SEINblik uge 34

Radikalt forslag om dyrere jeans

Det skal være 20 kroner dyrere at købe nye jeans. Og du må betale 8 kroner ekstra, hvis du vil have en ny t-shirt.

Det mener Samira Nawa, der til Radikale Venstres sommermøde i tirsdags præsenterede et forslag om bæredygtigt forbrug. Kort sagt vil Radikale Venstre indføre en afgift på ti af de mest klimabelastende typer af produkter, herunder tekstil og beklædning. Med en vægtafgift på 50 kr./kg. tøj håber de, at danskerne vil mindske forbruget af nyt tøj.  Butikkerne skal betale samme afgift for det tøj, de ikke får solgt. Det er tøj, som aldrig bliver brugt, inden det brændes. 

Måske kan forslaget være med til at skubbe endnu mere gang i genbrugs– og upcyclingstrenden, så den bæredygtige garderobe ikke kun når de unge, men også generation Y og X og måske endda boomer-generationen.

Tøj står for 10% af verdens samlede CO2 udledninger, hvilket svarer til drikkevand til 5.000.000 mennesker, og efterlader mikroplast i havene svarende til 50 milliarder plastikflasker hvert år. 

Ifølge TV2 bliver det dog svært at skaffe et flertal for forslaget. Men selvom det er svært at finde opbakning i Folketinget, tyder det på, at vi måske er lidt mere klimabevidste og klar til forandring, end vi lige går og tror. Dagbladet Information skriver, at 72% af danskerne er utilfredse med regeringens klimaindsats, viser en ny meningsmåling Voxmeter har lavet for Syddansk Universitet. Desuden mener 73% af danskerne, at de selv har et ansvar for at reducere klimaforandringerne. Meningsmålingen er selvfølgelig ikke lavet om de Radikales konkrete forslag, men giver os alligevel en idé om, at danskernes opbakning til klimahandling er større end før. Og måske også til at købe færre nye jeans.  Så er vi klar til de forandringer, der skal til for at nå klimamålene?

Regeringen med nyt lovforslag om koranafbrændinger: Det er tilladt at brænde muslimske tørklæder, men ikke Koranen 

Siden Rasmus Paludan (P) brændte en koran af i januar foran den tyrkiske ambassade i Stockholm, har koranafbrændinger sidenhen eskaleret. Den sidst nye koranafbrænding blev foretaget i Stockholm af irakiske Salwan Momika, der ønskede at rette kritik mod islam.  

Aktionerne har fået blandt andre OIC (Organisationen for Islamisk Samarbejde, red.) til at reagere. De vil sikre sig, at der gribes ind over for afbrændinger af Koranen og har opfordret de 57 medlemslande til at træffe fælles overensstemmelser, hvor Koranen ikke vanhelliges – altså skal man altid handle ærefrygtigt og ikke udføre krænkende handlinger, som afbrænding, mod det hellige, som i dette tilfælde er Koranen. Lidt mere ekstremt har den militante terrororganisation al-Qaeda sendt en krigserklæring til Danmark og Sverige, hvor de opfordrer til angreb på de to lande. Det bekræfter PET.

Denne krigserklæring mod Danmark er den mest alvorlige trussel siden Muhammedkrisen i 2008. Men er denne trussel blot et indre håb hos al-Qaeda om at kunne mobilisere og få flere tilhængere af at angribe Danmark? Fordi for dem går det vel ud på at bruge koranafbrændinger til at komme tilbage på banen og bruge det til deres sag? Det er ikke til at blive klog på.

Nu har regeringen præsenteret et lovforslag, der skal hindre flere koranafbrændinger. Det skete på et pressemøde fredag formiddag, hvor justitsminister Peter Hummelgaard (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) fremlagde regeringens forbud mod koranafbrændinger.

I lovudkastet foreslår regeringen at tilføje en ny passage til Straffelovens paragraf 110e. Her straffes offentlig forhånelse af andre landes flag eller nationalmærke med bøde eller fængsel i op til to år. Ifølge tilføjelsen af den nye passage skal man straffes, hvis man “gør sig skyldig i utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan”. 

Men hvad betyder ordet ‘utilbørligt’ egentlig? I denne kontekst skal det forstås som handlinger, hvor genstande ødelægges på en nedsættende måde qua afbrændinger, tilsøling, vold mod genstanden m.m. Dog kan det skabe en del forvirring, da det kan være op til fri fortolkning, hvad der egentlig er krænkende adfærd mod den såkaldte genstand. Og mon ikke vi kommer til at se situationer, hvor den næsten udefinerbare grænse testes af? Det vil ikke undre mig (eller skal det være et “os”?), hvis der opstod en situation, hvor Koranen pakkes ind i et regnbueflag, og der forklares, at det er en protest mod muslimske regimer, som ikke tillader homoseksualitet.

Derudover er det ikke strafbart at brænde et muslimsk tørklæde og udgive satiretegninger, herunder verbale eller skriftlige tilkendegivelser, fordi det er, ifølge Peter Hummelgaard (S), vigtigt at bevare ytringsfriheden.

Lovforslaget, der lidt minder om en version 2.0 af blasfemiparagraffen fra 2015, skal behandles og vedtages i Folketinget, før den træder i kraft.

Vælter regeringens korthus?

”Det er en regering, som bliver politisk duelig”. Sådan sagde Statsminister Mette Frederiksen efter den nye regerings offentliggørelse til TV2 i december 2022. En regering, der med 89 mandater fordelt mellem Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, udgør en lilla flertalsregering. Regeringen blev blandt andet præsenteret som effektiv og nødvendig på baggrund af et ”behov for at træffe beslutninger, som kræver, at vi ser anderledes på tingene”.

Den nye flertalsregering undgik dog ikke kritik fra de resterende partier i Folketinget, der frygtede at blive sat udenfor indflydelse. Men efter det i sidste uge blev offentliggjort, at Jon Stephensen forlader Moderaterne og tager sit mandat med sig som løsgænger, står den omdiskuterede flertalsregering ikke så stærkt, som det i slutningen af 2022 så ud til. 

Når en regering har flertallet af parlamentets mandater, eller ikke har et flertal imod det, har de magten til at stemme lovforslag og reformer igennem uafhængigt af Folketingets resterende partier. Er regeringen derimod i mindretal, bliver den afhængig af støtten fra de andre partiers mandater. Det betyder, at regeringen kan se sig nødsaget til at gå på kompromis for at imødekomme de partier, der står udenfor regeringen. 

Regeringens nu 88 mandater, foruden de nordatlantiske, er altså pludselig blevet til et vakkelvornt og skrøbeligt flertal imod oppositionens 87 mandater. Hvis regeringen mister ét mandat mere, får det også konsekvenser for flertallets gennemslagskraft, som vil forringes, da regeringen ikke længere vil kunne stemme forslag igennem uden opbakning fra mandater uden for regeringen.

Trods svækkelsen er det stadig en flertalsregering. Der er mange ting, der skal gå galt for det lilla samarbejde, før det hele vælter. Men med det mindst mulige flertal er den “duelige” regering langt skrøbeligere, end da den først blev præsenteret.

Skribenter: Frida Schmidt Nielsen, Kathrine Riber og Rosa Bundgaard-Laursen

Redaktør: Veronica Magaard og Anna Christina Løwe Nielsen