Sikker sex swinger

Fem trin under gadeniveau og bag en tung metaldør ligger en kælder, hvor grænserne for sex er brede. Jeg træder ind i den lille intime swingerklub, hvor varmen og den kradse duft af rengøringsmiddel står i kontrast til den bidende snevejrskulde udenfor. En kvinde med et stort smil kommer mig i møde. Jeg har ikke mødt hende før, men vi har talt i telefon en enkelt gang. Det eneste jeg ved om hende er, at hun er værtinde i klubben og et aktivt medlem af miljøet. Hun introducerer sig som Trunte X. Her går alle under et profilnavn, da diskretion er en grundregel. Dels fordi man ofte har flere seksuelle partnere, og der derfor uundgåeligt er flere, der ses med den samme person. Dels fordi man skal kunne parkere sit privatliv ude i skabet sammen med sit tøj. Det er nemlig lige meget, om du er skraldemand eller direktør – her er man bare et menneske, der har lyst til sex. Der er højt til loftet, som Trunte X forklarer det, og klubbens uofficielle motto er derfor også: Vi tolererer ikke intolerance. Når jeg går rundt i klubben, bliver det tydeligt, hvordan dette princip manifesterer sig. Her er der plads til alle og til at udforske forskellige seksuelle præferencer.

På tv-skærme kører der bi-porno, da der dagen for inden har været afholdt et arrangement for biseksuelle. Et darkroom giver anledning til at forsøge sig med nye ting i mørket. To privatrum ligger op til one-on-one hygge, mens huller i skridthøjde tillader besøg ude fra den såkaldte goggegang. I klubbens SM-sal hænger et glasskab med alt fra dildoer til bondagereb. Salen er desuden udstyret med en gabestok, en massagebriks og en gangbangbriks. Der er også mulighed for at blive spændt op på et kors eller svinge i en sexgynge.

Trunte fortæller, at hun står for at arrangere events i klubben cirka en gang om ugen, hvor der sættes fokus på et bestemt emne. På den måde kan folk snuse til ting, de måske ikke vidste, de var interesserede i. ”Vi taler meget åbent om sex hernede. Der er ikke rigtig nogen tabuer,” siger hun. Og det kan man mærke. Jeg har sjældent haft en så afslappet og uforbeholden samtale med et helt fremmed menneske om alt fra gangbangs til fisting. Selvom det i det hele taget er spændende at få indblik i et miljø, jeg ikke tidligere har haft det store kendskab til, hæfter jeg mig især ved klubbens progressive og fordomsfrie tilgang til sex.

For det første er kondom ikke et spørgsmål. Det er et krav, og hvis man ikke overholder det, ryger man ud – uden diskussion. Trunte forklarer, at reglen faktisk er til for os kvinder: ”Hvis vi tager imod en fire-fem fyre til et eller andet mini gangbang arrangement, så skal vi vide, at de faktisk sørger for at have kondom på.”Jeg kommer til at tænke på alle de gange, jeg selv har været sammen med fyre, hvis yndlings præventionsform synes at være håbet om, at deres partner er på p-piller eller har spiral. Ofte ligger der et usagt ansvar hos kvinden, fordi det er hende, der kan blive gravid – selvom det altid kræver mindst én anden person.

Jeg fortæller Trunte om en artikel, jeg engang læste, hvor en ung, kvindelig swinger beskrev miljøet som mere sikkert end tilfældige one-night stands. Hun nikker genkendende og fortæller, at mange kvinder også bruger klubben til stævnemøder, fordi de ikke tør mødes med mændene andre steder. Det giver på mange måder god mening. Her er der garanti for kondom; man skal spørge, før man rører; man må ikke drikke sig fuld; og der er personale, som sørger for, at alles grænser bliver respekteret. Klubben forsøger at etablere et rum, hvor det er okay at sige nej – også selvom man først har sagt ja: ”Det er vigtigt for os at understrege, at man altid skal mærke efter. Du har lov til at sige nej, også selvom du ligger og knalder med ham.” Jeg genkender selv følelsen af at være taget med nogen hjem og føle sig forpligtiget til at ”gå hele vejen”, fordi man ikke vil skuffe. Der ligger en indgroet idé om, at samtykke er noget, man afgiver én gang – og ikke noget, der løbende kan genforhandles. Men lyst er flydende og dynamisk, og derfor er det et vigtigt initiativ at øve retten til at mærke efter og til at sige fra.

En anden grund til, at miljøet kan føles trygt for mange er, at der ikke er nogen, der dømmer: ”Vi må bolle med ti mænd på en aften, hvis det er det, vi har lyst til. Herinde er vi ikke ludere. Herinde er vi bare kvinder, der bare har brug for sex,” fortæller Trunte X. Der er mange kvinder i miljøet, som kæmper med tabuer og skam i relation til deres lyster. Derfor har klubben førhen haft noget, de kalder kvindesnak – eftermiddage, hvor kvinder mødes for at tale om, hvordan man håndterer disse følelser uden for klubbens vægge. Trunte har selv oplevet en indre kamp mellem den gode pige, der siger: ”Hey, det her kan du ikke være med til,” og en pige med horn i panden, der svarer: ”Selvfølgelig kan du det.” På den måde ender man med at slås med det, man har fået fortalt er acceptabelt, og med sine egne lyster. Omverdenen forventer, at kvinder opfører sig på en bestemt måde, men herinde bliver det skrællet væk. Herinde er omverdenen faktisk ligegyldig – man må bare være.

Da jeg forlader klubben og træder ud i kulden igen, er min forståelse af sikker sex blevet udvidet: det handler ikke kun om beskyttelse men også om gensidig respekt og udtalte grænser. I den lille kælder var grænserne tydelige, forventningerne italesatte og retten til at fortryde en selvfølge. Jeg oplever ofte, at sikker sex opfattes som en begrænsning af nydelsen – både i form af kondom og ved afstemning af forventninger – men her var det snarere en forudsætning for, at begæret kunne udfolde sig fuldt ud. Måske er det ikke mængden af sex eller antallet af partnere, som mange finder grænseoverskridende ved swingermiljøet, men at man tør italesætte og efterleve det, som vi andre stadig kæmper med.

Tekst: Ulrikke Slidsborg

Visuel: Sophie Giambona

Redaktør: Lærke Pouline Thøgersen