SEINblik – uge 4

Er stealthing ikke også sex uden samtykke?

Stealthing er et begreb der bruges om, at en sexpartner fjerner kondomet under samleje uden samtykke. Faktisk kategoriseres stealthing ifølge Sexlinien som et seksuelt overgreb – så hvorfor straffes det ikke på lige fod med andre former for overgreb? Sex uden samtykke er ulovligt ifølge dansk lovgivning, men da stealthing ikke specifikt er nævnt i lovgivningen, vil det derfor med al sandsynlighed ikke blive straffet. Dette er på trods af, at mange udsættes for stealthing. En amerikansk undersøgelse viser, at 19% af adspurgte kvinder har været udsat for stealthing, og i en australsk undersøgelse runder tallet hele 32%. Hvad sker der så, hvis man bliver udsat for stealthing i Danmark? Som det ser ud nu, vil det være op til den enkelte politikreds at afgøre, hvordan de vil håndtere anmeldelsen. Kommer en anmeldelse om stealthing i en retssal, vil det være op til en dommer i retssystemet at vurdere om man skal straffes, hvis man har begået stealthing. Men forhåbentlig vil der snart komme klarere retningslinjer for anmeldelser af stealthing. Et flertal i straffelovrådet har tilbage i 2020, i forbindelse med samtykkeloven foreslået, at stealthing bør nævnes specifikt i lovgivningen, for at det er muligt at straffe en person, som har begået stealthing. Justitsminister Peter Hummelgaard udtaler til DR, at det skal undersøges, hvorvidt stealthing skal ulovliggøres i Danmark: 

“Nu vil vi her i ministeriet prøve at danne os et overblik over problemstillingen, indsamle nødvendig erfaring og så indkalde Folketingets partier til møde om det inden for en overskuelig fremtid” siger ministeren i et interview med DR.

Stealthing er allerede ulovligt i blandt andet Storbritannien, Australien og New Zealand – så er det ikke på tide, at Danmark følger trop? 

Rugemødre i Danmark anno 2023

I dag er det lovligt at være rugemor i Danmark, men det er ulovligt at få hjælp til insemination. Det får flere til at rejse til udlandet for at få lagt befrugtede æg op i en rugemors livmoder, hvilket oftest foregår under dårlige forhold. Etisk Råd har i den forbindelse foreslået Folketingets Sundhedsudvalg at lempe loven om rugemødre, så det fremover skal være muligt for dem at få fertilitetsbehandling på danske hospitaler. Derudover bør det ifølge Etisk Råd lovliggøres at formidle kontakt mellem forældre og rugemødre. I forlængelse af det skal rugemødrene betales kompensation af staten, så motivationen ikke længere bliver den store pengesum, som de modtager.

Flere partier i regeringen bakker op om forslaget og ser gode muligheder i Leif Vester Pedersens (formand for Etisk Råd, red) forslag om, at surrogasi kan foregå i praksis i Danmark. Den tidligere regering har også lavet en arbejdsgruppe, som skal kigge på mulige ændringer af loven om rugemoderskab. Og den arbejdsgruppe er stadig i gang.

Hvad fanden sker der i Nye Borgerlige?

Hvis du følger med i dansk landspolitik, så er det sikkert old news for dig at Nye Borgerliges formand Pernille Vermund trækker sig fra netop den rolle. Det ville være en underdrivelse at sige, at der derfor nu skal nye boller på suppen.

Lad os spole lidt tilbage:

• I start januar blive Mikkel Bjørn Sørensen formand for indfødsretsudvalget. Hertil mener han, at forskelsbehandling er en forudsætning for hvem der må og hvem der ikke må komme ind i Danmark som flygtning og/eller migrant. 
• Lars Boje Mathiesen kan du måske huske. Det er ham, der debatterede imod gratis menstruationsprodukter. Han skal nu føre Nye Borgerlige videre som formand for partiet: “Men det er klart, jeg kommer også til at rydde op i nogle og ting, og komme med mit præg på, hvordan jeg synes, vi skal være som parti. Politikken og fundamentet, det bliver det samme”, fortæller Mathiesen. 
• Sørensen kunne ikke vise sin støtte til Mathiesen og smeldede hårdt med døren. I protest har han i stedet meldt sig ind i Dansk Folkeparti. Det betyder, at der altså er fire mandater at gøre godt med i Nye Borgerlige som det ser ud lige nu.

Nu skal partiet finde sig en ny næstformand. Trods det kun var Mathiesen der meldte sig som formand, står næstformandsposten altså mellem seks kandidater.

@mette_memes

Evighedskemikaliet PFAS fundet i danske øko-æg 

Måske du har læst overskrifterne om fundet af det farlige stof PFAS i danske øko æg – men hvad er PFAS overhovedet, og hvordan er det farligt for os? PFAS, også kaldet evighedskemikaliet, er forkortelsen for per- og polyflouroalkyl-stoffer, som er betegnelsen for en stor gruppe menneskeskabte kemikalier. Det kaldes evighedskemikaliet, fordi det er så svært at nedbryde. PFAS kan faktisk måles i miljøet stort set overalt i verden, og det kan findes i mange ting vi bruger til hverdag såsom kosmetik, regntøj og stegepander. Så hvorfor er det farligt for os? Hvis vi optager stoffet gennem blandt andet mad, så er det utrolig svært at nedbryde igen, og det kan være i kroppen længe. Konsekvenserne ved store mængder PFAS i vores kroppe kan blandt andet lede til forhøjet kolesteroltal, nedsat immunforsvar og fertilitetsproblemer. Så hvordan er det så havnet i vores økologiske æg? DTU mener, at PFAS-stofferne højst sandsynligt har indgået i hønsenes foder i form af fiskemel. “Mistanken til fiskemelet opstod, da en meget ensartet koncentration og sammensætning af PFAS-forbindelser er fundet på tværs af store besætninger, der bruger økologisk foder”, udtaler DTU om undersøgelsen af PFAS i de økologiske æg. De skriver også, at der er en løsning på problemet med æggene. For det første skal man indtage stoffet i relativt store mængder henover flere år, før kroppen tager skade af det. Derudover vil en udskiftning af hønsefoderet i løbet af få uger kunne mindske indholdet af PFAS i øko-æggene kraftigt.