mod indlæggelser og dødsfald. Så det er slet ikke så galt, som det kunne have været.” Hvis immuniteten holder stik, kan det givetvis betyde en ende på pandemien og en ende på mundbind.
Dog betyder en slutning på restriktionerne ikke nødvendigvis en ende på corona. ”Vi må regne med, at vi i fremtiden får vinterepidemier, der ikke er så alvorlige. Og så skal ældre og særligt sårbare vaccineres hen over efteråret mod den sidste nye variant,” fortæller Lone Simonsen. Dvs. at corona i fremtiden bliver behandlet som en sygdom, der ligner influenza. Den blusser op i vinterhalvåret, og særligt sårbare bør stadig undgå at blive smittet og derfor blive tilbudt en vaccine.
Der er altså grund til optimisme ifølge pandemiforskerne, og dagens genåbning viser, at sundhedsstyrelsen er af samme holdning.
Prisen for at holde sig varm
De stigende forbrugerpriser på varme og elektricitet er i den grad fulgt med os ind i det nye år. Siden sidste år er prisen på fossil naturgas tidoblet, hvilket rammer de dårligst økonomisk stillede såsom pensionister, studerende, kontanthjælpsmodtagere og andre hårdest. Derfor stiller en række partier på Christiansborg krav til regeringen om akut handling.
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har indkaldt til forhandlinger tirsdag om den problematiske situation i den kommende tid. De borgerlige partier Konservative og DF foreslår at sænke elafgiften for de mest udsatte, hvor Morten Messerschmidt udtaler: “Staten sparer rigtig mange penge på grund af de høje elafgifter, da der så ikke skal betales støtte til den vedvarende energi. De penge, som staten sparer, synes vi, man skal give som et pristillæg til især de folk, der er hårdest ramt af de høje el- og varmepriser.”
På den anden side erklærer SF’s klima- og energiordfører, Signe Munk, at “vi vil finde penge til et varmetilskud til de borgere, som rammes særligt hårdt af stigende varmepriser.” Dette begrundes med, at mange danske borgere og familier ikke kan klare markante og spontane udsving i prisen på el, varme og benzin. Den massive og igangværende stigning af energiprisen skyldes flere forskellige faktorer.
Blandt andet har høj efterspørgsel på gas i sommers og Ruslands nedtrapning af leverancer af naturgas til Vesteuropa haft indvirkning på prisen. En anden faktor er, at der kom uventet hurtigt gang i den økonomiske vækst efter den første globale nedlukning i foråret 2020. Det har resulteret i, at vores nuværende energiforbrug er højere end forventet. Desuden har det regnet og blæst mindre i Nordeuropa i efteråret, hvilket betyder, at vindmøller og særligt Norges vandkraftværker ikke har produceret den samme mængde el. Derfor har det været nødvendigt at hente energi fra fossile kilder som kul, olie og gas, der stadig vil være i høj kurs og fortsat gør ondt på forbrugeren, hvis der ikke sker politisk handling snarest.
Kilder
https://gaffa.dk/nyhed/152680/tessa-rapper-julen-ind-i-aarhus
https://www.instagram.com/p/CYlviiwJ45y/
https://nyheder.tv2.dk/2022-01-13-seneste-nyt-om-coronavirus
https://www.information.dk/telegram/2022/01/eu-udvalg-kritiserer-danmark-usolidarisk-asylpolitik
https://www.danskenergi.dk/fakta-fokus/hvorfor-stiger-elpriserne
https://www.berlingske.dk/politik/k-og-df-saenk-elafgift-for-de-haardest-ramte-af-hoeje-priser
Hvad tænker du?