SEINsamling – juni

Sommer

Jeg glæder mig til en sommer uden bekymringer. En sommer med festival, gode venner og sjove oplevelser. En sommer, hvor jeg ikke skal tænke på de fag jeg har svært ved, og alle de ting, jeg burde læse op på.
Jeg glæder mig til at mærke friheden, til at se kejserbusken stå i fuld flor og til at mærke, at jeg langt om længe er fri.
Jeg glæder mig til at blive student, råbe og skrige af lykke og mærke mig selv igen og have tid til at læse lange og gode bøger.
– Anonym

Højskoleboble, børn og boller

Jeg glæder mig til, at jeg i nær fremtid flytter ind i mit eget lillebitte (!) hjem. Dér vil jeg ofte spise pandekager til aftensmad, og jeg vil selv være herre over, at badeværelset skal rengøres med ret jævne mellemrum.

Jeg glæder mig til en uge på genlånt tid i en højskoleboble. Velkendte gule mursten vil sætte rammen om, at vi kan gøre dét, vi i virkeligheden synes er rarest – sammen. Nogen vil tage polaroidlignende billeder for ligesom at forlænge tiden og lyset og sangen yderligere.

Jeg glæder mig til næste sæson af Den Store Bagedyst. Så skal jeg atter i mit stille sind skælde lidt ud på Mette Blomsterbergs exit. Hver onsdag aften vil jeg medfølende ærgre mig, når cremen skiller, eller når smagen slet ikke er kraftig nok.

Jeg glæder mig til en dag at få nogle børn. Jeg glæder mig til at se, om de har en kløft i hagen ligesom mig, eller om de, modsat mig, lærer at gå, før de kan tale. Når de bliver store nok, vil jeg fortælle dem, at de skal gøre dét, der gør dem glade.

Jeg glæder mig til, at regnen en dag igen slår kraftigt mod min rude, så jeg med bedre samvittighed kan blive liggende under min nålestribede dyne.

Jeg glæder mig til en dag at invitere fødselsdagsgæster til mindre vellykkede hjemmebagte boller og til mere vellykkede hjemmebagte kager. Jeg glæder mig til mine fødselsdagsgæsters smil og til, at jeg kan spise rester, når festen er forbi.
– Mie Plaugborg Andersen

At glæde sig

Jeg glæder mig til mange ting. Først og fremmest til det, som kommer lige om lidt. Alt det, der lyser klart i horisonten, mens man sidder midt i en tæt sky af eksamenslæsning. At få sin frarøvede frihed tilbage, som kommer, så snart vi får skolefri og ferie. Og alt det, der skal ske i den længe ventede ferie. Jeg glæder mig til den første uge af ferien, tilbragt på en dyrskueplads vest for København. Med lunkne øl, god musik, sene nætter, venskaber og kærligheder og mon ikke også en solskoldet næse…?
Netop denne tid, hvor eksamenernes eftervirkninger stadig er mærkbare, men man langsomt bevæger sig ind i en tilværelse, hvor man mister fornemmelsen for hvilken dag på ugen det mon er, og livsrytmen igen bliver naturlig, glæder jeg mig til.

Men jeg glæder mig også til alle de ting, som ligger længere ude i fremtiden, hvis silhuet endnu ikke er til at skimte. Alt det, jeg ikke ved, at jeg glæder mig til endnu, og alt det, jeg nok ikke er klar til at glæde mig til. For tænker jeg på glæder for langt ude i fremtiden, mindes jeg blot om alle de ting, jeg skal nå at have ud af verden inden da.

Mest af alt glæder jeg mig dog til, at jeg stopper med at glæde mig og i stedet vælger at nyde. For når hverdagen er bygget på overlevelse, hvor man glæder sig i intervaller, er det nemt at glemme at nyde det, der er lige nu. Man glæder sig forfærdeligt til at komme videre til næste lille pitstop, hvor man kan trække vejret igen. At få den næste aflevering ud af vagten, at komme til den næste fest, at få det næste øjeblik til sig selv alene. Der er mange små lyspunkter i hverdagens stafet, mange små glæder. Og på trods af de små glæders evne til at kaste lys på vores kalender og give os noget at glæde os til, er det ikke altid noget, vi husker at glæde os over.

Jeg ser mod fremtiden, og jeg glæder mig – men også især til at befinde mig i den og for et øjeblik ikke ønske mig videre.
– Rosa Tygstrup Greiffenberg

Tusind tak for jeres bidrag.
Og god sommer til alle!